julestemning i Bies Gård, Hobro
|
Uge 50: torsdag
den 15. december 2011
Emne:
julestemning
Der var i
saunaen en snakken og summen lidt ud over det normale. Ja, man
kan vist godt sige det sådan, at det ikke var let at få ørenlyd.
Flere forsøge at fremkomme med bemærkninger og udtalelser, der
da ganske givet indeholdt, måske ikke det helt store, men
alligevel, der kunne godt have været noget imellem, som hele
forsamlingen kunne have haft glæde af. Det må så stå hen i det
uvisse, for det bliver meget vanskeligt at gengive bare lidt af,
hvad der blev sagt.
På et
tidspunkt var der dog et medlem, der fik fremstammet, at hele
stemningen måske skyldtes, at folk var ved at komme i
julestemning. Det fik tilsyneladende lagt en dæmper på de
livlige diskussioner, for pludselig ændrede samtalerne sig til
at omhandle julen og herunder vel også, hvordan det var at være
i julestemning.
Sjovt nok
var vi pludselig tilbage i tiden, og der var næsten ingen
grænser for, hvor mange beretninger, der nu blev fremlagt. De
fleste, for ikke at sige alle, havde oplevet juletiden som en
tid, hvor der havde været livlig aktivitet i de forskellige
hjem. En del havde haft deres barndom på landet, og her var det
selvfølgelig ganske naturligt, at der blev snakket om, hvordan
julegrisen blev slagtet, og hvordan man som dreng skulle røre i
spanden, når blodet løb ud af grisen. Der skulle røres hele
tiden, idet der ikke måtte forekomme klumper. Beretningerne var
så levende, at man næsten fik lyst til at spise blodpølse.
Langt de
fleste beretninger handlede på en eller anden måde næsten
udelukkende om mad, og her skinnede det tydeligt frem, at på
dette område, var der rigtig mange egnsretter. Det vil blive alt
for omfattende her at beskrive de forskellige retter, men hvis
ikke saunaklubben havde haft deres julefrokost, så var det da
lige før, man fik lyst til at lave en frokost, der indeholdt de
forskellige egnsretter. Det ville vist blive en frokost, der
ville gå over i historien.
Der var
også røster fremme, om man kunne blive for gammel til at komme i
julestemning, om man nu ikke mere opfattede det hele som ræs og
alt for overfladisk. Det er jo ret indlysende, at de handlende
vil gøre alt for at overbevise befolkning om, at i denne søde
juletid, da skal der ikke spares på gaver til sine kære.
Der var vist ikke tvivl. Alle kunne stadig glædes ved julen og
alle de ting, der var traditioner for i juletiden. Selv om de
fleste ikke længere havde små børn, ja, så havde de jo nu
børnebørn, og helt ærligt, dem bliver der vist gjort lidt mere
ud af, end der i sin tid blev gjort ud af egne børn.
Redaktionen
ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, og så mødes vi
igen torsdag den 5. januar i det nye år.
Husk nu -
der er ikke svømning torsdag den 22. december
|
nu er det snart jul- også i Hobro
|
Uge 49: torsdag
den 8. december 2011
Emne: i
forbifarten
Hvad er det
i grunden man ser og hører, når man bare går rundt i gågaden
eller andre steder, hvor man nu befinder sig. Det er måske ikke
sådan noget, man tænker særlig meget på, og det er vel også ret
hurtigt ude af ens bevidsthed. Snakken i saunaen var da også
præget af, at man, uden på nogen måde at være nysgerrig, hørte
de mest utrolige ting. Nu skal det nok straks slås fast, at ens
intellekt absolut ikke nødvendigvis bliver forringet, hvis man
ikke helt fik fat i, hvad for guldkorn, der blev spredt ud.
De fleste
af de oplevelser, der blev gengivet, var oplevelser, der kaldte
humoren frem. Et medlem havde således for ganske kort siden
passeret to mænd, der ret højlydt diskuterede i gågaden. Den ene
havde således nærmest råbt til den anden, at det da også var for
galt, at samfundet ikke gav større tilskud til høreapparater,
hvilket måtte gentages et par gange, da modtagere tilsyneladende
også havde brug for høreapparater. Inden vores medlem havde
passeret stedet, havde han dog bemærket, at de to absolut ikke
havde tillid til hverken regering, folketing eller anden form
for øvrighed.
Selv
oplevede jeg også en diskussion mellem to personer en sen aften,
hvor jeg opholdt mig på Aarhus jernbanestations venteværelse.
Mens jeg sad der, kom de to personer ind. Det skal lige
tilføjes, at de begge gav udseende af at tilhøre gruppen af
hjemløse. De havde tydeligvis slukket tørsten lidt rigeligt, men
de generede absolut ikke andre i ventesalen. Deres diskussion
drejede sig en hel del om en kaffestue, hvor de ikke kunne komme
ind efter kl. 22. Selv om deres udseende ikke i sig selv gav
anledning til at tro, at det mest var kaffestuerne, som de
besøgte, var det trods alt det, som de diskuterede. Nu udviklede
samtalen sig efterhånden til personangreb mod formentlig
personer, der på en eller anden måde, havde noget med
kaffestuerne i Aarhus at gøre. Intet tydede på, at disse
personer kunne forvente støtte fra de to, ved næste byrådsvalg.
Da man efterhånden formentlig var kommet igennem hele
personregistret, udbrød den ene, at det hele også begyndte at gå
skævt, da Anker Jørgensen kom til at stå for rigets ve og vel.
De forlod ventesalen i god ro og orden, men stadig diskuterende
kaffestuens åbningstid.
Der kommer
mange hændelser frem, når man sådan kommer til at tænke over,
hvad man oplever, når man går rundt. Et medlem gav udtryk for,
at når man passerede ældre mennesker, ja, så kunne man næsten
være sikker på, at de på et eller andet tidspunkt diskuterede
sygdom, og her kunne det godt virke, som om man helst skulle
være et hestehoved foran den anden.
Tænk over,
næste gang du går på gaden, hvad det er for oplevelser, du
kommer ud for. Der bliver rigelig stof til endnu en diskussion
|
det skulle nu heller ikke være
nødvendigt med slips, bare fordi der er julefrokost
præsidenten har et lille møde med værten |
Uge 48: torsdag
den 1. december 2011
Emne:
hukommelsesforstyrrelser
Glemsomhed,
eller skal vi ikke kalde det hukommelsesforstyrrelser, er vel
noget, vi alle kommer ud for, og derfor er det da et ganske
naturligt emne at tage op i en forsamling, der måske er kommet
op i en alder, hvor glemsomhed er mere udpræget end hos en yngre
generation. Samtalen opstod i forbindelse med, at et medlem
ville berette om et eller andet, hvad dette var, at han ville
berige andre med, må stå hen i det uvisse, idet beretningen gik
tabt, da der hos vores medlem pludselig indtraf en
hukommelsesforstyrrelse. Andre medlemmer forsøgte på bedste måde
at få sporet ind på, hvad der eventuelt kunne være tale om, men
trods mange, velkvalificerede forslag, lykkedes dette dog ikke.
Øvrige medlemmer har dog ikke helt mistet håbet om, at
beretningen på et eller andet tidspunkt bliver videreformidlet,
idet eksperter har foretaget forskellige undersøgelser, der
viser, at et sådant svigt i hukommelsen, ikke er ensbetydende
med, at de formentlige guldkorn er gået tabt, da det, uden al
tvivl på et eller andet tidspunkt vil vende tilbage. Nu ventes
der så spændt på, om dette også vil lykkedes i dette her
tilfælde. Hvem ved, måske engang efter nytår.
Det gav
faktisk anledning om mange beretninger om hukommelsessvigt. Der
var et medlem, der gav en længere beskrivelse om, hvordan han i
et tilfælde helt havde glemt, at han i en nødsituation havde
lånt nogle penge af en bekendt. Dette gav diskussionen en helt
ny drejning, idet samtalen nu kom ind på, at det var godt at
have venner, der var parat til at hjælpe til, når der var brug
for det. Der var dog ikke noget, der tydede på, at der var nogen
i saunaen, der var parat til at drive udlånsvirksomhed. Men
tilbage til vores medlem, der havde lånt penge, så var det
pludselig gået op for ham, da han tilfældigt mødte vennen, som
han havde lånt penge af. Nu ville han da så, på et senere
tidspunkt se at få det skyldige beløb betalt tilbage.
Andre
former for hukommelsessvigt gik nok mest på det hjemlige. Mange
kunne berette om ægtefæller, der vel nok i mange tilfælde
pålagde en lidt for mange opgaver på en gang, og nu kunne det
godt være vanskeligt at opfylde alle disse opgaver. Man kunne
vel også vente lidt mere forståelse fra ægtefællens side, idet
opgaver udover to, let kunne medføre hukommelsessvigt..
Alle har
nok været udsat for, at man går fra et lokale til et andet for
at hente noget, og når man så kommer frem, ja, så står man der,
for hvad var det nu man gik efter. Men nu er der ingen grund til
at tage dette så tungt, for nye undersøgelser har vist, at bare
det man går gennem en dør, er nok til, at hukommelsen svækkes.
Så ved
næste planlægning i forbindelse med indretning af huset, så skal
du først og fremmest tænke på, at stort set alt skal være i et
rum. Der skal overhovedet ikke være døre. Du skal kunne gå frit
omkring, så skulle problemet med hukommelse være løst
Hukommelsesforstyrrelse har tidligere været til debat i saunaen,
men da blev det betegnet som glemsomhed, og er der i
grunden nogen, der kan huske, at vi tidligere har diskuteret
emnet. |
julen nærmer sig - også i Hobro
|
Uge 47: torsdag
den 24. november 2011
Emne: små sko
Nu kan det
måske godt lyde, som om der her på denne side skal til at
reklameres lidt for erhvervslivet, men det absolut ikke
tilfældet. Ikke fordi erhvervslivet ikke har saunaklubbens
bevågenhed, slet ikke, men emnet henholder sig hverken til
fabrikker, hvor der produceres sko eller til forretninger, hvor
der sælger sko, nej, emnet er udelukkende rettet mod de
personer, som folket har bestemt skal varetager landets ve og
vel på tinge.
Hvad har
disse personer så med små sko at gøre. Nu skal ordlyden vel
heller ikke tages for bogstaveligt, for det er vel nærmest
noget, der er kommet ind i det danske sprog, når der er omtale
om noget, som hører helt hjemme i småtingsafdelingen.
Her var det
så, at en del saunaklubmedlemmer mildt sagt var noget forarget
over, at højtlønnede politikere brugte deres tid på noget, der
for den almindelige befolkning ikke så ud af så forfærdelig
meget. Her var det, man henviste til den for tiden meget omtale
sag, om et folketingsmedlem, der i forbindelse med en
julefrokost, var kommet til at udtrykke sig måske lidt kluntet
over for en kvindelig deltager, der så havde følt sig så stødt,
at der var kommet en større sag ud af det. Man henviste til
sexchikane, idet den pågældende person til den kvindelige
person, der efter det oplyste var single, skulle have spurgt, om
det ikke snart var på tide, at hun fik fat i en mand. Her kan
der selvfølgelig være mange forskellige opfattelser af, om en
sådan udtalelse kan være stødende. Det var ikke så meget det,
saunaklubben gik op i, men det var derimod, at politikere dag ud
og dag ind rettede forespørgsel i folketinget vedrørende denne
sag. Man kunne godt forledes til at tro, at disse
folketingsmedlemmer ikke var i besiddelse af evnen til at rette
en forespørgsel angående et mere relevant spørgsmål om landets
ve og vel.
Det er nok
vanskeligt at afstikke grænser for, hvor når man overskrider den
tærskel, der er til, at det man gør, af en anden person kan
opfattes som grænseoverskridende. En god regel er vel, at
såfremt man står over for en fremmed person, så skal man være
meget tilbageholdende med sine udtalelser. Kender man derimod
personen godt, og man er på bølgelængde med hensyn til humor,
ja, så ved man også selv, hvor langt man kan gå.
Et saunaklubmedlem gjorde opmærksom på, at næste torsdag var det
jo saunaklubbens julefrokost, hvor der også var kvinder til
stede. Han opfordrede til, at man skulle tilrette sit sprogbrug
over for damerne på en sådan måde, at der ikke senere skulle
komme klage |
nej, der er ikke ildebrand, det er
speciel tåge over Hobro
nej, det er ikke julegrisen, det er et vildsvin,
julestykket Himmerlands Teater
|
Uge 46: torsdag
den 17. november 2011
Emne: krise
Det
startede faktisk med, at der i saunaen blev diskuteret
opvarmning, olie og den slags, der skal til, hvis man vil have
lidt varme der hjemme i stuerne, udover hvad den udendørs
temperatur kan bidrage med. Nu kan det selvfølgelig synes lidt
mærkeligt, at den slags kommer til diskussion i en sauna, hvor
temperaturen da er noget højere end almindelig stuetemperatur.
Anledningen til diskussionen var vel nok de for tiden værende
meget høje priser på olie til opvarmning. Ved indkøb af tusind
liter olie bliver pensionen udhulet slet ikke så lidt.
Nostalgien kom da også ret hurtigt frem, idet alle var fra en
årgang, hvor man mindedes oliepriser til omkring 300 kr. for
tusind liter. Det var dengang, man tit beklagede sig over, at
det i stuerne var for varmt, hvorfor det var nødvendigt at lukke
både vinduer og døre op. Der var ingen der tænkte på, at der
kunne lukkes for radiatoren.
