Ugens debatemne 2010

 Debatemner, 2008 Debatemner 2009

Tilbage

 

 

 

                                 Svend Sennels har set på julestemning i Hobro

                                                                                          gaven til ham

 

                                                                             Torvet i julestemning

 

Uge 5o: torsdag den 16. december 2010

Emne: året der gik

 

Det er ganske naturligt, at omkring årsskifte, ja, så ser man lidt tilbage, og blandt venner og bekendte snakkes og diskuteres om de begivenheder og hændelser, der nu engang har været i årets løb. Således selvfølgelig også i saunaen og ikke kun i saunaen, nej, snakken gik skam videre i selve badebassinet. På et tidspunkt var der samlet så mange i bassinets ene ende, at livredderen og bademesteren indfandt sig for at være med i samtalen. Livredderen fremførte, at der i årets løb kommer omkring 5 tusinde mennesker i svømmehallen, og nu kommer så det, vi nok mest skal lægge mærke til, nemlig, at af samtlige svømmehold var saunaklubbens mandlige deltagere dem, der brugte mest tid til diskussion i selve svømmebassinet. Det er faktisk ret godt klaret, når man må tage i betragtning, at der også findes mange kvindehold.

Formanden tilkendegav da også over for bademesteren, at det var med en vis stolthed, at han bemærkede, at saunaklubben havde så stor bevågenhed. Han gav pænt håndtryk til bademesteren med ønsket om en god jul.

Der var selvfølgelig mange store landspolitiske spørgsmål, som i årets løb havde givet anledning til megen diskussion. Det vil blive alt for omfattende at komme ind på de enkelte her, men der er nok ikke tvivl om, at vi i det kommende år ikke vil komme til at mangle stof i forbindelse med politiske ”bummerter”, for den politiske sammensætning vil jo ikke ændre sig.

Selv om det ikke har noget med et tilbageblik at gøre, så var der medlemmer, der i dag fremførte, at det måtte være på sin plads at nævne de danske håndboldpiger, der på fremragende måde har vist, hvad ungdommen kan.

Det kunne ikke undgås at komme ind på saunaklubbens fremtid, idet det kommende år vil vise, om klubben stadig kan bestå, selv om der varsles med store egenbetalingsbeløb, hvis man vil deltage i VUC undervisning. Vi må håbe, at politikerne ser, hvor meget det betyder for en pensionistgruppe at være med i et godt undervisnings- og socialt forløb.

Redaktionen ønsker alle en rigtig god jul og et godt nytår.

 
 

                   Bertel Røgild har været ude med kameraet her i Hobro

                                                 Mariager Fjord set fra Fjordparken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                  Hegedalsparken set fra Fjordparken

Uge 49: torsdag den 9. december 2010

Emne: opvarmning

 

Selve ordet opvarmning bliver brugt i mange sammenhænge. Tænk blot på idrætsudøvere. Inden de skal i gang med en eller anden præstation, ja, så skal de igennem et program, der selv kan få de fleste til at miste pusten. Der går ligesom en bølge gennem landet. Alle skal helst aktivt tage del i en eller anden form for motion. Nu skal det være sagt straks. Der er ingen tvivl om, at motion er godt, uanset hvor du står på alderstrinet. Ja, man må vel endog sige, at jo ældre man bliver, des mere behov er der for, at kroppen bliver rørt på en eller anden måde.

Nu er vi vel på et saunahold så privilegeret, at opvarmning, inden man går i sauna, måske er lidt malplaceret. Hvis endelig man skulle tale om opvarmning, ja, så er det da for manges vedkommende i sig selv en form for opvarmning bare at komme op på øverste bænk. Her er det så, at man ser den iver og entusiasme, som mange udøver, for uanset hvor besværligt det kan være at komme op, ja, så kæmper man bravt, og i de fleste tilfælde lykkes det også at komme op, uden en selv eller andre har lidt overlast. Hvis man er så forudseende, og det er de fleste, ja, vel nok alle, at tage et saunaophold inden svømmeturen, ja, så har man jo fået opvarmningen på en ret behagelig måde.

Diskussionen kom også ind på opvarmning i andre betydninger, og her var det vel ganske naturligt, at samtalen drejede sig om det igangværende klimatopmøde. Sidste år blev dette møde afholdt i København, men det er vist et møde, vi helst skal forbigå i tavshed, idet de udmeldinger, som eksperter er kommet med, ikke betegner mødet som et af landets største succeser. Det diskussionen faktisk gik på var, at det var ret så vanskeligt at forstå, at det, der går under navnet ”Den globale opvarmning” tilsyneladende havde modsat virkning her i landet, idet man vel sjældent har oplevet, at vinteren med sne og frost er kommet så tidligt som i år. Her gik vi alle og troede, at temperaturen ville få et par grader opad.

Jeg ved ikke, om ordet opvarmning er beslægtet med ordet opsang, men under alle omstændigheder så synes jeg, at med de planer, der nu lægges frem med betaling for deltagelse i kurser på VUC, så er der nogle politikere, der trænger til en opsang. Et område, der har givet så mange – også pensionister – nyt livsindhold, det kan man ikke bare skrotte. Hvis det bliver tilfældet, så er der vist nogle af vore folkevalgte, der skal skrottes.

 
 

                             tro det eller ej, men der er vikinger på saunaholdet

 

                                      efter sådan en snetur er det godt med varme

Uge 48: torsdag den 2. december 2010

Emne: pointsystem

 

Enten vi kan li’ det eller ej, så må vi regne med, at tiden fremover kommer til at dreje sig om at samle point, hvis vi på nogen måde vil gøre os forhåbninger om at få del i så godt som alle samfundsgoder. Her kan vi nok ikke bare nøjes med at sige, at det vedrører ikke os, for vi er pensionister. Den går ikke længere, for uanset hvem der kommer til at danne regering, så er nøgleordet blevet: point.

Som følge af dette nye tiltag var det jo ganske naturligt, at samtalen i saunaen kom til at dreje sig om, hvorvidt der skulle samles point for overhovedet at komme i betragtning til en plads i saunaen. Der var selvfølgelig mange uafklarede spørgsmål, f.eks. hvordan samler man point for at kunne deltage i et så stort socialt tiltag som et ugentlig bad med efterfølgende sauna og for de lidt seje også en svømmetur.

Der var indtil flere  gode og brugbare forslag til en retfærdig point tildeling. Et forslag gik ud på, at med en skala fra 1 til 10 kunne det godt give 5 point for i det hele taget at møde op. De sidste 5 points kunne så fordeles ligeligt mellem svømning, bad og sauna. Her var det så, at et medlem, der for øvrigt deltager i matematik på VUC, fremførte, at det ikke var så let at fordele 5 point ligeligt mellem 3 emner. Dette gav selvfølgelig anledning til en større diskussion, men det hele sluttede med, at det kunne fordeles på den måde, at svømning og bad hver fik et point og saunaen 3 point. Efter denne udregning ville samtlige 10 points blive brugt og vel også på en så nogenlunde retfærdig og hensynsfuld måde.

Nu kom diskussionen så også, hvor mange points skulle man have samlet for i det hele taget at gøre sig gældende til at komme op på øverste bænk i saunaen. Her opstod så lidt uenighed, idet  flertallet af medlemmerne var af den opfattelse, at den ”gamle” tradition, at medlemmer fra den tidligere Hobro kommune havde første ret til øverste hylde, og at medlemmer fra andre kommuner skulle gøre sig særlig bemærket for at opnå samme ret.

Med folketinget som forbillede enedes man om, at der skulle nedsættes et udvalg, der så om et års tid eller to skulle komme med et gennemarbejdet forslag, der så kunne sendes til høring blandt medlemmerne.

Indtil dette forslag fremkommer fortsættes som hidtil

 

 

 

                                                                    så kom vinteren til Hobro

 

 

                                                foto's optaget den 23. november 2010

 

Uge 47: torsdag den 25. november 2010

Emne: snevejr

 

Emnet snevejr er måske ikke helt på højde med andre dybsindige emner, der i tidens løb har været diskuteret i saunaen. For det første er det ret vanskeligt at give skylden for vejret til folkevalgte politikere, og for det andet er det i grunden ikke ret meget, vi kan gøre ved det.

Men alligevel er det nu ganske naturligt, at emnet bliver taget op, for det er trods alt noget, der har indvirkning på alles hverdag. Når nu vinteren allerede er sat ind, ja, så må vi også forholde os til det.

Vejret bevirker jo, at det godt kan blive ret vanskeligt at komme frem til alle de aktiviteter, som vi er beskæftiget med, og her er det så, at politikere alligevel godt kan komme ind i en diskussion, når det drejer sig om vintervejr. Hvorfor har de ikke taget højde for, at vejene til stadighed er bare så nogenlunde farbare. Det er som om, at det kommer lige uventet hvert år. Det er for øvrigt det samme med bilister. De begynder først at spekulere på vinterdæk og lignende, når uvejret er over os. Det er måske ikke så meget inden for pensionistgruppen, at dette er tilfældet, for gruppen har trods alt flere års erfaring  end de unge, der skal på arbejde, hvilket jo er ganske betydningsfuldt for os, idet der må da væren nogen, der skal yde noget, for at samfundsmaskinen kan udbetale  ydelser til den gruppe, der nu har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Der var da også visse røster i saunaen, der var inde på, at det da også var ganske hyggeligt med snevejr. Hvid jul og sådan noget – noget man måske ikke helt er indstillet på at skulle tale om inden udgangen af november måned.

Nu er det jo sådan, at de fleste byer ønsker sig pr-omtale. Her må vi nok  sige, at Hobro er en sikker vinder hvert år, når snevejr og den slags sætter ind. Fra morgenstunden kunne man i landsradioen høre, at trafikken i Hobro var gået i stå, og der var lukket for indkørsel i begge retninger. Det er da i grunden hyggeligt at være i en by, der sådan er lukket af fra omverden. Det er jo sådan set tæt på en løsrivelse fra den øvrige del af Danmark.

Det kunne  måske godt senere blive et emne i saunaen, hvorvidt en løsrivelse kunne komme på tale. Det kunne da ikke udelukkes, at Mariager kunne blive en del af denne løsrivelse. Byerne kunne så være forbundet ved en form for tunnelsystem.

For at dette kan gennemføres, kræver det jo nok en vis politisk forståelse, men der er da trods alt også politikere, der er lidt fremtidssynet.

 
Igen fra Erik Kjærs fotosamling

Disse billeder er fra en tur til Kina her i efteråret

 

Julen nærmer sig - så bliver der igen gang i madlavningen

Her er måske et par forslag

 

Uge 46: torsdag den 18. november 2010

Emne: finanslov

 

I denne tid har vores valgte politikere haft travlt med at få strikket en finanslov sammen. Recepten er dog, som det altid har foregået, nemlig, at man ser nogle tilsyneladende travle politikere, der farer ud og ind mellem de forskellige ministerier. Hvis en journalist skulle være så heldig at få fat i en person, der har lidt at gøre med det endelige resultat, ja, så er det eneste han eller hun kan få ud af vedkommende, at på nuværende tidspunkt kan der ikke være tale om udtalelser. Dette er ganske, som det har foregået så lang tid tilbage, som selv en gruppe sauna pensionister kan huske. Det ville være befriende, om en politiker ville bryde denne norm.

Nu skal vi uvidende personer jo heller ikke være alt for negative, når vi laver vores bedømmelse af hele forløbet. Men det hele er jo nu nok lidt spil for galleriet, idet det endelige resultat af alle parter er kendt på et langt tidligere tidspunkt, end det giver udseende af. De krav, der stilles fra de forskellige partiers side, er jo faktisk kendt af de øvrige lige fra begyndelsen, men for befolkningen må det her nu nok ikke se ud som kun en formssag. Det er sådan lige før, vi skal have ondt af politikerne, når de ligefrem skal bruge natten til forhandlinger. Men det ser nu godt ud, når de kommer ud og giver udseende af total træthed og udmattelse. Nu må vi da tro på, at de seriøst er gået ind i forhandlingerne.

Og hvad er der så kommet ud af alle disse anstrengelser. Som almindelig pensionist må vi nok engang se, at statens husholdningspenge ikke havde noget til denne gruppe. Det kommer vel i grunden ikke overraskende, for det havde vi jo heller ikke forventet.

Der er kommet lidt vedrørende udlændinge, der kunne tænke sig at flytte sammen med en ægtefælle, hvilket i sig selv vel ikke er så ualmindeligt, men nu kræves der efter hånden en højere universitetsuddannelse, for at dette kan blive en realitet.

Så er der kommet noget vedrørende kræftområdet, men ikrafttræden af dette ligger så langt ud i fremtiden, at en flok pensionister ikke rigtig kan forholde sig til dette.

Hele statens husholdningsplan er kommet igennem ved hjælp af en enkelt politiker, der, selv om han står for et parti, der vægter mennenskekærlighed og tolerence højt, må mene, at det er menneskekærligt ikke at kunne leve sammen med sin ægtefælle.