Diskussionen bredte sig så til stillingtagen til, hvorvidt det
var rimeligt, at et stort selskab, der for flere år siden havde
lavet en aftale med staten vedrørende ret til udvinding af olie
i dansk farvand stadig kunne henholde sig til denne aftale. Da
aftalen blev indgået, var der nok ingen, der havde tænkt over de
konsekvenser som en aftale, der strækker sig over 40 år,
indebærer. Nu var det så, at der var politiske røster fremme om
at lave aftalen om, idet overskuddet fra olien nu var svimlende
milliardbeløb. Her var der så lidt uenighed, idet nogle mente,
at det da var rimeligt at lave en sådan aftale om, hvorimod
andre var af den opfattelse, at en aftale er en aftale. Det
bliver vist en lidt vanskelig sag at løse for vore politikere.
Når man tænker på den uenighed, der kan opstå i en lille sauna,
hvordan vil det så ikke se ud, når det skal diskuteres på tinge.
Fra olie og
opvarmning kom samtalen ind på arbejdsløshed blandt unge. Alle
var vist af den opfattelse, at det virkede fuldstændig
ansvarsløs når folketingsmedlemmer den ene dag efter den anden
så godt som kun diskuterede personsager. Det var trods alt noget
bedre, om de tog fat på at løse ”store” problemer. Det er stadig
lidt vanskeligt at se, hvorfor man har så travlt med at holde de
ældre på arbejdsmarkedet, når der samtidig går masser af unge
rundt og ikke kan få arbejde. Men det er selvfølgelig noget
lettere at kaste sig over personsager. Det kan der jo nok også
gå de næste 4 år med, hvis man skal igennem alle 179 medlemmer i
folketinget. De fleste i saunaen gav udtryk for, at det
efterhånden var lidt trættende hver dag at høre om disse sager.
Slutteligt
kom et medlem med en udtalelse om, at det var godt, at man i
avisen kunne læse om, at der var krise her i landet, for sandt
at sige, så havde han vanskelighed ved at se det i hverdagen.
Alle andre i saunaen havde det vist på samme måde.
|
Håbets bur - Erik Heide - Gattenborg
Camping
Hobro stenen - Edgar Funch - opstillet
foran Hobro Gymnasium |
Uge 45: torsdag
den 10. november 2011
Emne:
mortensaften
Da det nu i
dag er dagen, hvor det er mortensaften, var det vel ganske
naturligt, at samtalen kom til at dreje sig netop om
mortensaften. Da det jo er mortensdag den 11. november, ja, så
er det jo ikke så mærkeligt, at det er mortensaften aftenen
forinden.
Diskussionen kom selvfølgelig til at handle om, hvorfor det i
grunden er skik og brug, at man mortensaften spiser andesteg.
Først skal man vel lige have sat på plads, at mortensdag er
dagen, hvor det er mortens helgendag. Morten er for øvrigt en
fordanskning af Martin. Den hellige Martin var født omkring år
316, og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig kom han ind i
den romerske hær, men allerede som 18-årig blev han missionær.
Han blev senere udnævnt til biskop, og han døde i november 397
på en missionsrejse. Han er senere blevet ophøjet til helgen.
Der er en del legender om den hellige Martin, og den mest kendte
er nok legenden om, hvordan han gemte sig i en gåsesti for ikke
at blive valgt til biskop, og det er den, der forbinder ham med
den nutidige mortensaften.
Hvorfor man
så spiser andesteg mortensaften er fordi legenden går på, at den
hellige Martin gemte sig i en gåsesti, da man kom for at udnævne
ham til biskop, men da han var en meget ydmyg person, var det
slet ikke noget han ønskede, men da så gæssene begyndte at
skræppe op, blev han fundet og derefter udnævnt til biskop. Nu
benyttede han så sin nye værdighed til at udstede et dekret, som
en straf til de irriterende gæs, at man hvert år, den 11.
november, skulle dræbe og spise gæs. Da en gås imidlertid er et
både stort og temmelig dyrt måltid, er den her til lands blevet
erstattet af den både mindre og billige and.
Man kunne
fornemme, at der blandt medlemmerne stadig var mange, der fik
andesteg mortensaften. Som en gav udtryk for, så skulle man
tilstræbe at vedligeholde de gamle skikke, selv om han måske
hellere så en gang stegt flæsk med persillesovs. Det virkede
lidt mærkeligt på de øvrige medlemmer, der dog kendte den
pågældende person, som en person, der absolut ikke stod i
bagerste række, når der var udsigt til et festmåltid.
Uanset om
beretningen om den hellige Martin lyder troværdig eller ej, så
var der bred enighed om, at en rigtig god andesteg godt kunne
medvirke til, at der ikke skulle røres ved legendens
troværdighed.
|
efterårsstemning
|
Uge 44: torsdag
den 3. november 2011
Emne: ydeevne
Ikke så
mærkeligt at den menneskelige ydeevne kom lidt på dagsorden,
idet en flok fysisk veltrimmede pensionister, der mindst en gang
om ugen afprøve deres ydeevne i svømmebassinet, er rimelig
indstillet på, at deres ydeevne skal afprøves næsten til det
optimale. Derfor var det også en rimelig saglig diskussion der
udspandt sig. Der var indtil flere gode og saglige indlæg om,
hvordan man nu bedst udnyttede sin ydeevne. Der var da også
enkelte, der dristede sig til at fremkomme med udtalelse om
deres egen formåen med hensyn til ydeevne i bassinet. Hvorvidt
disse udsagn gjorde særlig indtryk på den øvrige del af
saunamedlemmerne skal være usagt, men det var dog ret tydeligt,
at indtil flere var af den opfattelse, at såfremt den
menneskelige ydeevne skulle opgøres i de resultater, som flere
udviste i bassinet, ja, så måtte man vel nok betragte den
menneskelige ydeevne som ret svag.
Hvor meget
et menneske kan yde, var der en del diskussion om. Det er klart,
at der er flere faktorer, der må sættes på plads for at give det
rette billede af en persons ydeevne. Der kan således være tale
om alder og helbredsmæssige faktorer, der selvfølgelig nedsætter
ydeevnen ret betragteligt i forhold til for eksempel unge
mennesker, der endnu ikke er mærket med rygskader, begyndende
gigt og lignende skavanker, der er ret typiske for personer, der
er kommet lidt op i alderen. Derfor er det selvfølgelig ret
individuelt, hvad et menneske kan yde af fysiske anstrengelser.
Selv alle
disse ting taget i betragtning, sporedes der en vis undren over,
at flere af medlemmerne nu nok udviste en vis form for
passivitet, når de befandt sig i svømmebassinet. Det er
selvfølgelig klart, at har man været banen igennem en to tre
gange, ja, så er der vel brug for et lille hvil og måske en
rimelig saglig diskussion med et andet menneske. Dette kan så
godt af andre opfattes som passivitet, hvilket absolut ikke
nødvendigvis er tilfældet.
Et engelsk
universitet har ved nye undersøgelser fundet frem til, at
menneskehjernen har nået sin fysiske grænse for ydelse. Hjernen
kan med andre ord ikke udvikle sig yderligere, da det ville
kræve at den fik tilført mere energi og ilt, end det er fysisk
muligt. Hjernen bruger, som det er nu ca. 20 % af kroppens
energi.
Så ingen
grund til fortvivlelse, selv om du måske synes, at din ydeevne
er noget nedsat. Du skal bare tænke på, at din hjerne ikke kan
udvikle sig yderlige, hvilket igen medfører, at du ikke får
tilført mere energi.
Det
vigtigste er nu også, at det er hyggeligt og dejligt at komme
til torsdags svømningen – og ikke så meget ens egen ydeevne.
|
Kunst i Hobro
Bodil - Vindø Teglværk
Ingeborg Brams - Teatertorvet
|
Uge 43: torsdag
den 27. oktober 2011
Emne:
fordømmelse
Denne uges
store begivenhed må nok siges at være diktatoren Gaddafis død.
Endnu er det vel ikke helt klarlagt, hvordan han døde, om det
var i forbindelse med selve pågribelsen, eller det var en
direkte henrettelse. Folket synes også at være ret så ligeglad
med, hvordan han døde, bare det, at han er væk, er rigeligt for
befolkningen. Det vel i grunden ret forståeligt, nu har de
endelig fået fjernet den person, der i over 40 år har holdt dem
i et jerngreb. Nu er det så, at man hører forskellige personer,
der fordømmer den måde, det hele bliver vist på. Selvfølgelig er
det da barske billeder, der vises, men man kan vel ikke forvente
eller forlange, at befolkningen, der har været så undertrykt,
skulle vise den helt store ærbødighed i forbindelse med det
skete.
Her var det
så, at diskussionen om ordet fordømmelse kom til debat. Selve
ordet fordømmelse er jo ikke så sjældent anvendt. I FNs
resolutioner bliver ordet da ret ofte anvendt som den skarpest
mulige verbale kritik, når andre udtryk som”tager afstand fra”
eller ”beklager” ikke synes at være tilstrækkeligt. De danske
politikere er da også ret hurtige til at bruge udtrykket, når
der politisk er en eller anden sag, der kan have offentlighedens
interesse. Så står man da næsten på nakken af hinanden for at
komme først med at udtrykke fordømmelse over et eller andet.
Nu er det
jo ikke så tit i saunaforbindelse, man hører udtrykket bliver
brugt. ganske vist er der da situationen, hvor de bedste pladser
i saunaen er optaget, og man føler sig berettiget til at komme
op på øverste hylde, ja, så kan der da godt komme udtryk, der
grænser tæt op til at udtrykke fordømmelse over de personer, der
med stor tilfredshed flader ud på hylden, men under normale
forhold nøjes man med at beklage sig over den manglende plads.
Hvad ret vi
i grunden til at fordømme andre, der ikke lige lever op til det,
vi selv står for. Har vi ret til at fordømme de mennesker i
Libyen, der - på en for os - måske lidt for overdreven måde
udtrykker deres glæde over, at den person, de i årevis har
hadet, men ikke turdet vise det, nu endelig er bort for altid.
Nej, selvfølgelig har vi da ikke det. De må da udtrykke sig på
den måde, som de nu synes er passende til lejligheden. Der kunne
sikkert findes mange ting fra den store verden, hvor vi går og
fordømmer, uden måske helt at kende baggrunden.
Men ordet
fordømmer, bliver nu nok ikke fjernet, men i bund og grund
dækker det jo også over mange ting, hvor man ved at bruge
udtrykket viser, hvor man står.
|
kokken på Bies Bryghus tilbereder
maden til høstfesten
der er da vist ved at ske en forbytning
|
Uge 41: torsdag
den 13. oktober 2011
Emne: høst
Da vi
forrige torsdag i saunaklubben holdt ”høstfest”, markeret ved en
lille sammenkomst i Bies Bryghus, var der i sig selv ikke så
megen snak om selve høsten og alle de ting, som er forbundet med
høsten.
Dette blev
der rådet bod på i dag, hvor vi kom ind på, hvordan man havde
oplevet høsten. Nu er vi jo alle i klubben fra en årgang, hvor
høsten formede sig på en noget anderledes måde, end det er i
dag. Mange havde haft forbindelse til landbruget, og derfor var
høsten oplevet på mange forskellige måder. Mange huskede jo
således, hvordan man med leen havde gået rundt om kornmarken for
der med leen at slå en gang, således at selvbinderen ikke skulle
køre i selve kornet. Det var helt utænkeligt, at kornet skulle
udsættes for en behandling, hvor både selvbinder og heste skulle
trampe kornet ned. Nej, intet måtte gå til spilde Når så
selvbinderen havde bundet kornet til neg, der blev smidt ud på
marken, skulle de senere sættes i skokke, seks i hver, og disse
lige rækker skulle så stå på marken og tørre et stykke tid,
inden de blev kørt hjem. Det var et ret slidsomt arbejde, først
med fork at læsse negene på en vogn, for derefter at køre hjem
til gården, hvor de enten kom ind i laden, eller de blev sat i
stak.
Hvorvidt
det havde været tilfældet eller ej, så var de fleste af den
opfattelse, at når kornet skulle køres hjem, havde det altid
været fint vejr med høj solskin, hvilket igen havde medført, at
det havde været et meget svedigt arbejde. Så efter dagens
arbejde, blev man plantet på gårdens græsplæne, hvorefter man
uden tøj havde fået et par spande koldt vand over sig. Det var
jo ikke mange steder, hvor der var badeværelse, hvor man kunne
få brusebad.
Der var
også visse skikke forbundet med høsten. I mit hjem var det
således en tradition, at når sidste læs korn var kørt hjem, så
havde min mor lavet æbleskiver, og vi fik lov at spise så mange,
som vi havde lyst til.
Moseloven i
Det Gamle Testamente forbyder, at man høster al sin afgrøde, når
man høster. Man skal derimod lade en del af den blive på
markerne, så de fattige kan plukke resten. Vi genkender
tankegangen i den gamle høstsang ”Marken er mejet” Her står der”
Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal
også være mæt”
Denne
høstsang havde vi også med ved vores høstfest sidste torsdag
|
begyndende efterår - Østerskoven, Hobro, en
oktoberdag
|
Uge 40: torsdag
den 6. oktober 2011
Emne: forandring
Vi
mennesker er i bund og grund indrettet således at forandring af
en eller anden art absolut ikke altid opfattes som et gode, som
noget, der måske er med til at gøre vores hverdag lettere,
sjovere eller måske mere indholdsrig. Nej, forandring opfattes
mange gange som noget, der trækkes ned over os, noget som andre
står som garant for. Derfor er vi som regel meget kritiske, når
der varsles om forandringer, der berører os. Inden forandringen
er en realitet, har vi med den kritiske pen streget det meste af
forandringen over. Ingen skal komme her og pådutte os
forandringer, for nu har vi over så og så lang tid kunnet levet
med forholdene, som de nu engang er, så hvorfor noget nyt, nej,
dur ikke.