Ingen tvivl – næste år vil blive brugt samme recept.

 
 

Fra Erik Kjærs fotosamling

 

 

2 stk. foto's fra Katbjerg Odde - optaget 24. april 2010 kl. 1940

 

Uge 45: torsdag den11. november 2010

Emne: lækage

 

Næsten dagligt bringer massemedierne en eller anden beretning om, at nu er der igen konstateret en ”lækage” i en eller anden gren i den offentlige forvaltning. Det er helt utroligt, hvor maget journalister kan få gravet frem af ting, der er sket for flere år siden, men aldrig har været genstand for offentlig orientering og debat. Mange af disse ting, der graves frem, må da i højeste grad siges at være i almen interesse. Man kan næsten kun få det indtryk, at flere højtstående politikere og embedsmænd i deres visdom har fundet frem til, at visse ting egner sig ikke til offentlig debat. Denne vurdering er tilsyneladende truffet i særdeles mange tilfælde. Her må man vel nok sige, at uanset om det ”gemte” tilsyneladende ikke synes at have den store offentlige interesse, så er det vel i grunden ikke noget, som enkelte personer sådan bare kan afgøre. Det må være i alles interesse, at alt bliver lagt frem, så kan den enkelte selv lave sin vurdering.

Nu senest er en del gemte akter fra krigens tid i Irak kommet frem. Af disse papirer fremgår det tilsyneladende, at  det danske forsvar har været deltager i flere missioner, hvor krigsfanger måske ikke helt er behandlet efter gældende regler. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, hvis internationale konventioner ikke overholdes, men samtidig må vi vel også erkende, at i krig kan det måske let komme til situationer, hvor reglerne måske overskrides.

I en tid, hvor der bruges mange undskyldninger, kan dette måske også undskyldes. Det, der kan være svært at se, at en undskyldning kan klare, er, hvis der i folketinget er givet urigtige oplysninger. Hele vores system bygger vel på demokrati og åbenhed, men hvis vore valgte politikere ikke får de rigtige oplysninger fra vore ministre, så er der noget, der er rive galt i vores system.

En urigtig oplysning behøver jo ikke i sig selv at være bevidst løgn. Hvis oplyseren ikke har været i besiddelse af de rigtige kendsgerninger og ikke har haft mulighed for at få dem, ja, så er det jo ikke bevidst fejlinformation.

Der var selvfølgelig ret stor enighed blandt saunaklubbens medlemmer om, at ministre, der gav bevidste fejlagtige oplysninger til øvrige medlemmer i folketinget, absolut ikke var værdige til at bestride så vigtig en post, som et ministerembede må siges at være.

Uanset hvilke partier, der sidder i regeringen, må vi håbe, at vi har en opposition, der holder vågent øje med, at ministre er deres ansvar bevidst.

 

                                     fra Jegindø havn - samling af sjægtbåde

 

 

                   kapsejlads med sjægtbåde i bugten ved Jegindø havn

Uge 44: torsdag den 4. november 2010

Emne: paraboler

 

Diskussionen om paraboler måtte jo komme nu, hvor man fra politisk side var i gang med at forbyde opsætning af paraboler visse steder i landet. Disse indgreb fra politisk side er for manges vedkommende en overskridelse af elementære rettigheder, som vi da heldigvis har her i landet. Fra selvsamme politisk side har der utallige gange været peget på ytringsfriheden som noget af mest fundamentale i vores samfund.

Det er da klart, at et så vigtigt emne, som ytringsfrihed, kan bringe sindene i kog med en efterfølgende heftig diskussion. Denne diskussion manglede da heller ikke i saunaen, og som forventet var der da også enighed om, at politikere vist skulle holde sig lidt tilbage med udstedelser af forbud mod, hvad befolkningen i deres tv skulle have mulighed for at se.

Retfærdigvis må det vel her lige pointeres, at det fremkomne forslag kun rettede sig mod bestemte paraboler, der gav mulighed for at se udsendelser fra lande, der måske ikke helt havde samme opfattelse af et samfundssystem, som vi værdsætter. Efter den politiske opfattelse udbredte disse lande propaganda, der helt var i strid med vores opfattelse. Dette kunne så medføre, at børn og unge, der så disse udsendelser, måske ville blive så påvirket, at man vanskeligt kunne forestille sig, at de ville kunne blive integreret i vores samfund på en naturlig måde for os.

Det er selvfølgelig et postulat, som måske kan have sin rigtighed, men tilbage bliver vel stadig, at for at forhindre dette, er det påtænkte indgreb vel i strid med de grundlæggende rettigheder, vi har om ytringsfrihed. Forslaget er vel også stort set tilbagevist af alle øvrige partier, så det bliver vist vanskeligt at få et folketings flertal fremskaffet. Eksperter har da også udtalt, at rent teknisk er det en umulighed, idet stationer, hvorfra der sendes, ikke kan blokeres herfra.

Helt bortset fra det politiske og det lovlige i et sådant forslag, var der dog et medlem, der fremkom med en tanke om, at det ville være gavnligt for hele samfundet, om der kunne blokeres for mange af de intetsigende udsendelser, der næsten dagligt strømmer ud til befolkningen.

Et andet medlem påpegede, at en sådan blokering fandtes i dag – nemlig at slukke for apparatet.

 
Fra Erik Kjærs fotosamling

                              aftenbillede - Hobro politistation fra november 2009

 

 

                  aftenbillede - gården til Hobro arresthus fra november 2009

Uge 43: torsdag den 28. oktober 2010

Emne: fordømmelse

 

Den gamle sætning: Egen lykke er godt, men andres ulykker er nu ikke værst holdes stadig i hævd, og stort set inden for alle kredse, er det noget, der bruges meget. Det være sig på arbejdspladsen, i foreninger og ikke mindst inden for det politiske liv.

Saunaklubbens medlemmer gav for en stor dels vedkommende udtryk for, at de efterhånden var ret godt trætte af den politiske interesse for øvrige medlemmers liv og færden. Efterhånden var det kommet så langt, at man godt kunne få mistanke om, at de mest ivrige politikere ikke var i stand til at føre en politik, der havde gennemslagskraft hos vælgerne, derfor kastede de sig over personsager med stor iver. Nu skal det selvfølgelig også være sådan, at en politiker, der drømmer om at indtage store poster i samfundet, også skal kunne tåle at blive set efter i sømmene. Det er da ganske indlysende, at et samfund ikke kan være tjent med, at dem, der sidder på de styrende poster, har haft såvel fortid som nutid, der ikke lever op til den standard, som samfundet kan forlange.

Debatten kom nok frem ved det seneste personangreb, hvor en politiker for 20 år siden havde tilhørt et parti, der måske ikke lige satte demokrati i højsæde. Efter det oplyste havde vedkommende politiker i såvel skrift som tale for mange år siden givet udtryk for, at det, som han stod for dengang, absolut ikke var det, han stod for i dag. Der er således ikke noget nyt, der er gravet frem, og vælgere, der har stemt ham ind i folketinget, har jo således sagt god for ham, som han er i dag. Derfor kan det måske synes mærkeligt, at andre politikere nu pludselig finder det interessant at drage dette tilhørsforhold frem igen.

Der er sikkert mange af de fordømmende politikere, der ikke ville være særlig interesseret i, at deres liv og færden for 20 år siden skulle stå for en gennemgribende undersøgelse. En del af de politikere, der er i folketinget i dag, har tilsyneladende ikke gjort det helt store væsen af sig selv. De har i deres tidligste ungdom tilmeldt sig et politisk parti, og så har de bare fulgt med. De har stemt på de rigtige tidspunkter. Dem, der fordømmes, har trods alt på et eller andet tidspunkt udvist initiativ i en eller anden retning – de har ikke bare siddet på deres flade.

Saunaklubbens medlemmer var ret enige om, at det med at fordømme andre var ret enkel, men for at fordømme skulle man jo også gerne selv kunne tåle at blive bedømt.

Der er sikkert nogle af de fordømmende, der bor i et glashus.

 

                                      vores frokostbænk med udsigt over Limfjorden

foto's fra mit sommerhus

 

                                                                                   dejlige røde æbler

Uge 41: torsdag den 14. oktober 2010

Emne: vaccinationer

 

Nu, hvor efteråret så småt er ved at vise sig fra den lidt triste side i form af tåge, dis, regn og blæst og med en temperatur, der ligger lidt langt væk fra den dejlige sommertid, da er det man skal tænke over, om det måske var en god ide at blive vaccineret for at imødegå influenza forkølelse og lignende ubehageligheder.

Diskussionen i saunaen opstod, da et medlem oplyste, at han netop var blevet vaccineret mod alle disse ubehagelige efterårs- og vintersygdomme. Der var flere, der mente, at det var ganske unødvendigt med en sådan vaccination, idet kroppen gerne skulle være i strand til at afvise den slags unødig indtrængen af skadelige bakterier og lignende ting. Der var også dem, der mente, at det lyder da helt ulogisk at få sprøjtet en eller anden form for sygdom ind i kroppen for at modgå noget andet. En opgørelse viste at ca. halvdelen af medlemmerne var blevet – eller ville blive – vaccineret. En uformel undersøgelse viste også, at influenza havde været udbredt hos såvel vaccinerede som ikke vaccinerede.

Det var helt utroligt alle de teorier der fremkom i forbindelse med, hvad en sådan vaccine i grunden indeholdt. En var af den opfattelse, at hvis blot man blev vaccineret, så var man skånet for rigtig mange sygdomme – lige fra hundegalskab til fuglesygdom, hvad så disse to sygdomme relaterer til den menneskelige krop.

Der var også en teori fremme om, at hvis blot man opholdt sig i saunaen tilstrækkelig lang tid, så ville den varme, der kommer fra ovnen være medvirkende til, at eventuelle sygdomsbakterier og lignende ville have meget vanskelige forhold at udbrede sig i. Sammenholdt med lidt væskeindtagelse var der ikke tvivl om, at denne kombination i høj grad ville fremme kroppens evne til at afvise uønskede bakterier.

Hvis denne teori holder stik, er der en hel del personer af saunaklubmedlemmerne, der ikke er i risikogruppen for smittefarlige bakterier

Da det gik op for medlemmerne, at den omtalte vaccination var gratis, når man var nået frem til pensionsalderen, var det ligesom der var flere, der gav udtryk for, at det måske i grunden slet ikke var så dårlig en ide med en sådan vaccination.

 

 

 

forskelligt aftenlys over Hobro - begge foto's fra august 2010

 

Uge 40: torsdag den 7. oktober 2010

Emne: overforbrug

 

I det daglige tænker man måske ikke så meget over, hvis man smider et eller andet ud i skraldespanden. Det kan såvel være madvarer  som andre ting. Det er dog beskæmmende, når man tænker på, at alene her i Danmark smides madvarer ud til en samlet værdi af ikke mindre end 16. milliarder kroner. Tænk på, hvad der kunne udrettes for alle disse kroner Nu er det selvfølgelig klart, at det ikke kan undgås, at der ind imellem smides noget væk, men at det er i den størrelsesorden kommer nu nok som en overraskelse for de fleste. Det her drejer sig kun om madvarer, men der er jo også meget andet, der ender i skraldespanden.

Men såvel erhværvsmæssigt- som samfundsmææsigt set er det jo ikke spild alt sammen, for en sådan mængde madvarer kræver da både stor beskæftigelse i forbindelse med forarbejdning som distribuering. Alle disse personer, der er beskæftiget med dette arbejde, ville måske ikke have haft arbejde, hvilket igen ville sige, at de skulle oppebære en vis indtægt uden nogen form for produktion.

Diskussionen i saunaen gik da også meget på, om det var muligt at få den ”smiden væk” mentalitet ændret, eller var det nu engang så fast indgroet, at det for langt de fleste var en selvfølge bare at smide ud – måske lidt for tidligt. Der var røster fremme om, at det ved lov skulle være forbudt med alle disse mærkelige tilbud om, at når du bare køber tilstrækkeligt meget, så er der stor rabat. Det var i særdeleshed disse tilbud som: køb tre betal for to. I sådanne tilfælde købte man tre pakker leverpostej, vel vidende, at man kun fik spist de to, inden udløbstiden, hvilket så igen havde til følge, at den tredje pakke skulle smides ud. Nu er man jo selvfølgelig ikke tvunget til at gøre brug af disse tilbud, men det er jo nærliggende at gøre brug af det. Her er det vel igen nok mest pensionister det går ud over, for det er jo dem, der har tid til at gå rundt og finde de såkaldte tilbud.

For de fleste af os er det så indgroet, at man ikke smider mad væk. Vi husker vel alle barndommen, hvor vi blev oplært i, at mad på bordet hver dag ikke var en selvfølgelig ting. På den tid havde krigens rædsler sat sine spor, og i mange lande var der stor nød.

I dag ser vi også, at der mange steder er stor nød, og vi må nok være lidt ”flove” når vi alene her i Danmark smider mad væk for 16 milliarder om året. Det kunne mætte mange munde.

 

                                                                                                  Gl.Estrup

Erik Kjærs fotosamling

 

                                                                                    fra Mariager Havn

Uge 39: torsdag den 30. september 2010

Emne: skoledebat

 

Hvad får en flok pensionister, der for længst har overstået det med skolegang – bortset fra VUC – for mange år siden til at diskutere nutidens skolestruktur.  Selv børnenes skolegang er også for længst overstået, og nu er det måske for manges vedkommende børnebørns skolegang, der kan have interesse.

Alt skal være stort, og vore politikere, der er sat til at forvalte skatteborgernes  penge på bedste vis, mener åbenbart, at jo større enheder med kan lave, jo flere penge spares der. Det kan vel heller ikke helt udelukkes, at i flere tilfælde er det både en klog og fornuftig løsning at foretage sammenlægninger. Det være sig vel både økonomisk og indlæringsmæssigt set. Økonomisk set kan det måske nok for en udeforstående  være noget vanskeligt at se de helt store besparelser, idet der vel skal bruges det samme antal undervisere, ligesom der også skal være plads til de børn, der skal undervises. Hvad med transporten til de store centrale enheder. Er denne transport en udgift der skal lægges på kommunen, eller er det en opgave, der helt og holdent skal klares af forældrene.

Vi må vel som skatteydere være interesseret i, hvad vore skattekroner bruges til, og derfor må vi, selv om vi er pensionister, også være med i skoledebatten, idet det jo også har indflydelse på vores dagligdag. Vi kan selvfølgelig kun være interesseret i, at børnene får den bedst mulige skolegang, og at forholdene for dem er optimale. Det er trods alt dem, der senere i livet skal være med til at ældre og syge kan leve i et samfund, hvor alle kan forvente velordnede forhold.

Debatten om skolelukninger kom også ind på det måske uheldige i, at små samfund mange steder har skolen som det sted, hvor lokalsamfundet mødes til mage ting. Det er her, hvor lokalsamfundet  får oplevelser af såvel kulturel- som social samvær. Mange steder vil en skolelukning nok betyde det samme som en soveby, hvor det lidet, der var tilbage, nu er forsvundet.

Det hænger heller ikke helt sammen med, hvad politikere siger om alt det, der skal gøres for udkantsområderne. Der sker tilsyneladende ikke noget så længe regeringen skyder på kommunerne, og kommunerne sender tilbage til regeringen. Det er selvfølgelig en god gammel taktik, der ikke fører til noget, men det er nok også tilsigtet

.

 

 

                                                           aftenstemning ved Hobro banegård

 

 

                                             der findes stadig ivrige fotografer i Hobro

 

Uge 38: torsdag den23. september 2010

Emne: balance

 

Vi kom til at diskutere balance i almindelighed. Det var ikke så meget balancen i et regnskab, hvor aktiver og passiver skal finde en balance. Det var heller ikke balance som man kender fra cirkusartister, der på utrolig vis udøver en fantastisk balance, når de bevæger sig  som linedanser, eller de flyver rundt flere gange, og med fantastisk præcision griber hinandens hænder. Det er en balance man kun kan respektere og nyde, hver gang man ser det. Nej, formen for balance, der blev diskuteret, var den balancegang som politikere bør udøve.

Det var nu, hvor en fremtrædende politiker, gennem det meste af sommeren havde været udsat for  stærke angreb på hendes person, idet der havde været tvivl om hende og hendes mands opgørelse til skattevæsenet. Ganske berettiget var der brugt mange ord på at fordømme, hvis der var noget om snakken. Efter hvad der er kommet frem i pressen har skattemyndighederne nu udtalt, at med de oplysninger, de har fået, er der ikke noget, der tyder på skattesnyd.

Enten man nu synes om det eller ej, så må denne afgørelse respekteres, og det som diskussionen gik på var da også, at der tilsyneladende var politikere, der havde meget svært ved at finde balancen med hensyn til at acceptere, at der nu var en pure juridisk frikendelse. For flere politikere var kommet med udtalelser, der bestemt ikke er en politiker værdig, selv om det hører til det politiske liv at stille kritiske spørgsmål. Det ses og høres tydeligt, at afgørelsen  ikke helt falder i tråd med, hvad de pågældende  havde regnet med. Med de udtalelser, de er kommet med, siger det vel mere om dem selv, end det siger om selve sagen. Selv som politiker, og som værende i opposition  til et andet parti, bør man være så stor, at man kunne sige: Det var da godt, at der ikke var noget i den sag.

Saunaklubmedlemmerne har ved en tidligere lejlighed diskuteret skattespørgsmål, og ved denne lejlighed fremgik det ret klart, at der tilsyneladende ikke blandt medlemmerne havde været nogen, der decideret havde tænkt i skattetænkning. Måske enkelte havde været helt nede i småtingsafdelingen.

Nu står så tilbage, at man må håbe, at de politikere, der har været længst ude med kritiske spørgsmål, ikke selv bor i et glashus. Som det ser ud nu, er der tilsyneladende ingen inden for erhvervslivet, der går ind for skattetænkning.  

 

                                                                         der mangler cykelstativer

Fra fototur foråret 2010

                                                                                     forårsdag i Hobro

Uge 37: torsdag den 16. september 2010

Emne: bombemand

 

Diskussionen vedrørende bombemanden skulle jo komme. Nu har medierne i de seneste dage været stopfyldt med stof om bombemanden. Det er selvfølgelig ganske naturligt, når man tænker på, hvor store ulykker den slags personer har skabt verden over. Nu var det så pludselig kommet her til vores lille land, der udover nogle muhammed tegninger vel ikke er ret meget kendt i de kredse, der har som en slags besættelse at tilintetgøre uskyldige mennesker, der har en anden tros opfattelse end de har.

Snakken og diskussionen gik nu nok mest på, hvorfor  politiet ikke havde kunnet finde frem til mandens identitet, når det tilsyneladende var ret så enkelt ved bare et telefonopkald til en boksetræner i Belgien. Det er selvfølgelig den slags, hvor det altid er nemt at være bagklog. Så enkelt som det ser ud til, er det nu heller ikke for en offentlig myndighed, der har visse regler, der skal følges. Men det må da stærkt  pointeres, at det er et godt stykke journalistarbejde som BT har udført – respekt for det. Efterforskerne var sikkert også kommet frem til samme resultat, blot på et senere tidspunkt.

Med respekt for, at terror og trusler af den art skal tages meget alvorligt, var det måske lidt i overkanten, hvordan VUC ledelse tilsyneladende har reageret, idet kontrollanten for første gang i denne sæson mødte op i saunaen. Han var selvfølgelig meget velkommen, ganske som alle andre er det. Der sporedes dog en vis utryghed i forsamlingen, da kontrollanten kom med udtalelse om, at enhver form for medbringning af væske i saunaen skulle kontrolleres af ham. Der er selvfølgelig fuld forståelse for, at væske kan indeholde forskellige former for tilsætning, der på en eller anden måde kan have uheldig indflydelse på den enkelte person. Nu er det jo ikke ualmindeligt, at en saunas temperatur har indvirkning på kroppens afgivelse af væske, der så på anden måde skal indtages, hvorfor en flaske ganske almindelig postevand, vel næppe kan henføres under  ”farlige stoffer”

Saunaklubbens medlemmer er dog tilfreds med, at der udøves en vis kontrol, hvilket jo er i alles interesse, men det skulle jo nødigt tage overhånd.

Der er måske en opgave her for formanden.

 

                                                                       gårdmiljø fra Hobro

 

Foto's fra min samling - VUC s fototur foråret 2010

 

 

                                       Vesterfjord

Uge 36: torsdag den 9. september 2010

Emne: skattely

 

Er der noget, der kan få sindene i kog, så er det når der er tale om, at nogle samfundsborgere  lader hånt om andre, men bare tænker på at udnytte systemet så meget som overhovedet muligt. For tiden er der et tydeligt bevis på dette, idet det af mediernes fremstilling fremgår, at der er danske samfundsborgere, der bare gemmer penge væk i udlandet, hvorved de undlader at betale skat her i landet. Alle har nok været klar over, at det har fundet sted, men at det er i en sådan omfang som beskrevet, er nu nok noget af en overraskelse. Ifølge aviserne er der tale om et beløb, der nærmer sig 1000 milliarder. Det er et tal, hvor man dårligt nok ved, hvor mange nuller der skal bag.

Når der er tale om så svimlende beløb, må der være  rigtig mange af landets befolkning, der er med i dette – vel nok svindelnummer. Hvad er det i grunden, der er så spændende ved at slå op på en skærm for at se, hvor meget der nu står på den udenlandske konto. Det er måske spændende at se, hvor meget man nu har snydt det danske samfund. Det danske samfund har jo ikke fornøjelse af disse penge, for de kommer vel næppe i omløb her i landet. Man kan måske have en vis forståelse, hvis disse penge bliver brugt til egen fornøjelse, men de bliver sikkert stående for at samle flere og flere renter, så nogle arvinger engang kan fortsætte  i samme retning. Det skulle ikke undre, hvis det er personer, der står forrest i køen, når der skal hagles ned på personer, der af en eller anden årsag skal have hjælp af det offentlige.

Det, der nok fik mest diskussion i saunaen, var vel nok, hvorvidt disse personer nu rent straffemæssigt skulle stå til ansvar for deres handlinger. Selvfølgelig skal de betale alt tilbage i skat, som de har snydt samfundet for – det kan der vel næppe være tvivl om. Det, der kunne virke lidt forargeligt var vel nok, at der nu var forslag fremme om, at uanset beløbets størrelse, ville de undgå særlig straf, hvis de blot selv ville give sig til kende. Dette ville efter nogles vurdering bringe langt flest penge tilbage til det sted, hvor de rettelig høre hjemme.

Det er en udlægning, der nu nok kan være nogen uenighed om, for umiddelbart synes det nu ganske urimeligt, at en så stor tilsidesættelse af god moral og skik og samtidig snyd, kan gå helt upåtalt hen.

Efterhånden som debatten skred frem, sporedes en vis rødmen hos indtil flere medlemmer, men det skyldtes måske nok, at saunaen også var usædvanlig varm.

Hvad bliver det næste ?

 

                                                                                   Lindenborg

Erik Kjærs samling

 

 

                                                                                       Gl. Estrup

Uge 34: torsdag den 26. august 2010

Emne: løgn

 

I grunden mærkeligt, at saunadebatten i dag kom ind på begrebet løgn. Det fremkom vist på den måde, at en avis havde bragt forskellige udsagn fra  kendte politikere, der  på et eller andet tidspunkt havde fremført noget, som senere viste sig at være en løgn.

En løgn er vel et usandt udsagn, som fremsættes som om det var sandt, med den hensigt at få modtageren til at tro på udsagnet, til trods for at afsenderen ved, at udsagnet er usandt. Nu er det jo ikke sådan, at løgn er det modsatte af sandhed, for løgnens modstykke er oprigtighed eller ærlighed, hvorimod det modsatte af sandhed er usandhed. Man kan således udmærket tale usandt uden at lyve: Man kan være i god tro, være fejlinformeret, have misforstået, fejltolket, være ført bag lyset og så videre.

Vi kom til at diskutere, om det ikke i nogle tilfælde var på sin plads med en lille løgn. Alle havde vist på et eller andet tidspunkt brugt en form for ”nødløgn”. Man bruger jo af og til termen hvid løgn, som dækker over ,når man lyver en lille ”uskyldig” løgn, ikke for at være ond, men for at beskytte noget eller nogen

Alle havde vist været med til lege, hvor løgnen havde været en væsentlig faktor. Således legen, hvor 2 personer går i enerum og den ene fortæller en hændelse til den anden, der så går ind til andre, og her fortælles hændelsen så fra person til person og sidste mand skal så gengive, hvad han eller hun har fået fortalt. Dette vil i mange tilfælde afsløre, at det den første mand fik at vide slet ikke hænger sammen med det, som sidste mand gengiver. Her er jo ikke tale om bevidst løgn, men herimod om fejlinformation og fejlfortolkning.

Gruppen af saunamedlemmer er nok ikke gruppen, der bevidst bruge løgne, idet sidste uges diskussion om skattefusk viste, at så godt som ingen havde givet urigtige oplysninger til skattevæsenet. De ganske få, der ved et uheld måske havde givet urigtige oplysninger, kommer således ind under katagorien: fejlfortolket eller misforstået oplysninger.

Tilbage bliver så, om vi skal tro på, at de politikere, der er ”taget” i at bruge løgne , nu også er kommet til det ved et uheld, eller har de bevidst brugt løgnen for at fremme egen sag. Ja, det må være op til den enkelte at vurdere.