Selve
debatten om forandringer dukkede op i saunaen i forbindelse med,
at nu var folketingsvalget overstået, og der var nu dannet en ny
regering til erstatning for den gamle, der over 10 år havde
stået for landets ve og vel. Hvorvidt disse 10 år havde været
godt eller mindre godt er for så vidt underordnet i forbindelse
med diskussionen om forandringer. For selvfølgelig vil der ske
forandringer, når der nu er kommet et helt nyt styre. Hvis ikke
dette ville være tilfældet, ville et valg jo være ganske
unødvendigt, idet tingene så bare kunne fortsætte uden ændringer
af nogen art.
Der blev en
livlig debat om, hvorvidt disse forandringer, som vi må være
indstillet på, ville være til gavn for lige vores lille gruppe.
Et medlem gav udtryk for, at han havde bemærket, at det nye
styre havde tilkendegivet ”at alle skulle løfte i flok”. Hvad
det var, der skulle løftes, var der dog ikke givet en klar
udmelding om, men det havde været ret klart, at alle skulle være
med til at bidrage med noget. Her var det så, at medlemmerne
godt kunne se, at der måske trængte til forandringer visse
steder, men lige vores lille gruppe kunne sagtens leve med
tingene, som de var nu, hvorfor direkte forandringer lige her
ikke var nødvendigt.
Der var
enighed om, at forandringer blandt de unge var tiltrængt. Det
var en hån mod de unge, at de ikke kunne få en læreplads, at de
ikke kunne få en ungdomsuddannelse, at de ikke kunne få en
praktikplads. Det var ting, som der skal rettes op på. Lad så de
ældre få fred til at nyde deres ”alderdom”
Selv ting,
som ikke helt er i overensstemmelse med sandheden, ønsker vi
ikke forandret. Når dagen gryr synger vi ”i østen stiger solen
op”, men det er jo ikke solen, der står op, det er jorden, der
drejer om sin egen akse og derved deler døgnet i nat og dag Men
hvem kunne tænke sig at ændre denne morgensang.
|
frugtsæsonen er i gang - her et pæretræ fra
mit sommerhus
jeg er lidt træt af måren - den har været i
gang her ved vinduet
|
Uge 39: torsdag
den 29. september 2011
Emne: skuffelse
Hvorfor
emnet skuffelse i det hele taget blev bragt op i saunaen, står
lidt uklart. Hvorvidt det var resultatet af det nyligt
overståede valg, skal være usagt, men på en eller anden måde,
var den en der gav udtryk for, at et eller andet havde været en
skuffelse for ham.
Det er da
også muligt, at der er nogle kandidater, der nu gennem længere
tid har arbejdet hårdt for at komme i folketinget, nu er noget
skuffet, fordi de ikke opnåede det ønskede. De må så bare på
cyklen igen. Der er jo nogle, der mener, at der ikke går så lang
tid, inden der igen er folketingsvalg.
Skuffelse
kan vel fremkomme ved, at ens forventninger til noget ikke er
indfriet. Det kan selvfølgelig skyldes, at ens forventninger har
været for høje, eller det man havde forventet var for simpel.
Det kan for eksempel være, at hvis man har været i udlandet og
der fået lyst til at spise en kage, der i udstillingsvinduet så
rigtig flot ud, men når man så har købt den og er gået i gang
med spisningen, ja, så viser det sig, at kagen slet ikke lever
op til de forventninger, man havde til kagen. Altså blev man
skuffet. Eller man har indlogeret sig på et ret dyrt hotel og
det så viser sig, at sengen er hård, gulvet knirker og
håndvasken drypper, ja, så bliver man skuffet over, at man ikke
har fået det, som man har betalt for. I disse to tilfælde er
forventningerne ikke indfriet. I det første tilfælde var der vel
tale om en for høj forventning, mens man i det andet tilfælde er
skuffet over, at man ikke fik, hvad man havde betalt for.
Nu var det
så, at saunaklubbens ”høstfest” kom til debat, idet der var
forskellige meninger om, hvad der skulle spises. Det er vel også
kun ganske naturligt, men det er jo heller ikke en betingelse,
at alle skal spise det samme. Nu må vi så håbe, at maden, uanset
hvad man vælger, lever op til forventningerne. Men tingene skal
jo først afprøves, inden man kan fremkomme med skuffelse. Man
kan måske blive skuffet, hvis det bliver nødvendigt at aflyse
festen, men det er jo så en anden form for skuffelse.
Gennemgående er saunaklubbens medlemmer meget positive, hvorfor
det hører til sjældenhederne at medlemmerne beklager sig. Der
fremkom en lille beklagelse over pensionistlønnen, men mon ikke
det skal opfattes som en vits.
Man kan
måske helt undgå et blive skuffet, hvis man forsøge at være
forventningsfri. Man skal bare gå ind og opleve tingene som de
er og uden at forvente noget som helst. Hvis man kan det, ja, så
bliver man jo ikke skuffet.
|
deportationen af det danske politi 19.
september 1944 markeres stadig
her Hobro politi den 19. september 2011
Blåkilde, som det ser ud nu
|
Uge 38: torsdag
den 22. september 2011
Emne: efterår
Det var
ikke så meget valget og det resultat, som valget havde udløst,
der var det store samtaleemne i saunaen. For godt nok er valget
og hvem der skal stå for styret her i landet i de kommende år,
da ganske givet ikke uden betydning, men det er som om, at
gruppen, der er repræsenteret i saunaklubben føler sig mere
eller mindre sikret, idet der jo ikke, hvis det skal stå til
troende, hvad der blev givet af løfter før valget, er udsigt
til, at pensionisternes tilværelse direkte forringes.
Nej, det
gruppen følte var lidt trist og gråt, var vel nok, at nu nærmede
efteråret sig, og mange års erfaringer har vist, at med
efterårets komme, er der normalt et skift i vejret, hvor man nu
skal regne med, at blæst, regn , dis og tåge er det, der i den
kommende tid vil præge vejret. Med dette skift i vejret, er det
ganske naturligt at ens sindsstemning i det hele taget
forringes. Man kan ikke rigtig forliges med, at dagen ikke
længere byder på solskin og tørvejr. Allerede nu begynder
blomsterne at hænge lidt, og de ser også mere eller mindre
triste ud. For dem, der er så heldige – eller uheldige – at være
i besiddelse af en have, vil den kommende tid være en stor
udfordring, da det godt kan være lidt vanskeligt at tage sig
sammen til at komme i arbejdstøjet, for at komme ud i haven ,der
jo allerede nu skal gøres lidt efterårsklar.
Nu lyder
det som om, at alle ikke har den store lyst til det
efterårsarbejde, der er forbundet med en have. Men sådan
forholder det sig absolut ikke. Nej, der findes da stadig
mennesker, der elsker at grave, beskære og alt det, der er
forbundet med havearbejde. Det er en gruppe, der let kan komme
under pres fra anden side, da gruppen vel må henregnes til at
være i mindretal i forhold til den øvrige del af befolkningen.
Vi må dog være glade for denne gruppe, idet de på en eller anden
måde holder gejsten oppe hos andre, der måske også får
inspiration til at udøve et legemligt stykke arbejde, hvilket jo
skulle være til gavn for hele folkesundheden.
I saunaen
blev der dog givet udtryk for, at i år var et undtagelsesår i
forhold til det triste efterårsvejr, idet hele sommeren havde
været regnfuld, blæst, trist og gråt. Derfor var overgangen i år
næsten ikke mærkbar, hvilket igen kunne give udslag i, at de
triste efterårs depressioner måske næsten helt kunne undgås.
Så når det
kommer til stykket, skal vi måske være glade for, at sommeren i
år absolut ikke har vist sig fra den venlige side med hensyn til
solskin og fint vejr fra morgen til aften. Nu kan vi alle ganske
stille glide ind i efteråret uden at bemærke det. Vi bor da i
et dejligt land
|
begyndende efterår
|
Uge 37: torsdag
den 15. september 2011
Emne: valg
En dag som
i dag, torsdag den 15. september 2011, hvor der er valg til
folketinget, kan det jo næsten ikke undgås, at samtalen i nogen
grad vil dreje sig om denne valghandling. Man må vel nok sige,
at heldigvis er det nu snart overstået, for de seneste tre uger
har massemedierne været spækket med stof vedrørende valget. Det
er da selvfølgelig også ganske i orden, at i et demokratisk
land, skal alle have mulighed for at komme til orde, men derfor
er det vel ikke nødvendigt, at vi som seere og lyttere skal være
udsat for det bombardement af valgpropaganda. Man må da vist
også tro, at seere og lyttere ikke kan forstå budskabet, hvis
dette ikke gentages og gentages. Det skal da også retfærdigvis
siges, at det det kan være noget vanskeligt at få styr på alle
de tal, der smides ud i hovedet på os.
Samtalen i
saunaen gik da også mest på alt det unødige vi bliver fodret
med. Når en partileder har afsluttet en længere udredning, føler
man sig måske alligevel rimelig godt orienteret, og selv om der
selvfølgelig er gået meget gennem hovedet uden at fæstne sig, er
der måske alligevel blevet lidt tilbage, som man sådan set godt
kan sympatisere med. Dette bliver dog straks skudt i sænk ved
næste partileders indlæg, for her bliver man gjort opmærksom på,
at hvis forrige indlæg i det hele taget er brugbar, ja, så er
det behæftet med så mange fejl og unøjagtigheder, at landet,
hvis dette forslag bliver en realitet, sikkert i løbet af ganske
få måneder ender i økonomisk morads, der vil føre til, at vi vil
blive sidestillet med lande, hvis økonomi er så dårlig, at en
administration står lige for.
Så står vi
igen på bar bund, for nu havde vi lige regnet med, at vi havde
fundet et ståsted, men så let går det ikke. Vi skal presses og
presses. Det er det mest utrolige kandidaterne kan finde på, for
at gøre opmærksom på sig selv. Når man bevæger sig rundt i
gademiljøet, skal man næsten have en ekstra pose med, for at
havde plads til alt, hvad man får tilbudt. Selv spiselige ting
udbydes. Mon de alle har været på sundhedskursus inden uddeling
af madvarer.
Når man
bevæger sig rundt i bybilledet, er der plakater ophængt alle
steder. Her kan man så se kandidaten. Nogle smiler andre er
sammenbidt og nogle ser ret kede ud af det. De kan trøste sig
med, at dem stemmer vi nok ikke på. Uden at nævne navne, er det
nu nok muligt, at nogle af kandidaterne havde større mulighed
for at blive valgt, hvis de havde undladt billedet af dem selv.
Saunaklubbens medlemmer ønskede, at valget ville finde sted i
god ro og orden, og at de rigtige ville blive valgt.
|
den regnfulde sommer har sat en dæmper
på udendørs aktiviteter
det er dejligt at se, at ungdommen trodser
regnen
|
Uge 36: torsdag
den 8. september 2011
Emne:
grænseoverskridende
Den
opmærksomme læser vil nu straks tro, at nu er der igen debat i
saunaklubben om politik, idet alene emnet om grænse jo
selvfølgeligt må være noget om, hvorvidt vi her i landet skal
øge vores grænsekontrol med en større tilførsel af nyt mandskab,
der ene og alene skal kontrollere, at ikke alt for mange
fremmede kommer ind her i landet. Uden at komme for meget ind i
det politiske, må det vel for forståelsens skyld lige nævnes, at
grænsekontrollen for 2 – 3 måneder siden fik øget tilførsel af
kontrollanter. I pressen kunne man forleden høre, at den øgede
kontrol indtil dato ikke havde givet resultater i forbindelse
med anholdelser af mistænkelige personer. Det kan derfor synes
lidt mærkeligt, at der allerede nu igen skal tilføres yderligere
mandskab. Men ser man på den nuværende arbejdsløshed, kan det
måske være en handling, der kan få nogle i arbejde, og dette
arbejde ser tilsyneladende ikke ud til at være fysisk
belastende.
Nej, nu
tilbage til det grænseoverskridende. Det kom frem i forbindelse
med, at her i sommerferien er saunarummet istandsat med helt nyt
træbeklædning, og der er også kommet små lys i loftet, så det må
nok siges, at rummet er blevet moderniseret i en sådan grad, at
det næsten må betegnes som overvældende. Det skal lige anføres,
at den nye træbelægning er af næsten knastfri rødel. Selv om
rummet er fyldt op med saunaklubmedlemmer, kan denne odeur som
dette naturligt kan medføre, ikke trænge igennem den friske nye
lugt af nyt træ.
Nu ligger
det jo så sådan, at der ganske naturligt er 2 saunarum. Et til
kvinder og et til mænd. Et saunaklubmedlem havde erfaret –
hvorvidt det havde været ved selvsyn vides ikke – at saunarummet
for kvinder ikke havde fået tilsvarende omgang som rummet for
mændene. Hvorfor dette er tilfældet, er selvfølgelig ikke noget
saunaklubbens medlemmer kan gå direkte ind i, da det jo
udelukkende må være en afgørelse, som ledelsen har taget
stilling til.
Her var det
så, at et par medlemmer fremsatte det forslag, at man måske
kunne invitere kvinderne ind for at se, hvor fint rummet for
mændene var blevet. Umiddelbart syntes dette forslag at falde i
god jord hos medlemmerne, men her var det så, at et medlem, ret
spagt, fremkom med, om dette ikke var grænseoverskridende.