 

 

                                                                           Håndværkermuseum

Erik Kjærs samling

 

                                                                          Uldbjerg Klint

Uge 33: torsdag den 19. august 2010

Emne: skattefiduser

 

Nu kunne emnet godt give anledning til at tro, at klubben skulle opbygge et særligt program, hvor medlemmerne så kunne få gode råd og vejledninger til, hvordan man via skattesystemet kunne finde frem til, hvordan den enkelte kunne opbygge en selvangivelse med størst mulig fordel. Dette er dog ingenlunde meningen. Nej, klubbens medlemmer er en flok, der samfundsmæssigt er villig til at yde det, der skal til, for at systemet kan fungere på den bedste måde. Uden man her absolut skal høste personlig gevinst.

Nej, debatten gik mere på, hvorfor man tit ser, at personer, der har en fremtrædende plads i samfundet, i mange tilfælde absolut skal bruge alle de muligheder der findes for at opnå den størst mulige gevinst. Det være sig såvel personer, der er tilknyttet det private arbejdsmarked, som personer, der bestrider store poster i det politiske liv. Det er normalt personer, vi almindelige pensionister ikke når i nærheden af – indkomstmæssigt set.

Her i sommerens løb har pressens bevågenhed været rettet mod en ledende politiker, der måske har tilsidesat god moral i forbindelse med indberetning til det system, som politikere selv har opbygget. Hvorvidt der er tale om bevidst skattefusk eller der er tale om det vi vel nok kan kalde, en noget sløset indberetning, skal ikke vurderes her, men vi må vel nok mene, at personer, der betræder vigtige poster, også må følge moralske regler.

Nu er klubben jo en forsamling, der let kan gøre sig til dommere i en sådan sag, for ingen af medlemmerne har vel i deres liv på et eller andet tidspunkt forsøgt sig med lidt skattefusk. Skulle dette for enkelte være tilfældet, ja, så må det under alle omstændigheder betegnes som glemsomhed. En sådan flok pensionister har vel alderen med sig til at glemsomhed kan tolereres, for vi må gå ud fra, at disse småfejl ikke bevidst er fremkommet.

Der var dog enighed om, at et samfund kun kan fungere perfekt, hvis alle lever op til god moralsk standard, og dette skulle klubbens medlemmer gerne stå som forbillede for.

 

 

foto's fra Erik Kjærs samling

 

Uge 32: torsdag den 13. august 2010

Emne: saunarekord

 

Efter en veloverstået sommerferie og med stadig fint solskinsvejr, var der selvfølgelig begrænset deltagelse i saunaen. Blandt de få deltagere, var der stadig den samme lyst og iver til at debattere både samfundsvigtige spørgsmål, som spørgsmål, der måske mere rettede sig mod en mindre kreds.

Da det nu er saunarelaterede personer, der giver bidrag til diskussionen, er det vel ganske naturligt, at snakken i dag rettede sig mod et nylig afholdt verdensmesterskab i netop saunaophold. Dette mesterskab foregik selvfølgelig i Finland, der jo er kendt for flere måder at gøre et saunaophold mindeværdig. Her til disse mesterskaber var der tale om, hvor længe man kunne opholde sig i en sauna med en temperatur på omkring 110 grader samtidig med, at der med korte mellemrum blev pøset vand på udyret. Der var også en dansker, der deltog i mesterskaberne, men han måtte vaklende forlade saunaen efter godt et minuts ophold. Selv om han på dette tidspunkt nærmest var kogt, rakte det dog slet ikke til at komme i nærheden af vinderen, der opholdt sig i saunaen i over 5 minutter. Det skal dog lige tilføjes, at vinderen måtte betale sin pris, for da man fik ham ud, var han død.

I vores sauna kommer vi ikke i nærheden af disse temperaturer. Til tider kan det føles meget varmt, men samtidig føles det meget behageligt.

Det undrer vel ikke, at samtlige debattører tog klart afstand (et politisk udtryk) fra mesterskaber af den art, som blev afholdt i Finland.

Ikke fordi vi her i klubben ikke har egnede medlemmer, idet flere udviser en endog megen stor interesse for saunaen, og tiden de bruger her, kunne godt give anledning til at tro, at de med lethed kunne kvalificere sig til deltagelse, men for at de kan gøre sig gældende, må temperaturen nok sættes et part grader op i vores egen sauna.

Alle var dog enige om, at efter pause et par måneder, var det dejligt igen at finde velværen i saunaen, og der var ingen ønsker om at fa sat temperaturen nogle grader op

Nu håber vi på en ny sæson, og nye deltagere bydes velkommen i vores lille saunaklub

 

 

foto's fra saunaklubbens afslutning inden sommerferien

klubben besøgte de nye bryghus i Bies Gård

 

 

 

skål

Uge 25: torsdag den 24. juni 2010

Emne: fodbold

I denne tid, hvor EM i fodbold foregår i Syd Afrika, og hvor Danmark også er med som deltager, ja, da kunne det ikke undgås, at samtalen i saunaen kom til at dreje sig meget om fodbold. Nu skal det straks siges, at nok ser vi næsten dagligt de store verdensnavne på fodboldbanerne, men de kan alligevel ikke slå vore egne lokale helte, idet Hobro i søndags spillede sig op i 1. division. Denne præstation overgår selv de meste medrivende kampe, vi ser i fjernsynet. Samtalen i saunaen gik da også meget på, om de store fodboldnationer nu helt levede op til de forventninger, som vi ganske naturligt har haft og stadig har. Her må det nok siges, at mange nationer har skuffet fælt indtil videre. De store fodboldlande som England, Frankrig, Spanien og Italien har da ikke indtil videre givet os de helt store oplevelser, men vi forventer da, at der fra disse nationers side snart kommer noget, der er i nærheden af vore lokale helte.

Når man sådan lytter til en fodboldvurdering af en forsamling bestående af ældre mænd, der, hvis man skal tro på de forskellige udsagn, så godt som alle har en viden om, hvordan vores egen landshold bør spille, kan man da godt undres lidt over, hvor uvidende den nuværende landsholdstræner må være med hensyn til sammensætning af hold, det taktiske, der skal foregå på selve fodboldbanen, og alt det, der gør en fodboldkamp til en stor oplevelse. Det hele ville have været så let for ham, idet han bare skulle havde henvendt sig til saunaklubben, så kunne han virkelig have fået brugbare råd og vejledninger.

Nu må vi da også retfærdigvis tage i betragtning, at disse råd så sandelig ikke kommer fra helt uvidende personer, idet indtil flere af medlemmerne i deres ungdomsår havde spillet fodbold på flere seriøse landsbyhold. Ja, der var endog flere, der havde spillet på hold, som havde gjort sig rimelig bemærket i serierne 5 og 6. Det var en tid, hvor læderkuglen var snøret sammen ved stedet, hvor slangen skulle pumpes op. En sådan våd læderkugle kunne godt sætte sine spor, hvis man havde forsøgt sig med et hovedstød, men samtidig blev man ligesom mere tændt på at vinde kampen.

Alle ville nu se frem til at se nogle gode kampe i fjernsynet, men man kunne godt undvære alle de mange timer, der gik forud for selve kampen, med snak med såkaldte eksperter. De kunne alligevel ikke fortælle ret meget, som vi andre ikke i forvejen var vidende om.

Det er nu også, som om disse fodboldkampe giver en vis legalisering til at slappe af i en god stol med et lille glas ved siden.

NB: I skrivende stund er kampen mellem Danmark og Japan afviklet. Mange af de såkaldte eksperter har udtalt sig om, hvorfor resultatet blev, som det blev. Jeg tror det skyldes, at spillerne har læst vejrudsigten for Danmark i den kommende uge, og så vil de selvfølgelig hjem.

God sommer

 

 

bies gaard

 

igen fra Erik Kjærs fotosamling

 

veterantog

Uge24: torsdag den 17. juni 2010

Emne: Dannebrog

 

Når nu emnet er Dannebrog, ja, så vil de fleste nok tro, at det hænger sammen med, at Danmark i øjeblikket er med i VM for fodbold i Sydafrika, men sådan hænger det slet ikke sammen. Nej, diskussionen om Dannebrog blev frembragt af formanden, der havde en skrivelse med, og for hele saunafolket læste han nu op, hvad denne skrivelse indeholdt. Det tør nok siges, at det var en noget barsk omgang for en flok ældre mænd, der hver på sin måde havde tjent det danske samfund på en nobel og hæderlig måde, for skrivelsens indhold henviste til en italiensk kvinde, der havde indgivet klage til EU om det danske flag, som vedkommende ville have forbudt, idet flaget var forsynet med et kors, der således henviste til en kristendom, som vedkommende ikke mente skulle være det danske ansigt udadtil.

Nu må vi vel lige have lidt historie om det danske flag. Legenden siger, at det danske flag faldt ned fra himlen under ”slaget ved Lyndanisse”, i dag Tallin i Estland i 1219. Dannebrog betyder ”dansk klæde”. Det er rødt med et hvidt kors. Korsdesignet på det danske flag blev efterfølgende overtaget af de andre nordiske lande. I begyndelsen var flaget firkantet (efter solkorset), men ved reformationen blev det ændret til galgekors.

Dette flag, som vi har så stor respekt for, er der nu en person/personer, der vil have forbudt. Vi har netop i fjernsynet set flaget blive benyttet i stort tal ved Le Mans løbet. Vi kunne med stor glæde og beundring se en lokal helt på podiet, og samtidig kunne vi se mange danske flag. Skulle dette flag forbydes, aldrig i livet, her må grænsen være nået. Meget kan vi så nogenlunde tolerere. At nogle fanatiske mennesker, der føler sig stødt over nogle tegninger, brænder og tramper på det danske flag, det må vi kunne tåle, men forbyde det, nej, aldrig.

Der var enighed i saunaen. Hvis politikerne i EU ville gå med til at forbyde det danske flag, så var der kun et at gøre, nemlig, hurtigst muligt helt at melde sig ud af EU. Selv om vi stort set ikke helt er klar over, hvilke danske politikere, der sidder i EU, så må de da for en gangs skyld komme frem for at markere sig.

Saunaklubben venter nu spændt på sagens videre forløb, og formanden er udpeget til tæt at følge sagen, således medlemmerne til stadighed kan være orienteret. Skulle det blive nødvendigt med en deputation til EU, var saunaklubbens medlemmer sikkert ikke blege for at tage en sådan tur. Turen kunne naturligvis kombineres med andre vigtige ting.

 

et ikke helt almindeligt syn - en måge har bygget rede på tagrygningen

foto's fra mit sommerhus optaget juni 2010    Jørgen

aftensol

lidt uheldig beskæring af popler

Uge 23: torsdag den10. juni 2010

Emne: frås

 

Fråseri er et ord, der tit bliver brugt i forbindelse med det offentlige system. Man har i den senere tid set mange eksempler på, hvordan der tilsyneladende bare bliver brugt løs, når det drejer sig om, at det brugte tages fra de offentlige kasser. Når man fra politisk side samtidig stærkt appellerer til almindelige mennesker om at holde igen og ikke kræve for meget, så kan det da godt se noget mærkeligt ud, at de samme mennesker tilsyneladende ikke har den samme tilbageholdelsesiver, når det drejer sig om ting, der vedrører dem selv.

Senest er det kommet frem, at en minister, der nu på den tidligere post er udskiftet, i de seneste 3 måneder før denne udskiftning alene til rejser har brugt 3 millioner kroner. Hvorvidt denne udgift står i rimelig forhold til det udførte arbejde, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men det må vel nok for de fleste stå som en noget stor udgift, der vel nok kunne være reduceret noget ved en fornuftig tilrettelægning. En tidligere minister har fordømt denne form for rejseudgifter, men ved et nærmere eftersyn har det vist sig, at i hans ministertid blev der heller ikke sparet på rejseaktivitet med private fly.

I medierne kommer der næsten dagligt nye ting frem. Det nyeste er vel nok skatteydernes penge, der er gået til brug for politikere, der ikke var så gode til at stå frem i Tv og lignende steder for at profilere sig. Her må jeg nok sige, at pengene tilsyneladende er givet ud til noget, der absolut ikke har haft nogen virkning, idet det er vanskeligt at se, at de pågældende personer efter dette kursus nu har mere gennemslagskraft eller personlig udstråling. Det kunne blive en stor udgift for staten, hvis alle politikere skulle gennemgå et lignende kursus – hvorvidt det måske er tiltrængt eller ej, må stå hen til den enkeltes vurdering.

Dette emne var noget, der fik mange kommentarer frem i saunaen. Man mente nu nok, at det måske var på tide, at politikerne ville se lidt mere til, hvad en gruppe som pensionister kunne nøjes med. Man var enige om, at her var der ikke tale om fråseri på nogen måde.

Et medlem havde i grunden en fremragende ide. Han mente, at samtlige ministre skulle gøre som den nuværende udenrigsminister. I stedet for at bruge penge til dyre arbejdsrejser, der nok alligevel ikke havde den helt store bevågenhed, skulle man, når sådanne rejser var i opsigt, i stedet vælge at rejse på ferie sammen med familien. En sådan rejse ville jo ikke på nogen måde tynge statskassen, da det må formodes, at det er på egen regning.

Et andet medlem mente, at staten selv kunne indkøbe fly, idet de fleste rejser jo alligevel foregår i privat fly. Tomme pladser i flyet kunne så eventuelt sælges til pensionister og lignende grupper, der rejser meget    

 

Hobro kirke

 

Igen foto's fra Erik Kjærs samling

 

 

Rapsmark

Uge 22: torsdag den 3. juni 2010

Emne: genopretningsplan

 

Selv om politik ikke er det mest drøftede emne i saunaen, så kan det da ikke undgås, at der opstår diskussioner, når regeringen foretager sig store indgreb, der let kan få alvorlige følger for netop vores gruppe. Dette er jo også sket lige nu, hvor der er indgået forlig om en genopretningsplan. Alene ordet, genopretning, betyder vel, at der hidtil er foretaget noget, der trænger til en genopretning. Så kan man jo godt stille det spørgsmål, hvorfor er det gået så galt, at der trænger til en genopretning. Det vil faktisk sige, at vore politikere kan skalte og valte med vores midler, som de har lyst til, og når så det går galt, ja, så foretager man bare en genopretning. Hvem er det så, der må trække det tunge læs, når en sådan genopretning skal gennemføres. I første omgang blev der sendt en prøveballon ud for at lodde, om pensionisterne igen ville stå for tur. Man fik nok kolde fødder, idet der jo skal tænkes på vælgerne til næste valg. Nu er det så, at man vil give udseende af, at den vedtagne genopretningsplan ikke berører pensionisterne. Er det nu også i overensstemmelse med sandheden?. Nej det er det absolut ikke. Vi kan bare se på et sådant område som høreapparater, der jo er en væsentlig del af ældres udstyr. Her nedsættes tilskud til indkøb med 10 procent. Det lyder måske ikke af så meget, men det er sådan nogle snigende nedskæringer, der er med til at nedsætte realpensionen væsentligt, og der kunne sikkert nævnes mange tilsvarende områder, hvor egenbetaling indgår.

Nu kunne man jo godt forestille sig, at politikerne med omhu netop har valgt høreapparater, idet de nok selv er klar over, at der fra politisk side lukkes så meget lort ud, at det ville være godt for demokratiet, hvis så stor en gruppe som pensionister ikke var i stand til høre alt det, der lukkes ud. Det næste bliver nok, at der indføres brugerbetaling ved besøg hos øjenlægen. På den måde ville en stor og besværlig gruppe blive lukket helt ud for indflydelse i samfundsvigtige spørgsmål.

Når man ser på besparelser, var et medlem også noget forundret over, at nedsatte kommissioner af folketinget kunne bruge millioner af kroner på rejser, der aldrig blev til noget. Disse mange kroner kunne let dække omkostninger til mange høreapparater.

Et andet medlem var også af den opfattelse, at de kære politikere måske skulle bruge nogle af rejsepengene til et kursus, der tog sigte på genopretning af tillid, idet det nok må konstateres, at tilliden for øjeblikket nok er noget afdæmpet.

 

 

 

Fra Randers regnskov

 

Foto fra Erik Kjærs samling

 

Fra Arden dyrepark

Uge 21: torsdag den 27. maj 2010

Emne: snurretop

 

Hvordan kan en flok af ældre mænd i en sauna gå ind i en diskussion om en snurretop. En snurretop er vel et stykke legetøj, der kan være så stor, at man kan stile sig op på den, og kan man udføre små vrid og drejninger, så kan snurretoppen svinger rundt. For nu at komme i fart, så skal kroppens tyngdepunkt ligesom være foran og i takt med snurretoppens bevægelse, og det opnås ved en rytmisk bevægelse af kroppen tæt op af stangen.

Nu er det ikke fordi politik er et emne, der drøftes meget i saunaen. For det første er der sikkert mange forskellige politiske standpunkter, og det skal der jo også være for at få en diskussion i gang, og for det andet betyder politik ikke så meget for en flok pensionister i en sauna, idet så godt som alle politiske partier nødigt vil i strid med pensionister, da der i denne gruppe er mange stemmer at hente. Derfor bliver det kun til små gylp en gang imellem, og indtil videre har det ikke virket særligt frygtindgydende på pensionistgruppen, da det altid løses i sidste øjeblik.

Nej, det, der fik snurretop diskussionen i gang, var at et medlem pludselig kom med en udtalelse om, at flere politiske partier ved det nu afsluttede politiske forlig på bedste maner fuldt og helt havde levet op til en snurretops bevægelse. Denne lidt diffuse udtalelse blev uddybet med, at politikerne snurrede rundt fra den ene dag til den anden. Her var ikke kun tale om en enkelt politiker eller et enkelt politisk parti, nej, her var tale om ikke så få politikere og politiske partier. Ved en nærmere analyse kunne man godt se for sig, flere politikeres tyngdepunkt var foran, ligesom der var flere, der udviste en god rytmisk bevægelse.

Diskussionen sluttede med, at stort set alle medlemmer var ganske godt tilfredse med, at politikerne snurrede rundt, for, som et medlem udtrykte det, så længe de var i fart, ja, så var det vel begrænset hvor mange ulykker, de kunne lave. Energien til snurretoppen kunne vel eventuelt findes i vindenergien, hvis ellers de snurrende politikere kunne finde et egnet sted til møllerne.

Mon ikke det var bedre at gå tilbage til karrusellen, der kunne man da vinde ind, hvad der var tabt på gyngerne.

Set med pensionisters øjne rammer det med børnecheken vel ikke så hårdt. Det er vel begrænset hvor mange, der i den alder, har tænkt sig at forøge børneflokken med mere end to.

 

Skals Aa

Foto optaget af Erik Kjær

 

klar til fiskeri

Viborg

Uge 20: torsdag den 20. maj 2010

Emne: endelig

 

I daglig tale hører man faktisk ordet, endelig, mange gange Det er som om, der er en vis forløsning, når ordet bruges. Det er som om, at noget man måske har ventet på i længere tid, nu endelig på en eller anden måde har fået en afslutning.

Der, hvor man oftest hører ordet, er nu nok, når der tales om vejret. Det er sådan set ganske uden betydning, om der er tale om godt eller skidt vejr. For hvad er i grunden godt vejr, og hvad er i grunden skidt vejr. Er du landmand eller kolonihaveejer, og det over en længere periode har været tørvejr, hvilket har haft til følge, at jorden er blevet hård og gusten, græsset vissent og gult, ja, så vil landmanden og kolonihaveejeren nok gerne have regnvejr, og når så endelig det bliver regnvejr – for det bliver det jo, så udbryder de med begejstring, endelig blev det regnvejr. Men med nøjagtig samme situation kan vi finde badenymfen, turisten og for den sags skyld også pensionisten, der i den dejlige sol sidder på terrassen og nyder en kold genstand. Disse personer har den helt modsatte opfattelse, for disse personer vil sige, endelig er solen kommet, og lad os nyde det i fulde drag, og de går med et stille håb om, at regnen ikke vil komme foreløbig.

I dag blev der også i saunaen talt om vejret – det er nu et emne, der er fast punkt på dagsordenen – men i dag var der en vis glæde at spore, idet der nu endelig var udsigt til, at temperaturen ville snige sig op over de 15 grader. Det var mange bitre bemærkninger, der faldt om det forår, der nu er lige ved at gå over til sommer. Ingen kunne huske – og i den forsamling vil det sige mange år tilbage – et forår, der havde været så koldt og blæsende som i år. Der var mange teorier om det kolde og blæsende forårsvejr. Mange af disse teorier var ikke helt i tråd med de udredninger, der kommer fra de professionelle metrologer. Et medlem var af den opfattelse, at de ændringer, der tilsyneladende er i de klimatiske forhold, måske kan tillægges de store energiudfoldelser som utrolig mange mennesker bidrager til, ved de mange gøremål, som de deltager i. Man kan bare se på pensionistgruppen. Det er utroligt, hvor mange kræfter de bruger til udøvelse af en eller anden form for motion. De findes rundt omkring på golfbaner, tennisbaner, fodboldbaner, petanquebaner og mange andre steder. En sådan form for energi kunne godt være medvirkende til, at de naturlige klimatiske forhold ikke længere kunne bibeholdes. Umiddelbart – når man betragtede saunaklubmedlemmerne – var der ikke noget, der tydede på, at de var med til at nedbryde den naturlige rytme.

Endelig står sommeren for døren, og vi glæder os alle til igen at få lidt sol på kroppen, og skulle der ind imellem komme en enkelt regnvejrsdag, ja, så var det vel også til at leve med

Endelig kan vi se frem til, at vore folkevalgte i folketinget snart går på ferie, så slipper vi for den daglige ævl og kævl. Ind i mellem skulle man tro, at børnehaven var flyttet ind i folketinget.

Kom for resten forbi et sommerhus den anden dag der havde det sigende navn: Endelig

 

 

foto optaget i 2006 af Erik Kjær

 

i forbindelse med ugens tekst er det vel meget passende fra Dybøl

 

Uge 18: torsdag den 6. maj 2010

Emne: eftertanke

 

Selv om saunaklubben normalt er en klub, hvor humoren sættes i højsædet, så er det også en klub, der kan diskutere mere dybtgående emner.

Dette var netop tilfældet i dag, hvor det vel nok ganske naturligt var krigen fra 1940 til 1945, der blev bragt på bane, idet det jo er 70 år siden, Danmark blev besat af tyskerne, og det er 65 år siden, at Danmark blev befriet. Det er år, der for de fleste medlemmers vedkommende er år, der på en eller anden måde har sat spor. Ikke så få af klubbens medlemmer husker noget fra krigsårene, og for andres vedkommende er det år, som de har fået fortalt en del om.

Nogle huskede den 9. April 1940 som en dag, hvor de sorte fugle fløj ind over Danmark. Man huskede motorstøjen fra de tyske fly, og man huskede, de voksne talte om den tid, der ville følge efter.

Nu ved vi jo rent historisk, at de danske myndigheder valgte ret hurtigt at give op for den tyske invasion. Kun ved den dansk tyske grænse var der reelt modstand, og hvorfor 16 danske unge mænd skulle miste livet ved kamp med tyskerne kan jo godt i dag virke som en handling, der kunne have været undgået, når man alligevel ikke var indstillet på kamp. Tyskerne kunne sejle direkte ind til Langelinje, hvor de kunne landsætte 800 mand, uden der fra dansk side blev løsnet så meget som et skud. Der var vist noget med, at kanonen på Middelgrundsfortet ikke virkede.

Den danske regering valgte samarbejdspolitikken, og det blev også i begyndelsen  støttet af de fleste danskere. Dog, som krigen skred frem, opstod der modstandsgrupper, og den første jernbanesabotage fandt sted i 1942.

Det medlemmerne vel nok huskede bedst var selvfølgelig befrielsen den 4.-5. Maj 1945. Det var ret spændende at høre de forskellige beretninger om, hvordan de huskede reaktionerne. Alle huskede dog, at det var dage, hvor lyset blev sat i højsædet. Det var dage, hvor de forhadte mørklægningsgardiner blev smidt på bålet.

Der kunne selvfølgelig skrives meget om de forskelliges oplevelser. Det er muligt, vi på et tidspunkt skal samle disse oplevelser, så vore efterkommere kan se, hvad det var, der skete.

Det er vigtigt, vi ikke glemmer den tid. Så derfor bør vi fortsat den 4. Maj sætte levende lys i vinduerne for at markere, at lyset sejrede over mørket.

 

 

 

 

 

Foto fra Mariager                                optaget af Erik Kjær i 2006

 

 

 

 

Uge 17: torsdag den 29. april 2010

Emne: arbejdspres

 

Nu har vores ministre gennem flere år givet os den opfattelse, at deres arbejdsdage til tider har været så pressede, at det var vanskeligt at få døgnets 24 timer til at slå til. Vi har med beundring fulgt dem, og til tider har vi vel også haft lidt ondt af dem, at deres kalender har været så fyldt op, at en ganske almindelig dagskalender slet ikke har været i stand til at opfylde deres behov. Når de har været fremme i medierne for at fremføre et eller andet, har man da også klart kunnet se, at trætheden til tider har været ved at overmande dem. Nu skal det da også anføres, at de absolut ikke har været tilbageholdne med at oplyse om hvor lange arbejdsdage, de har været igennem. Ikke så mærkeligt, at de ind imellem har taget en formentlig veltiltrængt ferie. Vi må også kunne forstå, at en sådan ferie ikke har kunnet holdes uden et eller andet i kalenderen skulle streges.