Debatten om dette spørgsmål blev ikke helt afsluttet, men det
kunne måske tolkes derhen, at der kunne rettes henvendelse til
det andet køn med forespørgsel, om de i det hele taget var
interesseret.
Nu afventes
så resultatet af denne forespørgsel.
|
overskuelig turistinformation i Hobro
i denne politiske tid er alt vendt på
hovedet
|
Uge 35: torsdag
den 1. september 2011
Emne: politik
Selv om der
findes visse regler, er der dog tilfælde, hvor disse regler kan
brydes lidt. I saunaklubben er en uskreven regel om, at politik
kun undtagelsesvis kan bringes i diskussion. Nu ligger det
sådan, at landets statsminister har udskrevet folketingsvalg, så
derfor er det vel også ganske naturligt, at et så seriøst forum
som saunaklubben også tager dette emne op til drøftelse.
Der var nu
nok ret stor enighed i saunaen om, at uanset valgets udfald,
ville gruppens dagligdag nu nok ikke give anledning til de store
ændringer. Skal man tro på de politiske partier – og det skal
man jo – så vil de stort set alle være meget opmærksom på, at
den ældre årgang absolut ikke skal lide under den for tiden
værende økonomiske situation. Hvis man lige ser bort fra, at de
vil have de ældre til at blive noget længere på arbejdsmarkedet,
så synes der at være forståelse for, at ældre har krav på en
tilværelse, som landet kan være bekendt.
Efter alle
de gode udmeldinger fra de politiske partier, kan vi jo baren
læne os behageligt tilbage og tage det ganske roligt uanset
valgets udfald. På selve valgaftenen er det dejligt, at vi
allerede nu kan begynde at gøre forberedelse til en hyggelig
aften foran fjernsynet. Mange har en tradition for, at der en
sådan aften skal være dejlige spiselige ting, som man kan
fortære, samtidig med, at man kan udstøde glædesudbrud - eller
det modsatte – efterhånden som valgresultaterne løber over
skærmen.
Derfor
udartede diskussionen sig også til en dybere gennemgang af de
kulinariske oplevelser, man kunne finde frem til en sådan aften.
Der var rigtig mange gode forslag og det kunne godt give den
opfattelse, at rigtig mange af saunaklubbens medlemmer i det
hjemlige udviste stor aktivitet i køkkenet. Hvorvidt dette er
tilfældet skal være usagt, men enkelte måtte da indrømme, at de
gode forslag af dem kun var oplevet i forbindelse med selve
indtagelsen. De havde således ikke selv været med til selve
fremstillingen. Men som en udtrykte det, så er oplevelsen langt
bedre og større, når det hele serveres som en overraskelse.
Flere gav dog udtryk for, at de havde været rådgiver i
forbindelse med fremstillingen.
Det er
muligt, at diskussionerne vil have lidt mere politisk indhold jo
nærmere vi komme selve valgdagen. Der var forslag fremme om at
invitere kendte politikere af begge køn til en saunadiskussion,
men det var nok lidt sent at nedsætte et udvalg til at finde
frem til disse personer
|
Kunst ved Vesterfjord og Bies Have i Hobro
|
Uge 34: torsdag
den 25. august 2011
Emne:
kontanthjælp
Det er da i
grunden ikke så mærkeligt, at et emne som kontanthjælp tages op
til diskussion i en gruppe som saunaklubben, idet alle medlemmer
på en eller anden måde er på overførselsindkomst. Det lyder da
trods alt noget pænere end ordet – kontanthjælp. Det er trods
alt også en gruppe, der gennem mange år har været på
arbejdsmarkedet og nu efter et veloverstået arbejdsliv kan
trække sig tilbage med en pension af forskellig størrelse
Det skal da
også klart anføres, at selve diskussionen om kontanthjælp
absolut ikke gik på, at der var nogen, der misundte de personer,
der var afhængig af kontanthjælp. Nej, diskussionen gik på, at
det da var en skændsel for hele vores samfund, at der var så
mange unge mennesker, der levede af denne hjælp. Noget tyder på,
at politikerne har mere travlt med at få de ældre til at blive
på arbejdsmarkedet, end at få de unge mennesker ind i en eller
anden form for uddannelse. For det første er der slet ikke ret
mange arbejdsgivere, der i det hele taget er interesseret i at
ansætte de ældre, og dette er da ganske forståeligt. Selv om
ældre har en stor erfaring at trække på, så må man medgive, at
de unge har langt lettere ved at indordne sig under teknologiens
indtog på så godt som alle arbejdspladser. Det kan da ikke være
rimeligt, at et ungt mennesker, der har haft en lang
uddannelsestid på et universitet, blot kommer ud for at skulle
tage ophold i rækken af kontanthjælpsmodtagere.
Der synes
at være noget rivende galt. Konstant taler politikerne i
medierne om, at nu skal der også gøres noget, men havde sker der
– absolut intet. Det er, som om, at man har accepteret, at unge
mennesker, der står foran deres arbejdsliv, bare må vente med at
komme ind på arbejdsmarkedet, for der skal jo være plads til
personer omkring 70 års alderen.
Umiddelbart
synes det ikke at være en betingelse med en høj uddannelse for
at se det tåbelige i at lade unge mennesker gå rundt uden der er
et job til dem på bekostning af, at arbejdspladserne er optaget
af ældre mennesker, der for manges vedkommende gerne ville sige
farvel til arbejdspladsen.
Nu må vi så
holde politikerne op på de løfter, de har givet her inden
valget. Men det skulle ikke undre, om det hele fortsætter på
samme uforstående måde som hidtil.
|
livlig aktivitet i Hobro Havn den 3. juli
2011
|
Uge 33: torsdag
den 18. august 2011
Emne:
foreningsfrihed
Efter en
vel forhåbentlig veloverstået sommerferie, hvor det hjemlige
vejr som sædvanlig ikke har vist sig fra den allerbedste side,
er hverdagen igen begyndt med de pligter og rettigheder, der
hører dertil.
Selv om der
for VUCs vedkommende i årets løb er sket ret store ændringer med
hensyn til deltagelse i kurser og brugerbetaling af dette, er
det alligevel lykkedes – med stor velvillighed fra VUCs ledelse
– at få etableret en forening, der i sig selv giver ret til at
deltage i forskellige projekter, der tilrettelægges af skolen.
Et af de
projekter er den ugentlige svømmetime, der som sædvanlig foregår
hver torsdag fra kl. 1100 til 1145.
Slet ikke
så få havde meldt sig ind i den nystartede forening – med navnet
VUC s venner – og der var allerede den første dag livlig
aktivitet i såvel svømmebadet som efterfølgende saunaophold. Det
”gamle” saunahold var mødt talstærkt op, og debat og diskussion
i saunaen var som sædvanlig af meget høj karakter
Det var
under denne diskussion, at hele forenings- og forsamlingsfrihed,
udviklede sig til en livlig debat. Alle var dog lykkelig for, at
de levede i et land, hvor grundloven sikrede borgerne ret til
frit at forsamles og frit at opretter foreninger. Man kunne
måske godt være lidt i tvivl, om foreninger, der kun havde til
formål at ændre systemet ved vold og terror, nu også havde sin
berettigelse. Den seneste tids episoder, ikke mindst det
frygtelige, der skete i Norge, havde vist, at man skulle være på
vagt, hvor der var optræk til helt absurde holdninger.
Den nye
forenings holdninger er absolut ikke på nogen måde i nærheden af
det politiske liv, og foreningen er sikret på den måde, at den
til enhver tid kan opløses af VUC s ledelse.
Det vil dog
næppe komme på tale, idet der her kun er tale om nogle
mennesker, der ønsker en times hyggelig samvær og motion, så en
revolution fra den side vil være utænkelig.
Alle ønskes derfor velkommen i den nye forening, og vi ser frem
til mange hyggelige timer i den kommende tid, og de
arrangementer, som saunaklubben har stået for, vil fortsætte. |
diskoteksfærgen Spektrum på besøg i
Hobro - DGI festival
skal du på cykeltur her i ferien, så er her
lidt om afstande |
Uge 25: torsdag
den 23. juni 2011
Emne: håb
Hvor tit
har vi ikke hørt udtrykket: Der er håb forude. Vi tænker måske
ikke så meget over det, lige når vi hører det, men ved nærmere
eftertanke indeholder det jo i grunden så meget. Selv for
mennesker, der måske har svært ved at se, hvordan tiden fremover
også kan være til glæde og gavn for dem, er det da noget
befriende, at der er virkelig håb forude. Der kan være mange
årsager til, at man måske har svært ved at se det håb, men
fælles for alle er vel, at der er tidspunkter her i livet, hvor
tingene ikke lige går op i det mønster, som man har tænkt sig.
Årsagerne kan findes mange steder. Det kan være på
hjemmefronten, det kan være på arbejdspladsen (pensionister
undtaget), det kan være blandt vennerne, det kan være helt
personlige ting, hvor sygdom kun har håbet tilbage, og sådan kan
der nævnes utallige situationer.
Håb er ikke
altid noget, der skal forbindes med noget trist, noget gråt
eller sørgeligt, nej, håb kan da være så mange ting, der
relaterer til dagligdagens hændelser. Vi håber da alle, at det
må blive en rigtig god sommer, hvor solen vil vise sig fra den
bedste side, hvor så godt son hver dag, må være en dag, hvor vi
kan nyde vores dejlige natur. Vi havde da også det håb, at vore
unge mennesker, der lige har været med i en stor
fodboldturnering, havde kunnet klare sig lidt bedre end det
resultat, de opnåede. Vi har da også det håb, at vores land,
Danmark, må komme godt ud af finanskrisen, vi har da lov at
håbe, at politikerne kan finde en løsning, der vil være til gavn
for landet som helhed, ikke kun en løsning, der kun tilgodeser
en enkelt gruppe.
Vi kan
således blive ved med at finde tilfælde, hvor vi håber på
løsninger, der vil være til gavn og glæde for mange mennesker.
Vi lever i en tid, hvor håbet virkelig er i højsædet, idet
verden omkring os ulmer af krig og elendighed. Vi har da lov at
håbe, at der også der findes en løsning, så de mennesker, der er
der, også må få en tid, hvor de må opleve frihed og demokrati.
Med håbet
om, at alle saunaklubmedlemmer og deres familie må få en rigtig
god sommer med gode oplevelser, holder redaktionen en lille
pause, men vi er klar igen, når den nye sæson begynder
Rigtig god
ferie og sommer til alle
|
Billeder fra Malta - optaget juni 2011
|
Uge 24: torsdag
den 16. juni 2011
Emne: glemsomhed
Det er vel
ikke helt ualmindeligt, at en gruppe ældre mænd (for eksempel
saunaklubmedlemmer) lider af en vis form for glemsomhed. Senest
har det vist sig her i saunaen, hvor et medlem først indfandt
sin få minutter før svømme-og saunatimen var overstået. Det er
klart, at hans ankomst gav anledning til nogen snak. Han blev
stillet mange spørgsmål, som han ret beleven veg uden om, men
til sidst kom det da frem, at han helt havde glemt, at det var
torsdag og i den forbindelse også svømmedag.
Efter denne
tilkendegivelse fra medlemmets side, blev der en vis ro i
saunaen. Det helt ufattelige var sket, hvordan kunne man glemme
en svømmedag. Medlemmet var da også ret ilde berørt. Han
fremstammede nogle bemærkninger om, at han, der for øvrigt ikke
tidligere har vist tegn på glemsomhed, ret tidligt var kørt her
til byen, hvor han skulle foretage sig forskellige ting, inden
han skulle i svømmehallen. Uden at komme ind på de gøremål, han
havde haft, gav han udtryk for, at pludselig var tiden smuttet
for ham, men for et syns skyld, ville han ikke vise sig hjemme
uden våde badebukser, så derfor havde han indfundet sig, selv om
der kun var få minutter tilbage af svømmetiden.
Denne
udredning stillede medlemmerne sig tilfreds med, og der var da
også indtil flere, der helt og holdent kunne forstå, at
glemsomhed i en sådan situation sagtens kunne opstå. Andre var
dog af den mening, at såfremt der ikke var tale om direkte
sygdom, så virkede det ret besynderligt, at man på få timer
kunne glemme en så vigtig ting som et saunaophold.
Glemsomhed
gav da også anledning til debat i almindelighed. Det er
videnskabeligt bevist, at stress godt kan give anledning til
glemsomhed. Selv inden for pensionistrækkerne er der alt for
mange, der har så mange jern i ilden, at de går rundt med alt
for meget i hovedet. Nu er det jo nok ikke alarmerende, hvis man
glemmer noget en enkelt gang, men sker det gang på gang, at man
for eksempel glemmer, hvor bilen holder parkeret, eller hvad var
det nu for tre ting man skulle købe, ja, så kan det jo godt være
tegn på, at man måske skulle søge læge for at få undersøgt, om
der ligger noget til grund for glemsomheden. Husk, der er mange
ting, der i dag kan behandles, hvis blot man søge lægelig
bistand i tide.
Nu skal det da lige anføres, at intet tyder på, at vores medlems
glemsomhed skyldes stress eller anden form for legemets
overbelastning, og vi venter nu spændt på, om han husker næste
torsdag |
Erik Kjær, der har leveret mange billeder
til saunaklubbens hjemmeside, i arbejde på Malta
et lidt specielt køretøj |
Uge 23: torsdag
den 9. juni 2011
Emne:
rettigheder
Umiddelbart
efter vi har fejret grundlovsdag, er det vel ikke så mærkeligt,
at der i saunaen udspandt sig en diskussion om rettigheder i
almindelighed. De grundlovssikrede rettigheder er vel så
nogenlunde kendt af alle, men engang imellem kan man da godt
komme i tvivl, om nu også de lovgivende myndigheder helt
efterlever grundloven. Der findes jo mange ”smarte” måde at
snige sig lidt væk fra selve ordlyden i grundlovsparagrafferne.