Det var vores opfattelse – men, men, nu har en tilbundsgående undersøgelse vist, at det slet ikke står så slemt til, som vi har troet. Det har nemlig vist sig, at der er ministre, der på en måned kun har haft registreret et enkelt tilfælde. Nu er vi fra en generation, der stadig er autoritetstro, så man var da ret overbevist om, at dette ene tilfælde måtte være et tilfælde, der havde krævet stor forberedelse, ligesom selve deltagelsen også havde været krævende. Det er muligt, det sidste også har været tilfældet, for det viste sig, at det drejede sig om en eller anden form for modeshow.

Der var flere af saunaklubmedlemmerne, der gav udtryk for, at selv om deres pensionistkalender til tider er ret overtegnet, så tydede meget da på, at man godt kunne klare en eller anden ministerpost uden alt for store besværligheder. Nu er så det store spørgsmål, hvordan får vi statsministeren gjort opmærksom på, at her befinder sig nogle pensionister, der er klar til at træde ind på ministerposter, idet meget tyder på, at det ikke vil få nævneværdig indflydelse på såvel middagssøvnen, som det at gå tidligt til ro.

En del politikere har været fremme med, at der skulle oprettes et nyt ministerium med en udkantsminister. Umiddelbart lyder det da ikke så tosset, og mon ikke et sådant ministerium kunne lægges ind under en nuværende minister, der kun har en enkelt dag optaget i kalenderen. Hvis ikke er pensionistholdet klar.

En del undrede sig også over, hvordan det kunne gå til, at en flok ministre, der vel må betragtes som en flok, der har nogen indsigt i skemaføring og den slags, helt har overset det gode gamle brugte i det offentlige system, nemlig: Kreativ bogføring

 

kunne godt være vulkanudbrud

 

foto optaget af Svend Sennels

 

så er vi sejlklar

 

 

Uge 16: Torsdag den 22. april 2010

Emne: vulkanudbrud

 

Det var en dag, hvor det var ganske naturligt at tale om vulkanudbrud, idet den sidste uges tid har givet os, om ikke stor viden, så dog et vist kendskab til de store kræfter, der er i jordens indre.

 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen, der tillader varm, smeltet bjergart at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Der var indtil flere saunaklubmedlemmer, der på en eller anden måde mente at have oplevet noget, der ganske givet kunne sættes i forbindelse med vulkanudbruddet fra Island

Et medlem mente helt givet, at hans bedre halvdel var noget påvirket af de forandringer, som vulkanudbruddet sikkert medførte. Han havde således bemærket, at hans hustru til tider opførte sig, som om hun havde indre udbrud, og han var slet ikke i stand til at leve op til hendes forventninger, idet han ikke selv havde mærket nogen form for indre udbrud. Han havde ved samtale forsøgt at forklare hende, at det var lidet sandsynligt, at det var vulkanudbruddet, der var skyld i hendes til tider lidt mærkelige opførsel. Dog havde hun udviklet en varme, han ikke i flere år havde set noget til, men det kunne jo også tænkes, at det var forårets begyndende tegn, der var årsag. Nu ville han i den kommende tid, hvor vulkanen vel ville falde lidt til ro, lægge mærke til, om der skete nye forandringer med hende.

Formanden havde også den teori, at hans stive finger sikkert også var opstået i forbindelse med vulkanen og de kræfter, der lå bag. Ved nærmere eftertanke stod det ret klart, at fingerens stivhed opstod i umiddelbart forbindelse med vulkanens udbrud. Hans krop havde det også lidt som en vulkan. Han kunne mærke den indre uro, og man var aldrig helt sikker på, hvornår det ville komme til udbrud. Det var dog ikke sket endnu, og selv om fingeren nu var faldet tilbage i sin vante form, havde selve forløbet med fingeren ikke forplantet sig til andre dele af kroppen. Hvis vulkanen igen ville vise sig fra den aggressive side, ventede han spændt på, om fingeren så igen ville vende tilbage til den stivhed, der til tider kunne være lidt generende. Hvorfor at udbruddet har indvirkning på en finger, må stå hen i det uvisse. For intet tydede på, at det ville vende sig mod andre dele af kroppen.

Et medlem havde måttet aflyse en ferietur til Mallorca, hvor han skulle have været til grisefest, men som han gav udtryk for, så var der lidt af stemningen her i saunaen.

 

 

Foto optaget af Erik Kjær februar 2009

 

 

Uge 15: torsdag den 15. april 2010

Emne: arbejdsskader

 

Det lyder da helt grotesk, at en flok pensionister forsamlet i en sauna seriøst kan tale om arbejdsskader. Det er så godt som alle, der nu gennem flere år overhovedet ikke har haft nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Ikke desto mindre så blev emnet bragt frem, idet et medlem – i øvrigt vores formand – havde pådraget sig en arbejdsskade. I forbindelse med en studietur til England havde formanden vist haft fingeren lidt for langt frem, idet fingeren på en eller anden måde var blevet stiv. Det vakte stor undren blandt de øvrige medlemmer, men også en vis beundring, idet man var noget benovet over, at formanden i det hele taget kunne fremvise en legemsdel, der kunne stritte som fingeren, som formanden fremviste. Han virkede da også selv noget forundret over fingerens udseende, og han demonstrerede indtil flere gange fingerens skavank – eller det modsatte.

Ved udspørgen fik man ikke direkte svar på, hvordan skaden var opstået. Hvorvidt skaden var opstået under englandsturen, ville formanden ikke ind på. Der sporedes vel nok en vis stolthed i formandens stemme, når han talte og fremviste fingeren. Det kunne godt opfattes, som han ville holde det hemmeligt for de øvrige medlemmer, hvordan man kunne opnå en finger med en sådan kraft.

Et medlem gav da også udtryk for, at han nu gennem flere år havde ønsket sig, at han kunne fremvise – ikke kun en finger – men måske også andre legemsdele, der kunne ligestilles med fingerens udseende.

Formanden havde triumferende set sig rundt i kredsen, men der var tilsyneladende ikke andre medlemmer, der på nogen måde kunne komme på højde med formanden.

Ingen tvivl – formanden har styrket sit kandidatur til fortsat at sidde i formandsstolen.

Hvorvidt skaden er indberetningspligtig til arbejdstilsynet er der nok lidt tvivl om. Der kunne også komme spørgsmål, der vanskeligt kunne besvares. For eksempel: Hvor er skaden sket ? – Har De tidligere været belæmret med  tendenser til stivhed?, og andre spørgsmål af lignende art..

Medlemmernes råd var da også, at han stille og roligt skulle se tiden an, da fingeren ganske givet ret hurtigt ville vende tilbage til normal stilling.  

 

 

 

foto optaget i Viborg 2008 af Erik Kjær

 

 

Uge 14: torsdag den 8. april 2010

Emne: reklamer

 

I den senere tid er det blevet meget brugt af firmaer, virksomheder og lignende, at finde en kendt person, der så på en eller anden måde skal bruges som reklame for den pågældende virksomhed. Der er næsten ingen grænser for opfindsomheden de forskellige virksomheder bruger for at bruge denne kendte person i markedsføring. Personen er måske ikke altid klar over, at han eller hun udelukkende er tænkt som markedsføring. Men mange gange er de et let offer, for de ønsker jo også selv at fremstå som en person, der er med, hvor der sker noget.

Vi har netop set et tilfælde, hvor en minister fremstår på forsiden af et annonceblad, tæt omsluttet af diverse dagligdagsvarer. Når man ser annoncen er man ikke i tvivl om, at denne person sender signaler om, at han går ind for de varer, som han er omgivet af. Den pågældende ministers daglige arbejde er vist inden for fødevarer, så i sig selv er det vel ganske naturligt, at det netop er disse varer han reklamerer for. Det forkerte er vel, at det er en bestemt virksomhed ministeren reklamerer for, og det må vi vel nok tage afstand fra. Ministeren var dog selv lidt i tvivl, idet han først mente, at det var helt i orden for senere – da statsministeren havde taget afstand – at bekendtgøre, at virksomheden havde misbrugt ham i forbindelse med reklameøjemed.

I saunaen var der delte meninger om, hvorvidt en minister kunne indgå i reklameøjemed. Der kom flere indlæg om ministre, man godt kunne se som reklame for et eller andet. Man kunne således godt se for sig finansministeren som reklame for en skøjtebane. Det ville ganske givet være naturligt for ham, idet hans teknik med at ”skøjte” er ganske eminent. Man kunne vel også forestille sig, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kunne være et udmærket emne i forbindelse med reklame for det sidste nye inden for modetøj. Det kunne ganske givet give et løft til mange kvinder, der måske ikke tidligere havde haft mod på at indkøbe modetøj. Hvad med forsvarsministeren, kunne hun ikke være et oplagt emne som reklame for hjemmeværnet. Udenrigsministeren kunne sikkert også bruges som reklame inden for tøjbrancen. Der er ingen tvivl om, at vi om ganske kort tid vil se mange danske kvinder iført tørklæde, idet ministeren har vist, at en sådan form for beklædning godt kan se så nogenlunde ud.

Selv om saunaklubbens medlemmer vel ikke er blandt de mest kendte personer her i landet, var der dog flere, der var klar til at stille op som reklame for alt inden for badetøj.

 
 

                                                                          foto optaget af webmaster

billeder optaget i Hobro den 24. marts 2010

der er stadig brug for håndværkere

 

Uge 12: torsdag den 25. marts 2010

Emne: efterløn

 

Hvis der virkelig er noget, der har været debatteret mange gange og mange steder, ja, så er det debatten om efterløn. Efterløn er ganske givet lige så farligt sprængstof som trotyl. Det ses tydeligt, når emnet er til politisk debat. Det er lidt svært at finde en politiker, der helhjertet går ind for direkte afskaffelse af efterløn. Det er der i grunden ikke så meget at sige til, for det er vel stort set det samme som politisk selvmord, og hvis du er typen, der gerne vil have indflydelse på samfundsstrukturen, ja, så nytter det jo ikke så meget, hvis du må sidde udenfor.

Er det i grunden ikke et lidt mærkeligt ord, efterløn?. Hvis man opdeler ordet, så der kommer til at stå – efter løn -, ja, så kan vi næsten sammenligne det med en god gammel drikkevise: Hvor manden skulle ud efter øl. I den gamle drikkevise mener jeg, at det var en skikkelig bondemand, der skulle ud efter øl. Når det drejer sig om efterløn, så er det selvfølgelig ikke kun bondestanden, der skal ud efter løn, nej, her kan vi alle deltage. Nu er det da heldigvis blevet sådan, at vi ikke hver der første skal spæne ned på kommunekontoret for at få vores tilgodehavende udbetalt. Nej, her må vi prise statens effektivitet, idet et tryk på en knap er nok til, at vi med god ret kan henvende os i det pengeinstitut, som vi er tilknyttet, og her kan vi så få hele efterlønnen udbetalt i gode danske kroner – endnu ikke noget med euro.

Diskussionen i saunaen kom selvfølgelig ind på berettigelsen af efterløn, pensioner og i det hele taget det der i politisk sprog kaldes for overførselsindkomster. Ganske naturligt var der ingen, der så meget som stillede spørgsmålstegn ved berettigelsen. Nu skal det retfærdigvis anføres, at der var ingen i selskabet, der ikke på en eller anden måde var medlem af klubben for overførselsindkomster.

Det var lidt uforståeligt for mange, hvorfor man fra politisk side var så forhippet på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. I en tid, hvor der fyres folk, lyder det meget mærkeligt, at man med vold og magt skal have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Som et medlem udtrykte det, så var her et tydeligt bevis på, at politikerne overhovedet ikke anede, hvordan livet formede sig på en ganske almindelig arbejdsplads.

Det blev også anført, at såfremt man skulle blive længere på arbejdsmarkedet, ja, så havde det været ganske nyttesløst at anlægge alle de eksisterende golfbaner, tennisbaner, bowlingbaner og lignende, som efterlønnere og pensionister havde så hårdt brug for.  

 

 

 

Vester Tørslev kirke                                        foto Erik Kjær

 

 

 

Spentrup kirke                                                  foto Erik Kjær

Uge 11: Torsdag den18. marts 2010

Emne:    fokus

 

Hvis man tænker nærmere over det, så hører man mange gange navnet fokus brugt i en eller anden forbindelse. Læser man aviser, og det gælder såvel store politiske begivenheder som sport og meget andet, så sætter man fokus på et eller andet. Har fodboldholdet ikke helt levet op til det, man forventede, ja, så er det meget nemt at sætte fokus på dommeren. Han har, set med reporteren eller debattørens øjne, under ingen omstændigheder levet op til bare en så nogenlunde præstation. Disse indtryk, der her er nævnt, er selvfølgelig set fra taberens side. Hvis man derimod ser det fra vinderens side, så sætter man fokus på det gode spil, som det vindende hold præsterede. Er der tale om politik, så er billedet stort set det samme. Her er der ingen grænser for hvor megen fokus, der skal sættes på de svage i samfundet, pensionister, hvis de ikke direkte kommer ind under de svage, børn, indvandre og mange andre, der umiddelbart kunne komme ind under politikernes bevågenhed. Nu er det jo ikke sådan, at hvis man bare sætter fokus på en gruppe mennesker, ja, så vil det altid være til deres bedste. Nej, fokus kan bestemt lige så godt være et tiltag, der for det enkelte menneske, eller en gruppe, kan være negativt. Således at forstå, at fordi man nu sætter fokus på pensionister, at så kan man være sikker på, at det er, fordi man vil dem noget godt.

I den forløbne uge havde et nyt parti vist set dagens lys, og dette nye parti skulle markedsføres under navnet, fokus. Hvad er det så, at et sådant nyt parti vil sætte fokus på. Umiddelbart er der ikke så meget der tyder på, at dette parti har nye fokusmål, som andre nuværende partier ikke har. Der var vist et eller andet med, at der skulle sættes mere fokus på dyrevelfærd. Det er der vel ikke så mange, der kan være uenig med dem i, men som loven er skruet sammen nu, ja, så er dyrevelfærd da også nu noget, som man har fokus på. Det var vist meningen, at der skulle oprettes dyreværnspoliti, ligesom der skulle være forbud mod hvalfangst. Det er nu nok begrænset hvor mange hvaler, der årligt fanges i danske farvande, men det er da helt ok, at en vildfaren hval skal kunne føle sig uden for rækkeviden af en harpun, hvis den befinder sig i vores områder.

Saunaklubbens medlemmer var da ret enige om, at det kun var godt, at der ind imellem kom helt nye partier på banen, og da det nye parti tilsyneladende ikke gik ind for brugerbetaling, der ville belaste pensionister, ja, så kunne det vel godt accepteres.   

 

 

 

er der forår i luften                                                       foto Erik Kjær

 

 

Uge 10. Torsdag den 11. marts 2010

Emne:  kampdag

 

Det lyder uhyggeligt – du. Men det har faktisk lige været kampdag. Kvinderne holder nemlig altid kampdag den 8. marts. Rent historisk går det vist helt tilbage til 1908, hvor kvinder fik en vis form for valgret. De kæmpede videre, og i 1915 fik de ved en grundlovsændring valgret. Der er således noget, der tyder på, at bare man kæmper tilstrækkeligt længe for en sag, ja, så er der mulighed for at opnå et resultat.

Ikke fordi man i saunaklubben kunne spore en direkte utilfredshed med, at kvinderne havde opnået  en vis form for indflydelse i samfundsvigtige spørgsmål, men man kunne da godt i diskussionens løb mærke, at nu var det måske på tid at holde lidt igen. Diskussionen gik ikke så meget på, om der var så nogenlunde ligelighed i folketinget, for beslutningerne der blev vel af så nogenlunde samme karat, uanset om de var truffet af mænd eller kvinder. Man kan bare se på den udskiftning af ministre, der jævnligt foregår, at det er et vanskeligt forum at bevæge sig i. Noget tyder på, at kvinder er lidt fredløse i dette selskab, for de udskiftes uanset om de siger for meget, eller de ikke sige noget, og så er der selvfølgelig også dem, der siger noget, de skulle have undladt. Nu skal det da for retfærdighedens skyld lige nævnes, at for tiden foregår denne udskiftning udelukkende på en mands præmisser. Hvordan mon det ville have set ud, hvis det var en kvinde, der var enebestemmende om denne udskiftning? Når man tænker dybere over det, ja, så kan man da godt forstå, at kvinderne stadig holder kampdag.

Nu tilbage til saunaklubbens medlemmers syn på kvindernes kampdag. Her var stemningen nu nok mest, at kvinderne vel efterhånden havde opnået den frihed, de kunne tåle. Men efterhånden var friheden jo også næsten på højde med mændenes, og der skulle ikke meget til, før det tippede over. Det kunne jo få katastrofale følger, hvis kvindefriheden bare uhæmmet kunne køre videre. Der var flere indlæg, der tydede på, at kvinderne på de hjemlige fronter stort set havde overtaget styret. Det kunne da også sagtens accepteres, hvis styringen foregik inden for rammerne, rengøring, madlavning, vask og lignende.

Diskussionen gav dog ikke anledning til, at mændene endnu havde brug for en kampdag. Der var jo også stadig mulighed for, at man kunne bruge 1. maj som en kampdag.

 

aftenfoto fra Mariager                                     foto Erik Kjær

 

 

 

 

foto fra Mariager                                             foto Erik Kjær

Uge 9:  Torsdag den 4. marts 2010

Emne:  disciplin

 

Selve ordet disciplin kan bruges i flere sammenhænge. Vi kender jo discipel – en der skal sluge til sig, altså en der skal lære. Der kan også være tale om videnskab, vi kender begrebet flere discipliner. Men det, vi i saunaklubben kender mest til, er vel nok, at vi forbinder disciplin med mandstugt eller orden. Alt sammen noget vi for de flestes vedkommende kender fra vores skolegang.

Debatten kom selvfølgelig op i forbindelse med de mange sager, der i den senere tid har fyldt medierne. Her tænkes især på skolerne, der tilsyneladende har mange forskellige holdninger til, hvordan man forholder sig til disciplin. Nu skal man selvfølgelig være lydhør også over for holdninger, der måske ikke helt lever op til de holdninger, man selv har.

Debatten kom faktisk i gang i forbindelse med, at et medlem havde hørt – eller læst – at en skole et eller andet sted i landet havde lavet indkørselsforbud for forældre til det område, der lå helt op til indgangsdøren til skolen. En tilsyneladende meget fornuftig ordning, der på den måde tilgodeså børnenes sikkerhedsbehov. Nu var det så, at en kvindelig forældre til et barn havde kørt ind i området, idet hendes barn jo selvfølgelig ikke skulle gå mere end ganske få skridt for at komme i skole. Skoleinspektøren ville påtale det uheldige over for den kvindelige bilist, men kvinden havde tilsyneladende ikke lyst til en samtale, så hun forsøgte i stedet at køre skoleinspektøren ned. Her er det så, at disciplin tilsyneladende burde rettes mod forældre end mod børnene.

Det var ganske interessant at høre de mange indlæg fra medlemmerne, der fra deres skoletid huskede mange tilfælde, hvor disciplin havde været en rimelig faktor i skolens trivsel. De mange indlæg bar dog mest præg af tilfælde, hvor disciplinen huskedes som noget, der for manges vedkommende havde været forbundet med en vis form for vold. Ikke så få huskede dog også fra skoletiden, at der havde været lærere, som de værdsatte meget højt, selv om disciplinen hos disse lærere absolut ikke manglede. Disse lærere var de ikke bange for, men de havde stor respekt for dem, og det var også der, de havde fået den bedste undervisning.

 Det er et emne, der kan få sindene i kog. Gennemgående var der nu nok den opfattelse, at der hos ungdommen manglede respekt/disciplin i såvel skoler som i andre grene af samfundet. Der er måske mange tilfælde i dag, der går galt, fordi forældre er for egocentreret.

Det er absolut ingen betingelse, at der skal udøves vold for at opretholde disciplin. Der var dog ret stor enighed om, at for skolernes vedkommende kunne det være en meget vanskelig opgave at opretholde disciplin, idet mange forældre indfandt sig på skolen, bare læreren havde forsøgt sig med en vis form for disciplin. Hvis det bare havde været overfor naboens barn, ja, så havde det været helt i orden.

 

 

to dejlige billeder fra Virksund

optaget af Erik Kjær

 

 

 

Uge 8: Torsdag den 25. februar 2010

Emne:  rokade

 

Diskussionen måtte jo komme i forbindelse med, at der for to dage siden blev lavet omrokeringer med ministre, ligesom nye var kommet til. Ikke fordi man i saunaklubben havde store forhåbninger til, at det ville få nævneværdig indflydelse for saunaklubbens medlemmer. I den store ministerrokering savnede man måske et ministerium, der som hovedformål skulle have pensionisternes trivsel og velværd i langt højere fokus, end det ses i dag. Hvorvidt et sådant ministerium skulle ledes af en ung eller ældre – ja måske en pensionist – var der lidt uenighed om. Dog herskede der ikke tvivl om, at objektivt set ville det nok være bedst med en ældre, idet en ung selvsagt ikke kunne leve sig ind i en pensionisttilværelse.

Hvorfor ville det så være så vigtigt med et sådant ministerium? Ja, det er da ret indlysende, at set med samfundsøjne, så ville det være af stor vigtighed at få en gruppe – her pensionister – der ville være tilfredse. Tænk sig, hvor ville det være behageligt for en statsminister bare at kunne læne sig tilbage og se på, at en hel gruppe af samfundsborgere var tilfredse med de forhold, der blev budt dem.

Det her er ikke kun ønsketænkning. Det er en helt realistisk mulighed, der kunne opstå bare ved at oprette et lille ministerium, der bare skulle have til opgave at give de bedste muligheder for den lille gruppe, som pensionister udgør af hele samfundet. Et sådant ministerium kunne sagtens oprettes uden den øvrige del af befolkningen faktisk bemærke det. Det kunne være et ministerium, der sagtens kunne fungere uden pressens store bevågenhed. Man skulle bare tildele ministeriet ret store beløb, der så kunne fordeles til gruppen. Her skulle der selvfølgelig ikke være forskel på, om man var strandvejspensionist, eller man var pensionist langt ude på marken. Beløbene skulle fordeles ligeligt. En sådan ordning kunne måske give anledning til en vis ballade fra strandvejspensionisterne, idet de ved en sådan ordning ikke ville få tildelt beløb, som de var vant til. Da gruppen formentlig er i mindretal, ville uroen ikke give nævneværdige problemer for regeringen.

Ellers var det så som så med saunaklubbens medlemmers interesse for, hvem der nu var rokeret rundt i et andet ministerium, ligesom de nye, der var kommet ind i varmen, heller ikke havde den helt store interesse.

Et medlem gav udtryk for, at hvis der ikke kunne oprettes et pensionistministerium, så var der måske mulighed for, at en sauna med alt, hvad det nu indebærer, kunne lægges ind under et ministerium, der havde varme som et vigtigt punkt – måske Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

 

 

 

Var det ikke noget med en dejlig tur til havet - og hvad med en dukkert

Igen foto's af Erik Kjær

 

Uge 6: torsdag den 11. februar 2010

Emne:   Klisterkød

 

I en sauna, hvor der for manges vedkommende er tale om atletiske, veltrænede mandekroppe, er det måske lidt mærkeligt, at der kan opstå et debatemne som kødklister. Men det er vel i grunden slet ikke så mærkeligt, når man tænker på den senere tids megen snak og tale om netop dette emne. Det har de seneste dage fyldt meget i massemedierne, og politikere fra så at sige samtlige politiske partier har givet udtryk for både væmmelse og ubehag ved alene tanken om at skulle sætte tænderne i et stykke kød, der på en eller anden måde er klistret sammen. Nu må vi vel for god ordens skyld straks slå fast, at her formentlig ikke er tale om Knold og Tot lim, som vi husker fra børneårene. Når vores minister for vores ve og vel, med hensyn til hvad vi med sindsro kan indtage af fødevarer, toner frem på skærmen, hvor hun – måske lidt politisk presset - giver udtryk for, at hun bestemt ikke selv kunne tænke sig at få et sådant stykke kød ind i munden, alligevel henviser til, at sundhedsmæssigt er et sådant stykke kød helt i orden, ja, så må vi vel som forbruger roligt kunne spise klisterkød.

I saunaen var det lidt beskeden med medlemmernes deltagelse i diskussionen. Det var, som om en del skelede til sidemanden, hvorefter det tydeligt kunne ses, at kødklister måske ikke lige var det emne, der umiddelbart var mest nærliggende. Et medlem fremførte da også – med et søgende blik rundt i kredsen – at han kunne se for sig en form for klisterpølse, hvorefter kødet så kunne skæres ud på en måde, der var lig salamimetoden. Et hold saunaklubmedlemmer har over længere tid haft for vane at indtage rimeligt højt belagt smørrebrød efter endt saunaophold. Normalt må andre medlemmer lytte når der tales om, hvad dagens måltid skal bestå af. Af en eller anden grund var det, som om denne snak i dag ikke skulle prioriteres ret højt.

Som afslutning fremkom der forslag om, hvorvidt der kunne gives et andet navn end klisterkød. Her var det så, at et medlem havde bemærket, at regionalradioen i en hel uge havde beskæftiget sig med at indhente forslag til navngivning af en fisk. Nu var hans mening så, at hvis en fisk kunne få radioens bevågenhed med hensyn til et navn, ja, så kunne man vel også anmode lytterne om at deltage med et andet navn end kødklister.