Hvordan efterleves for eksempel grundlovens paragraf 75, stk 1,
hvor der står: til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at
enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på
vilkår, der betrygger hans tilværelse. Når man så ser på den
store arbejdsløshed, er der så tilstræbt tilstrækkeligt for at
disse mennesker kan få et arbejde, der betrygger vedkommendes
tilværelse. Dette blot nævnt som et lille eksempel, for når
fabrikker og virksomheder lukker for at flytte deres produktion
til udlandet, ja, så er det selvfølgelig ikke så ligetil at
finde nye arbejdspladser.
Vi må dog
glædes over de mange gode rettigheder som grundloven giver os.
Vi har rettigheder som: ytringsfrihed, religionsfrihed,
forsamlingsfrihed og meget mere. Det er friheder, som vi i det
daglige måske ikke tænker så meget over, men når vi ser os om
ude i den store verden, ja, så findes der mange steder, hvor man
ikke har disse friheder. Se blot hvordan det i øjeblikket går i
en del arabiske lande. Ungdommen der vil ikke længere se på, at
deres sted skal være et sted, hvor der er diktatorisk og ikke
demokratisk styre. Det er ikke en omvæltning der kommer fra den
ene dag til den anden. Det er en meget lang proces, der ikke
lade sig udføre alene med våben i hånd. Visse steder ser det ud
til, at der på et tidspunkt kommer et styre, der godt kan minde
lidt om demokratisk styre, men et styre, som vi kender, kommer
der sikkert ikke ud af det.
Saunaklubbens medlemmer benytter sig også at de grundlovssikrede
rettigheder. Når der er højrøstet debat om et eller andet, ja,
så kan det klart høres, at ytringsfriheden fuldt ud bruges. Tænk
sig, at hvis der ikke var forsamlingsfrihed, så kunne
medlemmerne ikke engang samles i saunaen, idet det let kunne
opfattes som provokation mod et eller andet
Der var
enighed om, at vi var lykkelige for, at vi levede i et land,
hvor grundloven gav borgerne mange og gode rettigheder. Der var
ikke engang kritiske røster i forbindelse med bestemmelsen om,
at kvinder også havde stemmeret og kunne stille op til
folketinget.
|
reklamens magt er stor - bus på Malta
mon der er tilskud til renoveringsarbejde |
Uge 21: torsdag
den 26. maj 2011
Emne: tolerance
Med al den
strid og uenighed der er i den verden, der er lige omkring os,
er det da ikke så mærkeligt, om en diskussion om tolerance let
kommer på banen. Man taler så meget om, at ens tolerancetærskel
for nogens vedkommende er meget, meget lav. Det vil vel sige,
at man har meget svært ved at acceptere andres meninger, og at
man i den forbindelse let kommer til at udtrykke sig med ord,
der måske ikke var helt overvejet.
Tolerance
er vel et begreb, der betyder, at man tåler andres meninger og
tanker, selv om man selv er uenig. En forudsætning for tolerance
er, at man ikke er enig i den værdi man tolererer. Man kan altså
ikke tale om tolerance overfor ting man selv er enig i.
Når der
tales om tolerance er et emne som straf altid noget, der har
alles bevågenhed. Straf er jo i grunden noget mærkeligt noget.
Vores årgang husker jo nok fra skoletiden, hvordan straf blev
udøvet af enkelte lærere. Ved nærmere eftertanke kan der måske
godt sås tvivl om, hvor vidt straffen i alle tilfælde var
berettiget. Jeg husker især at for nogle drenges vedkommende,
var det næsten altid dem, der blev udsat for straf. Retfærdigvis
må det nok også for manges vedkommende siges, at de nok også
stod i forreste række, når der skulle laves ballade, men her var
tolerancen fra lærerens side måske også noget lav.
Her på det
seneste er det politisk vedtaget at sætte straffen for
hjemmerøveri noget op. Umiddelbart synes en sådan form for
ugerning så afskyeligt, at man vanskeligt kan finde en straf,
der står i forhold til ugerningen. Men tilbage bliver – hjælper
det noget? Er det ikke bare en lidt for let løsning, der vælges
af de folkevalgte. Mit kendskab til forbryderisk virksomhed
siger mig, at i selve ugerningsøjeblikket, så tror jeg ikke
forbryderen ser så meget på, hvad får jeg nu for straf, hvis
denne ugerning bliver opdaget. Hvis man via straf skal kunne
påvirke forbryderen i ugerningsøjeblikket, ja, så skal vi nok
helt frem til dødsstraf – men her siger vel selv de mest
fremtrædende politikere vel stop.
For at
holde begrebet tolerance på et lidt lavere plan, så må vi vel
her i saunaen stræbe efter at tolerancen overfor nye medlemmer
er helt i orden. Der vil således ikke falde væsentlige
bemærkninger, selv om de ved første besøg tog sig den frihed at
indtage en plads på øverste hylde.
|
Rådyr, der kom på aftenbesøg ved mit
sommerhus, april 2010
vicepræsidenten på haj fiskeri - maj 2011 |
Uge 20: torsdag
den 19. maj 2011
Emne: jagt
Et emne som
jagt kan godt få sindene i kog. Enten opfatter man det som en
form for sport, og man kan absolut ikke se, at denne
sportsudøvelse skiller sig ret meget ud fra andre former for
sport. Eller også er man direkte imod, at mennesker blander sig
i dyrelivet, og man har den opfattelse, at dyrelivet ganske
enkelt selv vil tilrette sig størrelsen af bestanden, uden
indblanding fra menneskets side. Efter manges opfattelse er
dyrebestanden nu indrettet på en sådan måde, at de svageste i
dyreflokken vil gå til grunde, helt uden det er nødvendigt at
bruge en riffelkugle. Historien har vel også vist, at sygdom
blandt bestemte dyrearter med mellemrum har vist sig og således
foretaget en normal udrensning, så størrelsen af flokken til
enhver tid kan finde føde.
Emnet kom
da også til diskussion udelukkende fordi bukkejagten nu var gået
ind, og mange ivrige jægere nu var stået så tidligt op, at de
kunne være på de stratetiske rigtige steder ved solopgang. Man
hørte mange beretninger fra disse mennesker, og sammenfaldende
kan det vel nok konkluderes, at de fleste lovpriste det at komme
ud i naturen. Bare stå stille og vente på, at et uskyldigt dyr
dukkede op, hvorefter, og som mange udtrykker det, adrenalinet
kommer i kog, og man ryster lidt på hånden, indfanger dyret i
kikkertsigten, hvorefter der trykkes af. Hvis dyret er ramt og
falder død om, skal jagtdåden straks foreviges ved et foto, hvor
jægeren (eller dræberen) stolt står ved siden af det nedlagte
dyr.
Her kan vel
nok stilles spørgsmål ved, hvor stor en sportspræstation, der
her har været tale om. Dyret stod stille, og jægerens udstyr var
af en sådan karat, at hvis man havde dyret i krydset i
kikkerten, ja, så kunne det næsten ikke gå galt.
Man hører
sjældent om de jægere, der skamskyder dyr. Det har selvfølgelig
den naturlige årsag, at det er et meget ømtåeligt emne, hvor en
avisartikel om et sådant tilfælde kan sætte en hel befolkning i
oprør. Det er der vel heller ikke noget at sige til, for hvor
var sportsånden her, var der ikke her tale om en person, der
udelukkende var ude på at dræbe, uanset om afstand , vejret og
meget andet ikke var det helt ideelle til at ”trykke” af.
Af
saunaklubbens medlemmer var der kun et fåtal aktive jægere. Det
kan være grundet flere årsager. For det første kan det vel ikke
udelukkes, at det at skulle op så tidligt, ja, det er ikke lige
for en pensionist. Ligeledes kan det vel heller ikke helt
udelukkes, at synet kan være noget svækket, og hvis også
hørelsen ikke er helt ok, ja, så er det vel ganske naturligt, at
det med jagt er på et lavt blus Som et medlem udtrykte det, at
hvis man skulle gå på jagt, ja, så var det da en fordel, om man
var i stand til at se forskel på de forskellige dyrearter.
|
Erik Kjærs fotosamling- tur til Malta
her i maj måned 2011
samling af mærkelige fiskebåde i Marsaxlokk,
Malta
en rigtig fisker fra Malta |
Uge 19: torsdag
den 12. maj 2011
Emne: valgsnak
Selv om det
måske nok kan lyde noget uinteressant for en flok pensionister,
hvis højeste ønske er at kunne dyrke et godt saunaophold i fred
og ro, så faldt snakken i dag alligevel på et så kedeligt emne
som politik. Ganske vist har politik da også en vis indflydelse
på, hvordan forholdene er for personer, der er kommet op i
pensionistalderen. Men det, der i dag vel er det store og varme
spørgsmål, er vel, hvor længe man skal blive på arbejdsmarkedet
før man kan gå på efterløn eller pension. Det må da nok siges at
være saunaklubbens medlemmer ganske uinteressant, idet denne
tærskel for alles vedkommende for længst er overskredet.
Det ,der så
muligt kan give anledning til en vis diskussion, kan vel være,
om det samfundsmæssigt kan blive ved , idet den store
samfundskasse måske bliver drænet for lidt for mange milliarder.
Det er vist meget vanskeligt at gennemskue så store beløb. Det
er jo ikke kun ganske almindelige mennesker, der ikke kan få
regnskabet til at gå op, hvilket jo er kommet til udtryk i
forbindelse med regeringens regnefejl på omkring 40 milliarder.
Nu var det så for en gangs skyld til det vi vel nok må kalde den
gode side, men alligevel er det en regnefejl, der giver stof til
eftertanke.
Kan vi tro
på de skadelige virkninger, som mange politikere siger der er
ved at fastholde de nuværende ordninger med såvel pensionsalder
som efterløn. Selvfølgelig kan man statistisk gå ind og se, hvor
stor tilgang af unge der bliver til arbejdsmarkedet, ligesom man
selvfølgelig også kan se, hvor mange, der forlader
arbejdsmarkedet.
Men den
form for analyse ligger jo mange år frem, og hvem sige at
samfundet til den tid er indrettet som i dag. Ja, det kan vi
vist med sikkerhed sige, at det er den ikke. Vil teknologien
ikke til den tid have overtaget langt de fleste
arbejdssituationer, som vi kender i dag. Altså, der bliver slet
ikke brug for så mange hænder, som man i dag på peger, at der
skal til.
Helt ærligt
tror jeg godt, at saunaklubbens medlemmer kan tage det ganske
roligt. Læn dig bare tilbage, luk øjnene og nyd den tilværelse,
du har i dag. Lad ikke alle disse politiske analyse, spådomme og
formanende forudsigelser komme ind og lave forstyrrelse i din
hverdag. Et kan du næsten være sikker på og det er, at hvem der
ellers sidder ved roret, så vil det ikke få den helt store
indflydelse på din hverdag
Skulle der
blive udskrevet valg, så kan du næsten ikke komme til at stemme
forkert, for selv om synet skulle være medvirkende til, at dit
kryds kommer til at stå et sted, som du måske ikke havde tænkt,
ja, så sker der nu ikke så meget ved det.
|
Vores vicepræsident, Erik, har været i
Skagen, hvor hans falkeblik så den sjældne fugl, ringdroslen
|
Uge 18: torsdag
den 5. maj 2011
Emne: fugleliv
Da jeg af
gode grunde ikke kan referere til et debatemne, som jeg selv har
deltaget i, idet jeg har været en uge på Malta, gengives lidt af
et referat, som jeg har fået af et agtet og æret medlem af
klubben, der også har været på ferie, men han har studeret
fuglelivet ret intenst i det nordjyske område.
Vores
medlem er kendt for sit falkeblik, hvilket vel også kommer ham
til hjælp, når han skal studere fuglelivet på tæt hold. Han er
også kendt for at kunne bevæge sig ind i reservater, hvor både
kendte og ukendte fugle har tilholdssteder. Han næsten sniger
sig ind på sit bytte, og uden at fuglen eller fuglene har
bemærket det, har han foreviget dem i sit kamera. Nu har han den
fordel, at han bevæger sig meget langsomt, hvilket jo er en
fordel, når man vil tæt på dyrelivet.
Han har
også den egenskab, at selv om han har andre personer med, når
han studere fuglelivet, ja endog, selv om det er hustruen, så
kan han få dem til at indskrænke talestrømmen, idet man godt kan
forestille sig, at en vel nok i særdeleshed kvinde, kan have
lidt vanskelighed med at begrænse ordstrømmen, når en sjælden
fugleart dukker frem.
I dette
tilfælde har har vores medlem været en tur på det yderste
Skagen, og der fik han med sit falkeblik øje på en sjælden
fugleart, nemlig en ringdrossel. Ringdroslen er kendt for at
overvintre i Middelhavsområdet, men når foråret så sætter ind,
sætter den kurs mod Norge/Sverige hvor den yngler. Nu havde
ringdroslen lige gjort et lille ophold på det yderste Skagen,
inden den skulle videre.
Her er det
så, vores medlem viste den professionelle side, idet han straks
fik kameraet frem, og nu var ringdroslen pludselig blevet en del
af en større fotosamling.