Det kunne være spændende at se, hvad lytterne kunne finde frem til..

 

Erik Kjær - vinter

to vinterbilleder af Erik Kjær fra Boldrup Museum

Uge5: Torsdag den 4. februar 2010

Emne:  forsvaret

 

Over længere tid har der været ret stor pressedækning af forsvaret, der i mange henseender er udstationeret til områder, hvor deres daglige gerning kan være med livet som indsats. Derfor vil det altid være uheldigt, hvis der kan rejses kritik af så alvorlig art, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt der på højeste plan foretages ting og sager, der tilsyneladende ikke kan tåle at se dagens lys.

Det fyger rundt med beskyldninger, der, hvis man tager dem for rigtige, kan så tvivl i enhver, idet det lyder som om der i øverste ledelse har været lækager, der i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for de udstationerede soldater. Nu må det vel lige slås fast, at de nuværende beskyldninger ligger år tilbage, så en direkte følge for vore soldater kan det vel næppe få lige her og nu.

Det er klart, at det er et diskuterbart svært emne, da det hele vel beror på, hvem man stoler på. Når det fremlægges i medierne, slås det selvfølgelig stort op – og det skal det også – for det er klart, at en organisation som forsvaret, det må vi som helt almindelige borgere kunne stole på. Det er også ligeså indlysende, at kritik af forsvaret vil have en stor politisk bevågenhed, idet det nu engang er oppositionens opgave at være kritisk og vågen i så store spørgsmål

Hvordan kan sådan et emne så dukke op i en ganske almindelig saunaklub, hvis højeste formål vel er svømning og velvære med saunaens varme Det er vel fordi det er et emne, der vedrører os alle. I samme forbindelse kom diskussionen da også ind på, om det nu var fornuftigt/klogt at sende vores unge mennesker ind i en krig, der var så fjernt fra os geografisk. Det er nok lidt vanskeligt at vurdere for almindelige mennesker, hvor stor indflydelse for verdensfreden vores indsats har været - og er.

Som altid er saunaklubbens medlemmer en flok, der kan få begge fødder på jorden, så hele dette vanskelige emne sluttede da også med, at man vendte hjem til hjemlige fronter, hvor det var hjemmeværnet, der stod for skud. Her var det så, at humoren kom lidt på plads, idet de fleste havde oplevet situationer, hvor hjemmeværnet havde stået for det humoristiske indslag. Der var stor ros til hjemmeværnet, der i mange tilfælde havde vist stor hjælpsomhed ved store arrangementer og lignende.

 

 

 

Erik Kjærs dejlige vinterbilleder

 

 

Uge 4: Torsdag den 28. januar 2010

Emne: snerydning

 

Diskussionen om snerydning måtte på et eller andet tidspunkt komme. Noget så uvant som sne havde vist sig fra den barske side, efter vi tog hul på det nye år. Det må her slås fast, at det kom ganske uventet. Nu havde vi lige indstillet os på, at sne, frost og kulde var et overstået kapitel. En nyligt afholdt klimakongres i København havde gang på gang slået fast for os, at på grund af at vi var ganske ligegyldige med al form for forurening af naturen, ville temperaturen bare stige og stige, hvilket ville forårsage helt uoverskuelige konsekvenser for vores verden. Vi må selvfølgelig respektere videnskaben, men mon ikke naturen er så lunefuld, at selv videnskab og kløgtighed må overgive sig.

Derfor kan vi vist godt sige, at vi blev taget på sengen. For mange af medlemmernes vedkommende vil det jo nok sige sådan lidt op på formiddagen. Nu skulle vi pludselig til at feje for egen dør, og det var alle da også ret indstillet på at skulle gøre. Her er det så, at det ganske gevaldigt kniber med fejning ved naboens dør. Alle havde oplevet, at de i den senere tid skulle vade over store snedynger, hvilket igen bevirkede stor fare for fald og den slags ting, der let giver store legemsbeskadigelser. Hvor var kommunen i denne her situation? Er der slet ingen arbejdsløse længere? Nu har vi over flere år råbt op om, at de arbejdsløse skulle forsynes med en skovl, men kommunen er måske ikke i besiddelse af så mange skovle, som der er brug for i den nuværende situation. Havde det måske ikke været bedre, om nogle af alle de penge, der blev brugt til klimakongressen, var blevet givet ud til kommunerne, så de i god tid kunne have indkøbt skovle. Et sådant indkøb ville også have været fremtidsorienteret, idet skovlene ganske givet ikke ville blive slidt op på en enkelt sæson. Skovlene kunne også ganske udmærket bruges på årstider, hvor det ikke var sne, der skulle fjernes. Mange projekter, hvor en skovl er hovedbestanddelen, kunne sagtens etableres også i de varme sommerdage.

De fleste af medlemmerne var af den mening, at de ligesom ikke var skabt til at bruge en skovl, og de hilste derfor en måske kommende ordning med et kommunal skovlekorps for en god og velgennemtænkt ordning, der i særdeleshed ville gavne kommunens pensionister.

Foreløbig ville man se frem til, at forårssolen skulle klare de nuværende sneproblemer

  

 

Erik Kjærs foto giver os tro på sol og sommer

 

 

Uge 3: Torsdag den 21. Januar 2010

Emne:  Madordning

 

Hvad får nu en flok halvgamle mænd i en sauna til at diskutere sådan noget som madordninger. Der tænkes ikke så meget på de madordninger, der findes rundt omkring i de forskellige kommuner i forbindelse med udbringning af mad og i det hele taget mad til ældre mennesker. Denne form for madordning og madudbringning kunne sikkert give anledning til større diskussioner, da denne så hårdt prøvede ordning har været til glæde – eller det modsatte – hos mange pensionister. Man må vel også sige, at det nu ikke helt er det samme, hver dag at få serveret mad i en pakke fra dybfryseren, som den mad man får direkte fra køkkenet. Det er sådan set ganske underordnet, om man får denne frysepakke bragt til sin bopæl, eller man får den på en eller anden institution.

Nej, diskussionen om madordninger gik faktisk på det modsatte af mad til ældre mennesker – nemlig det for tiden så politiske varme emne som mad i børnehaver. Vist nok i globaliseringens navn havde man fundet på, at mad til børn i børnehaverne ikke længere kunne laves af hjemmegående husmødre/fædre, eller i det hele taget mad hjemme fra køleskabet kunne ikke længere regnes for sund og nærende kost for vore børn, og her er det så, at globalisering og klima kommer ind i billedet, idet  mad visse steder skulle leveres fra Tyskland. Vi må vel gå ud fra, at man der har køretøjer, der ikke forurener slet så meget som de danske.

Diskussionen gik nu på, om det var rimeligt, at nogle kommuner nu ville trodse, hvad vore politikere havde fundet på, at der skulle lovgives for, nemlig, at nu skulle det stoppes, at forældre ganske uhæmmet kunne smøre børns madpakker. Nu skulle det være slut med, at frikadellen, medisterpølsen og leverpostejen skulle have en fremtrædende plads i madpakken.

Da der var enkelte kommuner, der var af den opfattelse, at der stadig var ansvarsfulde forældre, der ganske givet var i stand til at fremtrylle en så nogenlunde sund madpakke, og de således ikke ville indordne sig under det politiske bestemte, tonede ministeren for børns madpakker frem på skærmen, hvor hun meget bastant gav udtryk for, at denne ordning var kommet for at blive. Det holdt ca. et døgn, så trak ministeren denne udtalelse tilbage, så hvor vi er nu, er der vel ikke rigtig styr på

Saunaklubbens medlemmer var nok af den opfattelse, at det var rigeligt, at mange ældre sådan set var underlagt denne ordning. Derfor mente man, at forældre bare skulle smøre madpakker, hvor leverpostejen stadig skulle have en fremtrædende plads.

 

Foto optaget af Erik Kjær

 

 

Når bare samarbejdet er i orden, skal det hele nok gå

Uge 2: Torsdag den 14. januar 2010

Emne: Samarbejde

 

Samarbejde er et punkt, der bliver berørt i mange sammenhænge. Det er mange gange små tilfældigheder, der giver anledning til en større debat eller diskussion. Sådan var det også i dag i saunaen. Et medlem, der måske på grund af alder, gigt eller andet, var i den situation, at han havde lidt besvær med at komme op på øverste bænk. Efter gentagne forsøg såvel forlæns som baglæns, var det, at et andet medlem pludselig greb ind for at give ham en hjælpende hånd. Ved dette samarbejde lykkedes det at få det pågældende medlem helskindet op på øverste bænk.

Her var det så, at begrebet samarbejde virkelig kom under debat. Det startede med, at medlemmet, der havde givet den hjælpende hånd, noget pustende, rød i hovedet og stakåndet efter den store bedrift, begav sig ud i en længere forklaring om, hvor langt man kunne komme ved at udvise samarbejde. Han gav en længere forklaring om, hvordan han med sin højre hånd havde grebet fast i højrehånden på pågældende, der skulle op, og ved at disse to hænder mødtes, havde det været muligt at få pågældende op, hvor han mente at høre hjemme. Missionen havde således været et billede på, hvor langt man kunne nå, når bare samarbejdet var i orden.

Andre i saunaen var da til dels enig i denne udlægning, og der var da også en del tilfredshed at spore hos en del, idet det da ikke kunne udelukkes, at situationen for så vidt også kunne have været målrettet mod netop dem. For ikke direkte at give udtryk for dette behov nu, foretog et medlem en ret hurtig nedstigning – måske for hurtig – for det havde til følge, at denne atletiske nedstigning gav sig udslag i et ben eller balle forvridning, der ganske givet har været meget smertefuld, hvilket medlemmet da også klart gav udtryk for.

Hvis nu dette medlem havde lært lidt om samarbejdets fordele, ville dette jo aldrig været sket, for så havde han selvfølgelig anmodet om hjælp til at komme ned

De to episoder giver et så nogenlunde klart billede af, hvor stor betydning netop samarbejde kan have. I første tilfælde hjalp samarbejde til, at medlemmet uden uheld – dog med stort besvær, og tidsfaktoren taler vi ikke om – kom op og kunne nyde saunaens glæde fra øverste bænk. I det andet tilfælde troede man åbenbart ikke på samarbejde, hvilket jo havde til følge, at uheldet skete. Dette kunne have været undgået, såfremt man havde været villig til at modtage hjælp (samarbejde).

Definitionen på samarbejde er vel, at man er fælles om noget

  

 

Udsigt fra Webmasters svalegang

 

Ejeren af dette køretøj skulle have været ude for at holde foredrag om den globale opvarmning

 

Uge 1: Torsdag den 7. Januar 2010

Emne:

Klima

 

Vejrmæssigt set var det noget af en skrap begyndelse, det nye år fik. Sneen er væltet ned og frosten har også ladet høre fra sig. Disse ting taget i betragtning sammen med en vel for de flestes vedkommende en god og vellykket jul og nytår, var et saunaophold nok noget, der kunne tiltrække enhver. Der var da også rimelig godt fremmøde, og vores formand levede op til forventningerne i forbindelse med, at han og fru Birgith havde sølvbryllup kort før jul. Så alt i alt var der lagt op til en god og saglig debat.

Når debatten kom ind på klima, skyldtes det ganske naturligt de for tiden herskende vejrforhold, men den dybere årsag til debatten var nok det nyligt afholdte store klimatopmøde, der blev afholdt i København i december måned. Uanset om man havde den store interesse for klima eller ej, så kunne man ikke undgå at følge med i dette så vigtige emne, idet man ikke kunne lukke op for radio eller TV uden informationerne væltede ud af apparatet.

Det medlemmerne nu stod lidt undrende over for, var de nuværende klimatiske forhold, idet topmødet næsten udelukkende havde talt om den globale opvarmning. En opvarmning, som vi alle fik skyld for at være medvirkende til. De fleste havde fået den opfattelse, at vinter var et fænomen, der hørte fortiden til, hvorfor det for flere medlemmer havde ført til, at man havde fået afsat sneskovle og lignende udstyr, der hørte til bekæmpelse af sne og is. Man mente derfor, at klimatopmødet kunne gøres økonomisk ansvarlig for de udgifter, man nu havde fået, ved igen at indkøbe nyt udstyr. Der var dog enkelte, der havde været så forudseende, at de kun havde gemt udstyret på lofter eller lignende steder, hvorfra det igen kunne tages frem. Disse medlemmer mente ikke, at det måtte være et samfundsmæssigt spørgsmål at udrede de påførte udgifter for de ikke forudseende medlemmer. Dette kunne tilsluttes af de medlemmer, der havde bolig på lejebasis.

Et medlem var af den opfattelse, at om ganske få år, var det måske slet ikke nødvendigt at gå i sauna, da den globale opvarmning måske havde medført, at udetemperaturen var lig den nuværende saunatemperatur.

Redaktionen ønsker alle et rigtigt godt nytår.