Her er så
billedet af ringdroslen, og vi takker for det gode bidrag til
saunaklubbens hjemmeside.
|
Erik Kjærs fotosamling
muslingedag i Løgstør
|
Uge
17: torsdag den 28. april 2011
Emne:
titler
Der var en
vis mathed i saunaen. Det skyldes måske, at temperaturen udenfor
har sneget sig noget opad, og det i sig selv har bevirket, at
debatlysten var noget neddroslet. Det skal også lige anføres, at
temperaturen i saunaen var ret høj, hvilket ret hurtigt
bevirker, at en vis sløvhed indfinder sig.
Det
udartede sig dog til en lille diskussion om titler, idet
saunaklubbens præsident har fået denne titel efter den
veloverståede generalforsamling for få uger siden. Der var
røster fremme om, at hans forrige titel, formand, måske kunne
give anledning til, at klubben havde et vist tilhørsforhold til
Kina, hvilket ingenlunde er tilfældet. Præsidenten for klubben
befinder sig da også tilsyneladende ganske godt tilfreds med den
nye titel. Hvis et medlem – vanen tro – kommer til at betegne
ham som formand, bliver han straks irettesat af præsidenten. Der
er dog stadig et vist snert af kinesiske forhold, idet
præsidentens broder, der tidligere var næstformand, nu skal
tituleres med vicepræsident.
Der er dog
endnu ikke fundet titler til andre fremtrædende medlemmer af
klubben, idet såvel kassereren som kontrolløren stadig skal
tiltales med de gamle titler.
Vi husker
jo alle fra vores ungdom, at titler og tiltaleform var meget
anderledes end i dag. Det var dengang man brugte at sige fru
apoteker, fru politimester, fru overlærer og vi kunne blive ved
og ved.
Der er også
gået lidt inflation i titler på arbejdsmarkedet. For få år siden
var der ingen der ville være rengøringskoner. Derfor var et
selskab så snedig, at de i jobannoncer søgte
rengøringsassistenter, hvilket bevirkede, at der pludselig var
ansøgere nok.
Vi er dog
stolte af, at vi i en så lille klub kan profilere os med såvel
en præsident som en vicepræsident.
|
igen Erik Kjærs fotosamling
denne gang fra Løgstør
|
Uge 15: torsdag
den 14. april 2011
Emne: forår
Da jeg var
forhindret i at deltage i saunaklubbens ugentlige samvær og
debatmøde i saunaen, kan jeg af gode grunde ikke referere til et
debatemne.
Det skal
dog ikke udelukke mig fra et ganske lille indlæg, der denne gang
vil dreje sig om forår. Allerede først på vinteren begynder vi
at tale om, hvornår mon det bliver forår i år. Vi længes sådan
efter at mærke solen, mærke at solens stråler giver os livslyst.
Vi kan pludselig overkomme meget mere, vi har kræfter til at
udrette ting, der godt kan se umuligt ud for os.
Der er
selvfølgelig mange måder man kan hilse foråret velkommen på.
Nogle kan simpelt hen ikke vente til frosten er kommet af
jorden. De skal ud i haven for at virke. Når så jorden bliver
tjenlig til at kan blive bearbejdet, så de første frø kan komme
i jorden, så kan de glade haveejere ikke længere vente, så må
der lægges noget i jorden, så man i sommerens løb kan følge hele
den spændende udvikling, der foregår med de små frøkorn. Det må
være en dejlig gave, som bestemt ikke er alle givet, at kunne se
og glædes over disse ting, der startes ved forårets begyndelse.
Andre
finder glæden ved bare at gå ud i naturen. Se når de små
forårsblomster kommer op fra skovbunden. Se når bøgen springer
ud og hver dag følge med i den store udvikling, der foregår.
Derfor –
find glæden i det, der for dig varsler om, at en ny tid
begynder. Glæd dig over livet, glæd dig over , at du er i stand
til at nyde alt det, som naturen helt gratis skænker dig.
Velkommen
forår
|
Fra Erik Kjærs fotosamling - rejse til
Toscana 2010
Dolomitterne
skæve tårn i Pisa
|
Uge 14: torsdag
den 7. april 2011
Emne: rejse
I denne uge
er emnet rejse måske ikke lige det emne, som vi diskuterede
mest, men det er ganske givet et emne, hvor mange af medlemmerne
har gode og udbytterige oplevelser, som det kunne være meget
interessant at delagtiggøre andre i. Nej, det der får mig til at
skrive lidt om rejse er ikke en rejse med store oplevelser fra
udlandet, men derimod en ganske almindelig togrejse fra Hobro
til Odense.
Jeg skulle
her i ugens løb deltage i et møde i Odense, hvorfor jeg valgte
at tage turen med DSB. For det første kan jeg næsten træde ind i
toget fra min lejlighed, og for det andet kan det være meget
afslappende – troede jeg.
Umiddelbart
efter at toget var kørt fra Hobro station kom en dame trækkende
ind i kupeen med en hund. Nu er det ikke sådan , at jeg ikke er
glad for dyr, men jeg må da indrømme, at jeg ønskede, at hun
kunne finde en plads lidt væk fra mig, men det skulle ikke være
sådan. Selv om der var flere ledige pladser i kupeen, ja, så
skulle damen med hunden lige netop placere sig ved siden af mig.
Jeg lod, som om jeg sov, men det kunne enhver se, var spil for
galleriet, idet hunden var ret ivrig efter at lære mig nærmere
at kende. Damen pointerede stærkt over for hunden ”at nu skal du
sidde pænt her ved mor” for manden skal have ro til at sove.
Hvad gør man i en sådan situation. Man smiler lidt, og så siger
man – falsk som man er – ”det gør skam ikke noget”. Jeg undlod
at sige, at det også var en sød hund.
Damen
skulle heldigvis af i Århus. Ind i kupeen kom nu en større
delegation af ældre damer, der skulle på udflugt. De fik hurtigt
lavet en anretning med kaffe og brød, og da alle var fra en
årgang, hvor hørelsen måske er noget nedsat, skulle der råbes
ret højt for at komme igennem. Uden jeg direkte var lyttende,
kunne jeg ikke undgå at høre om en større udredning om et
høreapparat, der var af en helt speciel type, idet snoningerne i
selve apparatet skulle tilrettes damens øregang, der var meget
snæver og ikke som en hel almindelig klassisk øregang. Fra Århus
til omkring Vejle var snakken udelukkende om høreapparater, men
med den stemmeføring, der var lagt for dagen, kan jeg godt
forstå det.
Resten af
turen drejede samtalen damerne imellem sig kun om børn,
børnebørn og oldebørn. Det var trods alt lidt mere afslappende.
Dog havde en af damerne via mobiltelefonen fået fat i en
bekendt, der i samme toneleje skulle delagtiggøres i et
maveonde, som damen i ugens løb havde været belemret med. Da
samtalen endelig var slut, skulle de øvrige damer også berette
om lignende episoder. Disse beretninger var ikke afsluttet, da
toget nåede til Odense, så jeg fik ikke afslutningen.
Næste gang
jeg skal på togrejse, tror jeg nok, at jeg vil vælge en
stillekupe
|
det nye IC-4 tog
lidt ældre årgang
|
Uge 13: torsdag
den 29. marts 2011
Emne: tog
Det lyder
ganske vist meget mærkeligt, at der kan fremkomme en diskussion
om tog Her tænkes på ganske almindelige tog, som vi kender fra
jernbanenettet. Nu kunne man jo godt have forestillet sig, at
medlemmerne på en eller anden måde havde en vis ubehag ved selve
jernbanedriften, idet alle vel havde prøvet at stå på en
banegård og så vente på et tog. Når man så i højttaleren blev
bekendtgjort med, at toget nu var forsinket et vist antal
minutter, ja, så var det tæt på, at man eksploderede. Ikke fordi
det havde den store betydning, om man blev forsinket nogle
minutter i at nå frem til bestemmelsesstedet, men mere det, at
der ikke var mening i at udstede togplaner, når man alligevel
ikke kunne overholde de tidspunkter, der var afsat.
Nej,
diskussionen om tog kom ind fordi et medlem påpegede, at der her
i livet var mange mærkelige ting, som man kunne sammenholde med
et livsforløb for et menneske. Her var det så, han sagde, at
livet kunne sådan set sammenlignes med et tog. Ved nærmere
eftertanke var denne sammenligning ikke helt ved siden af.
Et tog
kunne overhovedet ikke køre, hvis ikke det befandt sig på de
udlagte skinner. Der var vel også mange livsforløb, der ikke
afveg fra en udlagt rute. Ganske vist var nogle nok en gang
imellem kommet ind på et sidespor, men efter et kort ophold her,
var man igen kommet på rette spor, med mange formaninger om, at
et sidespor kun skulle benyttes i nødstilfælde.
Et tog
kunne sammenkobles med andre vogne, ja, der var faktisk ikke
grænser for, hvor mange, når bare trækkraften var i orden. Livet
gav også sammenkoblinger. Nogle kørte bare af sted med en vogn,
mens andre godt ville prøve, hvordan det ville være med flere
vogne.
Fordi et
tog når en vis alder, er det ikke ensbetydende med, at det er
totalt nedslidt. Nej, vi ser eksempler på, at selv ældre
lokomotiver er trækkraft for endog vogne af fineste karat. Tænk
her på Dronningen, når hun aflægger besøg her på egnen, så
holder de fine kongevogne her ved stationen i Hobro, hvor
trækkraften er af ældre dato. Altså, igen kan vi sammenligne, at
selv om du er blevet af ældre dato, så kan du sagtens bruges som
trækkraft.
Et togsæt
er også inddelt i klasser. Førhen var der vist både 1. 2. og 3.
klasse. Nu er der kun 1. og 2. klasse. Sådan er livet jo også
delt op. Der er nogle der kører på 1. klasse hele livet igennem,
mens andre må affinde sig med en noget lavere rangorden.
Dette blot
nogle eksempler, men der kan sikket findes mange flere
|
Da månen var størst
Optaget lørdag den 19. marts 2011 kl. 1926
"Månen har nu den farve, månen skal have"
Gustav Wieds "Skærmydsler"
|
Uge 12: torsdag
den 24. marts 2011
Emne: månen
I en tid
hvor medierne mest er optaget af krigen i Libyen, hvor Danmark
også er med i forbindelse med nedkæmpelse af oberst Gaddafis
overgreb på befolkningen, og i en tid, hvor man i Japan kæmper
for at undgå nedsmeltning af atonkraftværker, kan det måske
synes lidt overfladisk at diskutere månen og dens indvirkning på
Jorden. Når man tænker på Japan, kan man kun beundre de mange
mennesker, der udsætter sig selv for stor fare ved at holde en
katastrofe i ave. De udsætter deres krop for ioniserende
stråling fra kraftværkets reaktorkerner, og denne stråling kan
fremkalde kræft, ligesom knoglemarven kan nedbrydes. Disse
mennesker og vel også soldaterne, der kæmper mod Gaddafi, er
mennesker, som vi kan være stolte af.
Men nu
tilbage til diskussionen om månen. Det hele startede
selvfølgelig med, at månen lørdag den 19. marts i år var så tæt
på jorden som ikke tidligere. Selv om den var tæt på jorden, så
var der alligevel et stykke vej ud til den. Normalt befinder
månen sig 384 tusinde kilometer fra jodens centrum, og ved at
denne afstand formindskes med 50 tusinde kilometer gør jo ikke,
at den hænger sådan lige over hovedet på os. Men det var klart
vejr den pågældende aften, og det var da også tydeligt at se
dens størrelse var noget over det normale. Når man sådan står og
betragter månen, ja, så kan man næsten kun komme til at tænke på
Niel Armstrong, der i 1969, som det første menneske, satte sine
fødder på månen. Alle saunaklubmedlemmer er fra en årgang, der
klart husker denne hændelse, og det var en begivenhed, som hele
verden fulgte med i. Der er dog nogle, der har givet udtryk for,
at det hele nok var fup og svindel, og det hele var iscenesat
for at få opmærksomhed. Under alle omstændigheder, så fik de
opmærksomhed, og der er da vist heller ikke tvivl om
begivenhedens rigtighed.
Nu skal det
jo ikke gøres alt for teoretisk, men en teori går ud på, at
jorden for mange, mange år siden blev ramt af et legeme på
størrelse med planeten Mars, og at jorden derved mistede en stor
del af sin skorpe, der så blev samlet i det vi i dag kender som
månen.Vi ved jo også, at månen har stor indvirkning på
tidevandet. Månens rotation om jorden er på 27,5 dage.
Midt under
hele denne videnskabelige diskussion om månen, var der pludselig
et medlem, der udbrød, at han havde set mange måner, ja, lige i
øjeblikket kunne han ved at se sig rundt blandt medlemmerne kun
se måner. Det var dog begrænset, hvor mange han kunne se med
gloria og krans, men det lyste da vældigt op i en tætpakket
sauna.
Nu virkede
det, som om vi var kommet ned på jorden igen, og nu kunne der
igen tales om ganske almindelige ting som, mad, arbejde (sort),
kvinder og alt sådan noget.
|
vi venter på at sidde her og nyde sommeren
synd at politiet måske skal forlade denne
smukke bygning
|
Uge 11: torsdag
den 17. marts 2011
Emne: skadedyr
Hvordan kan
man seriøst i en sauna diskutere et så mærkeligt emne som
skadedyr og bekæmpelse af disse. I selve saunaen er det
begrænset, hvor meget man ser til skadedyr. Ganske vist er der
mange gange uenighed om politik, samfundsspørgsmål og meget
andet, men at debattørerne direkte kalder hinanden for skadedyr,
det finder trods alt ikke sted.
Nej, man
kom nok ind på emnet i forbindelse med, at et medlem gav udtryk
for, at han vist havde set en mårhund. Mårhunden er kommet på
mages læber i den seneste tid, idet udyret er set og nedlagt
flere steder i Jylland. Efter ekspertes udsagn er mårhunden et
stykke vildt, som bestemt bør bekæmpes, idet den for det første
er meget skadelig for fuglebestanden, da den dræber alle de
fugle og smådyr, den kan komme i nærheden af. Det er også et
dyr, der kan slæbe rundt med mange sygdomme, der kan overføres
til mennesker, så, derfor ud med stenbøssen og nedlæg alle de
mårhunde, du kan komme i nærheden af.
Det var så
her, at selve emnet skadedyr gav anledning til en rimelig seriøs
debat, da det viste sig, at når man skal til at opremse
skadedyr, ja, så findes der utrolig mange. Nu kan det jo godt
være sådan, at det, der for en er skadedyr, kan for en anden
være det modsatte. Der er mange firmaer, der har specialiseret
sig i bekæmpelse af skadedyr, og ser man på listen over alle
disse dyr, ja, så må man nok sige, at den er utrolig lang.
Debatten
forløb da også ganske fagligt et stykke tid, hvor der blev
diskuteret om alle de ulykker, som visse arter af skadedyr kunne
udrette. Her var mest tale om rotter, mus, mår, katte, råger,
skarver og mange andre. Det var utroligt, hvad der kunne
fortælles om ulykker disse skadedyr havde udrettet. Debattørerne
var for nogens vedkommende fra en årgang, hvor man tidligt havde
været ude at tjene ved en landmand, og det var fra en tid, hvor
sengens underlag havde været halm, og her var det så, at man
havde stiftet bekendtskab med mus i halmen. De blev bekæmpet
ved, at man gav et lille hop, og hvis man så landede på udyret,
ja, så var den sat ud af spil.
Det faglige
forstummede lidt, da et medlem gav udtryk for, at nogle af de
værste skadedyr, som han kendte, var blandt menneskeracen. Han
kunne nævne flere personer, der efter hans opfattelse absolut
måtte henregnes under den værst tænkelige form for skadedyr. Det
skal undlades at komme ind på her, hvordan han ønskede denne
form for skadedyr bekæmpet.
|
mon foråret er på vej - rågerne er aktive
der kommer tog
|
Uge 10: torsdag
den 10. marts 2011
Emne: kampdag
Det lyder måske noget voldsomt, når en flok
halvgamle saunanydere kan kaste sig over et så bombastisk emne
som kampdag. For ikke at gøre forvirringen total, skal det dog
straks poienteres, at det absolut ikke var medlemmerne, der var
ved at forberede en kampdag. For de fleste var kampen om en god
plads i saunaen nok noget af det vildeste, de havde kræfter og
vilje til at præstere.
Nej, kampdagen, tirsdag den 8. marts, var
udelukkende tildelt kvinderne. Der var selvfølgelig mange, der
ikke helt var klar over, hvad de skulle kæmpe for, men det var
sådan set også underordnet, bare de havde lysten, evnen og
gnisten til at kæmpe, så kunne der altid vælges et eller andet,
der var værd at kæmpe for.
Diskussionen kom således også ind på, om
kvinder i det hele taget kunne finde emner, som de med god ret
kunne kæmpe for. De fleste af saunaklubmedlemmerne kunne drage
eksempler frem på, at i de hjemlige omgivelser, var det sådan
set ikke kvinderne, men derimod manden, der måske havde brug for
en kampdag. Der var dog ingen, der så sig i stand til alene at
tage kampen op, men såfremt der kunne blive en samlet opbakning
til kamp, ja, så var man da villig til at være med på
sidelinjen. Der var visse forbehold der skulle tages. Man var
således ikke helt klar til at protestere så højlydt, at det
kunne opfattes som en direkte vægren mod meget af det, som en
kvinde mener, at en mand også kan være deltager i. Her kan
nævnes mange forskellige huslige gøremål såsom rengøring, pudse
vinduer, skrælle kartofler og al den slags, som en kvinde nu på
en eller anden måde nu er bedst egnet til.
Kunne man forestille sig en fælles kampdag.
En dag, hvor man i fælles optog kunne vise, at der var meget,
der her i samfundet kunne give anledning til en fælles markering
af, at nu var tiden inde til ændringer.
Det var dog lidt mærkeligt, at her på
kvindernes kampdag havde landets øverste chef, statsministeren,
valgt at frigøre sig fra en kvinde, der ellers havde været en af
de stærke i regeringen .En anden kvinde var gået frivillig, men
tilbage bliver, at statsministeren måske har tænkt: af skade
bliver man klog, så derfor har han som erstatning valgt 2 mænd.
Mon ikke her er noget, som kvinderne kan bruge til næste års
kampdag.
Saunamænderne var af den opfattelse, at en
kampdag overhovedet ikke skulle bruges til noget, som kunne
virke provokerende. Hvis vi bare kunne få fred og ro til at
dyrke saunaen hver torsdag, ja, så skulle samfundet ikke se
protester fra vores side.
|
foto's fra Erik Kjærs samling
|
Uge 9: torsdag den3. marts 2011
Emne: tryg
Selve ordet
tryg – ikke at forveksle med tryk – er nok et ord, som for det
enkelte menneske har større betydning, end man går og regner
med. Vi går vel ikke sådan og tænke på, om vi nu også er tryg
ved både det ene og det andet, men der er da ganske mange ting,
der i vores hverdag omfatter begrebet tryghed.
Der kan jo
nævnes utallige tilfælde, hvor tryghed for os er en ganske
naturlig ting, noget som vi faktisk slet ikke tænker over, men
ved en ransagning kan vi da godt se den indbyggede tryghed.
Er vi syg
og har brug for et lægeligt indgreb i form af operation, ja, så
føler vi tryghed ved, at disse kompetente personer foretager
indgreb af den ene eller anden art. Nu er sygdom vel også et
tilfælde, hvor der ikke rigtig er et alternativ, men for det
enkelte menneske er det af utrolig stor vigtighed, at man har
tillid og tryghed ved disse personer, der står for udførelsen.
Er vi helt
tryg ved de personer, der på demokratisk vis er valgt til at stå
for styret her i landet. Ville vi være tryg ved, at det
eventuelt var andre personer, der stod for det .Det samme gør
sig jo gældende i de lokale byråd, foreninger og andre former
for sammenslutninger. Her er dog en sikkerhedsventil, for skulle
trygheden ikke længere være til stede, ja, så giver demokratiet
os jo ret til at vælge andre.
Når vi går
på fortovet eller gågaden og der mod os kommer 2 personer – og
her må nok nævnes kvinder, idet de har en særlig strittende form
for håndbevægelser – med hver sin tændte cigaret, er vi så helt
tryg ved at passere dem med en på hver side, er der her ikke
stor risiko for brændt tøj eller lignende.
Vi bliver
bombarderet med skrivelser og lignende fra pengeinstitutter,
foreninger og den slags, der henvender sig til os fordi –det vil
de da gerne have os til at tro på – de har et fantastisk tilbud,
vi som pensionister ikke må fravælge, da det tilbud, der
reklamereres med, vil give os en tryg tilværelse som pensionist.
Her er kun
nævnt nogle ganske få eksempler, men den enkelte kan jo selv
prøve, hvor han eller hun er i berøring med tryghed.
Er vi altid
helt tryg, når vi sidder i saunaen. Kunne døren ikke på en eller
mystisk måde gå i baglås, så opholdet blev af længere varighed,
end kroppen har gavn af, eller er vi helt tryg, når der er
stuvet 9 personer sammen på øverste hylde.
|
en vinterdag 2011 fra Strandvejen over mod
Vindø Teglværk
vinterdag søndag den 24. februar 2011 -
Sildehagen, Hobro
|
Uge 8: torsdag
den 24. februar 2011
Emne: diktator
Den senere
tids oprør i de nordafrikanske lande var selvfølgelig et emne,
der ikke kunne gå upåagtet hen i saunaen. Ganske naturligt kom
samtalen ind på diktatorer og diktatur i sin helhed.
Går man
lidt tilbage i historien viser det sig, at selve ordet diktator
går helt tilbage til antikkens Rom, hvor en person blev udråbt
til embedsmand og diktator. Han kunne besidde denne titel i 6
måneder, og det blev mest brugt i forbindelse med krig og
optøjer. Diktatoren fik overdraget al magtbeføjelse. Den seneste
udnævnelse til diktator var i år 216 f. Kr.
Nogle af de
mest kendte magthavere i et diktatur er vel Lenin, Stalin, Mao
og Hitler, der vel nok udøvede de mest brutale diktatoriske
metoder. Diktatur er jo en statsform, hvor al magt er placeret
hos en enkelt person, hvor den lovgivende, dømmende og udøvende
magt ikke er adskilt.
Der blev
diskuteret mange former for diktatoriske hændelser og forløb,
der udstikkes fra de magthavere, som vi er omgivet af her i
vores demokratiske land. I demokratiets navn er der jo utallige
ting, der ”diktatorisk” pålægges borgerne. For eksempel bliver
det nu snart pålagt brugerne af et uddannelsescenter som VUC at
betale svimlende beløb, hvis man vil dygtiggøre sig på et eller
andet område. Det sker selvfølgelig med den påstand, at riget
fattes penge, så derfor må det være ganske naturligt, at den
enkelte selv må betale, hvad et sådant kursus koster. Det kan så
diskuteres, om det er rimeligt, men uanset udfaldet af en sådan
diskussion, så bliver tilbage, at et demokratisk styre har
besluttet det, og det må alle så indrette sig efter.
Et enkelt
medlem var også fremme med, om det ikke var diktatorisk, at et
flertal af saunaklubbens medlemmer havde besluttet, at
førsteretten til øverste hylde i saunaen var forbeholdt
medlemmer, der før kommunesammenlægningen var boende i tidligere
Hobro kommune. Det er igen et spørgsmål, om flertallets
beslutning ikke også er den rigtige.
Men tilbage
til de store alvorlige problemer, der er i forbindelse med de
oprør, der for tiden finder sted. Alle var af den mening, at set
med vore øjne, så var det kun til det bedre for hele
verdenssituationen, hvis indbyggerne i de forskellige lande selv
kunne være med til at bestemme hvilket styre, de ville leve
under.
Det var
bare lidt vanskeligt at se, hvad det var for personer, der
skulle erstatte de nuværende systemer. Ville det alle steder
være til det bedste?
Der var
også et indlæg, om det nu også var ok at vores dronning for et
par uger siden tildelte en diktator - Bahrains diktator kong
Hamad Ibn Isa Al Khalifa – storkorset af Dannebrog. Det kunne
vel ikke udelukkes, at kongen kunne misbruge denne tildeling.
|
venter på forår
hærværk er en yndet sport
|
Uge 6: torsdag
den 10. februar 2011
Emne: depression
En flok
veltrænede og tilsyneladende friske og humørfyldte pensionister,
der hygger sig i en dejlig opvarmet sauna, hvordan kan en sådan
flok pludselig komme ind på et emne som depression. Det begyndte
med, at et medlem gav udtryk for, at nu var han rigtig godt træt
af sne, kulde og mørke og så kom udtrykket, at han følte sig
helt deprimeret. Efter en lille pause kunne man godt spore en
vis interesse og forståelse hos de øvrige medlemmer, idet stort
set alle gav udtryk for en vis form for depression.
Nu må man
lige forstå, at hvis man taler om depression af alvorlig
karakter, ja, så er det en meget alvorlig sygdom, der kan få
virkelig alvorlige følger for den person, der er kommet ind i en
depressionsperiode. Det er en sygdom, der skal accepteres som en
hvilken som helst anden sygdom, og det kan mange gange være en
sygdom, der kræver lang tids behandling at komme ud af. Ja ,for
nogles vedkommende lykkes det aldrig. Det er en sygdom, der i
første omgang kan få store konsekvenser for den, det går ud
over, men det er også en sygdom, der kan have stor indflydelse
på det daglige familiemønster.
For
saunaklubmedlemmerne var det nu nok mest det, der i daglig tale
kaldes vinterdepression, der var det mest aktuelle. En
vinterdepression er jo, som også navnet antyder, en depression,
der opstår i vinterhalvåret. Det er videnskabeligt bevist, at
vinterdepression er en følge af mørke. Geografisk kan man
således bevise, at i de sydlige lande er der så godt som ikke
tale om vinterdepression, men de nordlige lande har et ret højt
befolkningstal, der på en eller anden måde er berørt af
vinterdepression. Jo længere nordpå man kommer, des flere er
berørt af denne sygdom. Man regner med, at omkring 10 % her i
landet lider af vinterdepression.
Symptomer
på vinterdepression kan være: mangel på energi, mere behov for
at sove, nedtrykthed, øget appetit (søde sager), vægtøgning,
social tilbagetrækning, nedsat sexlyst. Nu er det selvfølgelig
ikke sådan, at man bliver udsat for alle disse symptomer.
Der er dog
forebyggende råd. Opsøg så meget lys som muligt. Rejs sydpå for
at få batterierne ladet op.. Sov godt, bevæg dig så meget som
muligt. Der findes også lysgivere, der er særlig konstrueret til
at dække et lysbehov. Solarium hjælper ikke.
Jeg tror,
jeg vil tilføje et ikke videnskabeligt belyst forebygningsråd –
nemlig et godt saunaophold med tilsvarende social hygge.
Velkommen
forår – velkommen lys
|
bro over åen i Hobro
nordkajen ved Hobro havn
|
Uge 5: torsdag
den 3. februar 2011
Emne:
saunastrejke
Foranlediget af igangværende strejke blandt forskellige
arbejdsgrupper, der vil markere utilfredsheden med blandt andet:
mulig efterlønsafskaffelse, egenbetaling til forskellige kurser,
der afholdes i tæt tilknytning til deres daglige arbejde, var
der ligeledes en vis utilfredshed at spore i saunaen, idet
egenbetaling for at dygtiggøre sig på et VUC kursus
tilsyneladende kommer op på beløb, der nok må afholde mange fra
at deltage.
Utilfredsheden gav sig udslag i, at et medlem kom med forslaget
om, om det ikke også var på tide, at vi luftede vores
utilfredshed ved at arrangere en strejkedag i saunaen. En sådan
strejke ville ganske givet give genlyd og måske gehør hos de
bestemmende myndigheder, der ved en sådan aktion måtte indse, at
der var en vis alvor bag, når medlemmer gav udtryk for, at
såfremt de nye betalingsbeløb blev en realitet, ja, så kunne det
let give anledning til, at man undlod at tilmelde sig et eller
andet kursus.
Uden tvivl
ville det ganske givet ikke højne standarden på kursusstedet,
hvis mange af saunaklubmedlemmerne og kursusdeltagere ikke
længere var indlemmet som aktiv kursusdeltager. Når man lytter
til diskussionen i saunaen, ja, så fremgår det tydeligt, at ikke
så få af deltagerne er meget aktive på netop det kursus, som de
er tilmeldt.
Mange af
medlemmerne gav udtryk for, at det var med beklagelse, at de
eventuelt så sig nødsaget til, ikke længere at kunne deltage i
et kursus.
Efter megen
diskussion og lovprisning af de nuværende forhold, vendte
spørgsmålet tilbage, hvorvidt det ville være en god ide med en
strejkedag, for på den måde at give udtryk for, at vi ikke var
af en årgang, der gik ind for store forandringer, så derfor
skulle nuværende bestemmelser fortsat være de gældende.
Efter lidt
snakken frem og tilbage, blev det besluttet, at strejkedagen
skulle være torsdag den 17. februar – altså uge 7.Alle medlemmer
blev opfordret til at holde sig væk fra saunaen denne dag – at
det så samtidig er vinterferien er lidt af en tilfældighed.
|
det er nu så smukt med sne
åen til Vesterfjord
|
Uge 4: torsdag
den 27. januar 2011
Emne: godtroende
Er vi
gennemgående alt for godtroende. Ja, det må vi vel nok erkende,
for i bund og grund er vi nu nok sådan indrettet, at vi helst
vil tro på det, som andre fortæller os, eller det, vi hører
gennem andre. Selv om vi utallige gange er blevet skuffet, så
ligger det stadig i os, at man må da kunne tro på det, som andre
betror os.
At
spørgsmålet i saunaen i det hele taget blev bragt frem, var som
følge af en oplevelse som et saunaklubmedlem havde haft i ugens
løb. Medlemmet berettede således – og vi tror på ham -. Han
havde været på almindelig indkøbstur i Mariager, og mens han
vandrede rundt, var han blevet opmærksom på en bil, der holdt
stille på Torvet, og i bilen sad en mand, der ivrigt studerede
et kort. Da vores medlem gik forbi bilen, rullede den pågældende
mand sideruden ned og på en blanding af forskellige sprog
spurgte han, om han kunne få lidt hjælp. Vores medlem er en
person, der altid står til rådighed, når andre beder om hjælp,
så han var da også i dette tilfælde parat. Han blev nu spurgt,
om vejen her var den rigtige vej til Tirstrup Flyveplads. Uanset
hvor du befinder dig i Danmark, vil du altid have mulighed for
at komme til et eller andet bestemmelsessted, men at det var den
nærmeste vej til Tirstrup, var nu ikke helt tilfældet.
Vores
medlem orienterede nu den pågældende person om, hvordan han
kunne komme til bestemmelsesstedet. Manden takkede selvfølgelig
for hjælpsomheden, og nu fortalte han, at han var i modebrancen,
og han havde et parti mærketøj, som han ikke kunne få igennem
tolden,, og nu kunne vores medlem for sin hjælpsom hed købe
tøjet for den lille sum af 2.500 kr. Dette var tilsyneladende et
fantastisk tilbud, som vores medlem ikke ville lade gå forbi, så
han ville da meget gerne købe tøjet, så han inviterede tøjmanden
med hjem, så det økonomiske kunne afvikles.
Her er det
så troværdigheden får et knæk, for hustruen kunne straks se, at
det tøj, som var blevet tilbudt, var af en standard, der var
langt under genbrugsen.
Hvorvidt
den pågældende er kommet til Tirstrup melder historien ikke
noget om.
Hvorfor
bliver vi gang på gang taget ved næsen, fordi vi tror på andre.
Bare se på alle de politikere, der gang på gang fortæller
usandheder, men vi tror stadig, at de vil os det bedste.
Nu ved jeg
ikke, om Mariagers befolkning er mere godtroende end andre
steder, men af historien kan vi lære, at den slags, der antaster
os for at afsætte et eller andet, kan vi ikke tro over en
dørtærskel.
|
nu er vi ved at være træt af det her
men det her glæder vi os til
|
Uge 3: torsdag
den 20. januar 2011
Emne: egoisme
Hvad vil
det i grunden sige at være en egoist. I bund og grund er det vel
en person, der i første række tænker på sig selv, og hvis man så
selv har opnået det, man ønsker og vil, ja, så er der måske også
lidt tid og kræfter til at tænke på andre. Nu skal man vel ikke
være alt for belærende og afstandstagende over for en egoist,
for det er vel ganske naturligt, at man tænker mest på sig selv
og sine nærmeste. Hvis man selv har overflod, er det vel i
grunden ikke så svært at give noget videre til andre, der måske
står i en situation, hvor de netop ville have stor glæde og gavn
af, at du ville betænke dem med lidt af din overflod. Selv
dronningen var i sin nytårstale lidt belærende med hensyn til
egoisme, idet hun påpegede, at egoisme hos mennesker måske ikke
var den helt ideelle form for bedre forståelse mellem
menneskene. Trods pengenød og arbejdsløshed måtte vi ikke blive
mistroiske og egoistiske. Det kan man vel sådan set kun give
hende ret i, men det er nok noget lettere, hvis man ikke selv er
i pengenød, eller man ikke selv mærker arbejdsløsheden.
Som modpol
til egoisme er altruisme, og altruisme bygger på, at man er
menneskekærlig, at man er uselvisk og opofrende. Altså, at man
prioriterer andres lykke over sin egen. Hvis alle kunne leve op
til disse målsætninger, ja, så ville vi komme til at leve i en
verden, der så helt anderledes ud. Det er selvfølgelig
målsætninger, der ikke lader sig gennemføre i den virkelige
verden. Hver dag bliver vi bombarderet med nyheder fra hele
verden, og det er bestemt ikke nyheder, der tyder på, at det er
alturisme, der er den toneangivende. Vi kan bare blive i vores
eget land, hvor samtlige kommuner kun tænker på deres eget
bedste. Skal der laves reformer, er der utallige organisationer
og tilsvarende, der med det samme er fremme for at pege på deres
lille sted, som det sted, hvor reformer vil være en katastrofe.
Bedre står det såmænd ikke til med vores politikere. De ser også
først og fremmest på, hvad der gavner dem selv og det parti de
står for bedst.
Alturisme
er et synspunkt stort set alle former for religioner har som et
moralsk værdi. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, da historien
jo har vist, at utallige krige og uroligheder er opstået i
forbindelse med religiøse synspunkter
Det mest
positive om egoister er vel, at de ikke tale ondt om andre, idet
de jo kun kan tale om sig selv. Vi andre er jo blot biroller i
deres egoskuespil.
|
vi venter på solen - det her er fra
sommeren 2010
sælunge soler sig på stranden ved mit
sommerhus |
Uge 2: torsdag
den 13. januar 2011
Emne: balance
Der udfandt
sig en livlig diskussion med hensyn til ordet balance. Det
opstod nu i forbindelse med, at et saunaklubmedlem i går var
faldet 2 gange i forbindelse med, at han havde været ude for at
lufte sin hund. Alene det gav anledning til, at flere medlemmer
rejste det spørgsmål, om det nu også altid var mandens opgave at
farte byen rundt, bare fordi en hund trængte til frisk luft. Det
havde måske været mere forståeligt, om det havde været den bedre
halvdel, man havde været ude for at lufte. Men uanset, om
formålet med, at man i det hele taget havde været ude, kunne
komme ind under uopsætlige tiltag, så var det her, at balancen
svigtede. Der forlyder ikke noget om hundens størrelse, men man
kan da forestille sig, at det må være en race af nogen
størrelse, idet et saunaklubmedlem næppe ville miste balancen
ved et ryk fra en ganske almindelig stuehund.
Man kan
også miste balancen uden at være udsat for de store
udfordringer. Således har indtil flere medlemmer mistet – eller
har været meget tæt ved at miste – balancen i forbindelse med
opstigning til øverste bænk i saunaen. Her må retfærdigvis
medgives, at det kan godt være vanskeligt at holde
koncentrationen, når der kæmpes om de øverste pladser. Her er
det så, at man tydeligt kan se, hvor stor samarbejde der er.
Ikke så sjældent ser man, at et medlem, der har sikret sig en
plads på øverste bænk, med små håndbevægelser giver tegn til, at
han er villig til at hjælpe en måske gangbesværet op.
I
forbindelse med regnskaber er balance også et meget brugt ord.
Der skal helst være balance mellem indtægter og udgifter. På
Christiansborg giver de politiske valgte tit udtryk for, at der
skal være balance i tingene. I øjeblikke er der da vist et
parti, der har lidt svært ved at finde balancen. Dog gives der
udtryk for, at der i det pågældende parti en enighed og
solidaritet man sjældent har oplevet. Det er nu nok fordi man
vil give befolkningen det indtryk, at her er ingen slinger i
valsen – her er balancen i orden. Man skal dog ikke være særlig
stor politisk analytiker for at gennemskue de reelle forhold.
Hvis man
vil opleve den virkelige balancegang, ja, så skal men gå i
cirkus, for her kan de rigtige professionelle balancemagere
opleves. Det er en fornøjelse at se, hvordan de med sikkerhed
kan bevæge sig fra et punkt til et andet.
Nu er der
måske nogen, der vil sige: Er Christiansborg da ikke et rigtigt
cirkussted?
|
vinterbilleder fra Erik Kjærs
fotoalbum
|
Uge 1: torsdag
den 6. januar 2011
Emne:
arbejdsperiode
Det skal
lige først anføres, at der var rigtig mange, der havde fundet
anledning til at starte det nye år med en god gang motion i form
af svømning og saunaophold. Det lover godt for sæsonen frem til
sommerferien, og hvad der så videre sker, det ligger endnu i det
uvisse, men efter den udmelding, der er kommet fra VUC, så tyder
meget på, at svømmetimen skal bibeholdes. Det var selvfølgelig
oplysninger, der faldt i god jord hos saunadeltagerne. Nu
ventede man så spændt på, hvad brugerbetaling for et kursus
ville løbe op i, men det ville der ret hurtigt komme en
afklaring på.
Det kunne
jo ikke undgås, at diskussionen vedrørende efterløn blev taget
op til behandling. Nu forholder det sig jo faktisk sådan, at
samtlige saunaklubmedlemmer ikke er i venteposition til
efterløn. Det er for de flestes vedkommende for længst overtaget
af almindelig pension. Det afholdt dog ikke medlemmerne fra at
deltage i en diskussion, hvorvidt det var rimeligt, at der
stadig skulle være mulighed for at gå på efterløn efter mange år
på arbejdsmarkedet.
Mange af
medlemmerne havde benyttet sig af muligheden for at gå på
efterløn, og der var ikke en, der gav udtryk for, at det havde
været en forkert beslutning. Tværtimod gav mange udtryk for, at
det havde været en af de bedste beslutninger, som de havde
truffet. Pludselig oplevede de, at mens de stadig var mobile, så
var der så mange ting, de nu pludselig kunne kaste sig over med
glæde og interesse. Hvorvidt man havde været nedslidt afhang jo
noget af, hvad man havde lavet mens man havde været på
arbejdsmarkedet. De, der havde haft hårdt fysisk arbejde, kunne
nu finde arbejdsglæde ved nye gøremål, der ikke krævede de store
fysiske belastninger. Nu var der pludselig tid til at deltage i
for eksempel kursus på VUC og ting af lignende art.
Set over en
helhed havde alle, der havde benyttet sig af efterlønsordningen,
kun positive ting at sige om den ordning.
Nu kom så
det lidt svære valg. Hvad skulle man sige om de for tiden
værende politiske tiltag om helt at fjerne efterlønsordningen..
Man henviste til landets trængte økonomiske situation, ligesom
der også blev henvist til, at de ældre skulle blive længere tid
på arbejdsmarkedet. Gad vist hvilken arbejdsgiver der har lyst
til at ansætte en person, der har passeret de tres?
Der blev
stillet direkte spørgsmål til medlemmernes samvittighed med
hensyn til, om de, der havde nydt så stor gavn af efterlønnen,
nu bare kunne sige: Jeg har fået, hvad jeg kan tilkomme, så
skidt med de andre. Det vil jo vise sig ved et kommende valg.
|
|