Ugens

debatemne

2020

Debatemner, 2008 Debatemner, 2009 Debatemner, 2010

Tilbage

Debatemner, 2011 Debatemner, 2012 Debatemner, 2013  
Debatemner, 2014 Debatemner, 2015 Debatemner, 2016  
Debatemner, 2017 Debatemner, 2018 Debatemner, 2019  

 

 

 

 

 

 

mon de snart skal i vandet

 

 

 

Uge 10: torsdag den 5. marts 2020

Emne: håndtryk

 

 

I saunaklubben har det været en stærk og indgroet kultur, at præsidenten ved sin ankomst i saunaen giver håndtryk til samtlige medlemmer. Det kan måske for enkelte synes noget overdrevet, idet han jo har hilst på en del medlemmer i forbindelse med transporten fra Mariager til Hobro, men som man siger, en god gerning kan ikke gøres for tit.

Nu indtraf sig så følgende hændelse. Præsidenten kommer, som sædvanlig ind i saunaen med sit gode humør, og normalt tager han et overblik over, hvem er nu mødt op. Nu skete der så dette, at medlemmerne sad med fremstrakte hænder og afventede den faste tradition, at præsidenten med sit faste håndtryk tilkendegav, at nu var han mødt op, klar til såvel fysisk udfoldelse samt udfoldelse til de normale gode debatter.

Medlemmerne kunne dog straks se på præsidenten, at han havde et eller andet alvorligt, som han ville delagtiggøre medlemmerne i. Det skal siges, at han tog situationen med ophøjet ro, men hans stemmeføring var noget under det normale niveau. Her skal lige indføjes, at han bestemt ikke lider af tilbageholdenhed, når noget skal fremlægges. Men da han, efter en kunstpause, tog ordet, var der helt stille i saunaen, og man ventede spændt på det videre forløb.

Det var, som om han så samtlige medlemmer direkte i øjnene, og han løftede hånden for at få ro, men det var nu unødvendigt, for der var var ro i forvejen, og så udtalte han. I denne alvorlige tid, hvor en meget farlig smitsom influenza lignende sygdom med meget stor hastighed spreder sig fra land til land, er det meget vigtigt, at alle udviser stor respekt for, at sygdommen ikke spreder sig. Der for har jeg valgt ikke at give hånd i forbindelse med min ankomst, men jeg er godt klar over, at det for nogens vedkommende godt kan opfattes som overdrivelse fra min side, men dette er absolut ikke tilfældet. Når alt på et tidspunkt er tilbage i de sædvanlige forhold, er det min hensigt at vende tilbage til den normale håndtrykshilsen.

Tilsyneladende havde det gjort indtryk på medlemmerne, for da de skulle udfolde sig i svømmebassinet, viste de en vis tilbageholdenhed i hurtigsvømning. Man havde muligvis fået det indtryk, at varmt vand var et forebyggende middel, for der var godt fyldt op i bassinet med det varme vand.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

fra banegårdsområdet i Hobro

 

 

 

Uge 9: torsdag den 27. februar 2020

Emne: sauna

 

Det med at opholde sig i en sauna er en hel speciel fornøjelse, dels er der selve oplevelsen ved at være et sted, hvor kroppen bliver totalt gennem varmet, og dels er det et sted, hvor såvel små som store spørgsmål bliver drøftet, og normalt bearbejdet på en god og fornuftig måde. Det kan altid diskuteres om saunaen opfylder det sidste og mest moderne udstyr for at være med helt fremme. Det må man selvfølgelig ikke forklejne, men det vigtigste er nu nok, om de personer, der befinder sig i saunaen, er personer, der er udstyret med en vis humor og sans for fællesskab.

Saunaer er så populære, at der afholdes Danmarks mesterskab i saunagus. Det er en speciel seance, hvor en saunamester øser vand og velduftende olier på saunaovnen, fordeler duften og fugtigheden ved at svinge et håndklæde igennem luften og krydrer det hele med en fængende fortælling fra saunaens historie. - En rigtig god saunagus er, når man glemmer tid og sted. Og der bliver fortalt, hvad der bliver gjort, og hvorfor det er godt. Så kommer folk bagefter ud med fornyet energi. Der kan bruges forskellige velduftende olie, men her skal man være lidt forsigtig, idet det godt kan  forveksles med brændte brunkager.

Her i saunaklubben bruges der normalt ikke hverken svingende håndklæder eller duftende olie. Derimod er fortællinger af både den ene og den anden art meget almindelig. Der sættes sjældent spørgsmål ved sandfærdigheden, hvilket vel skyldes, at man har stor tillid til, at fortælleren ikke bevæger sig ud på gyngende grund.

Småuheld kan heller ikke undgås i en sauna, hvor der er fyldt op til sidste plads. Der har været uheld, hvor et medlem har fået et andet lem i klemme mellem to brædder. Han kunne dog ved egen hjælp komme fri, og efter sigende skulle der ikke være varig men. Et andet medlem var så uheldig, at hans bageste kropsdel fik berøring med elvarmeren i saunaen. Denne berøring gik ikke helt upåagtet hen, idet høje råb fik de tilstedeværende til at være opmærksom på uheldet. I sådan en situation kunne man godt forvente lidt medfølelse, men eneste reaktion på uheldet var et medlem, der gav udtryk for, at det lugtede af stegt flæsk.

Denne bemærkning gav anledning til, at samtalen nu kom helt vær fra vores uheldige medlem, idet det nu drejede sig om stegt flæsk med persillesovs.

 

 

 

 

 

 

 

februardag i Hobro

 

 

Uge 8: torsdag den 20. februar 2020

Emne: svigt

 

I forbindelse med dagens emne er det måske et lidt for stærkt ord at bruge svigt, for svigt er vel at skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det som man har lovet, eller det som forventes af en, men det komme da meget tæt på, idet svigt, eller måske forglemmelse hurtigt blev dagens emne, da man i saunaen havde varmet op til en festlig modtagelse af en fødselar. Da fødselaren ikke var blandt de først ankomne, var der god tid til at få stemmen varmet op, så fødselsdagssangen skulle være helt i top.

Endelig kom fødselaren, og hans entre i saunaen blev hilst med bifald, men da den første begejstring havde lagt sig, kunne det tydeligt ses på fødselaren, at et eller andet var galt. Han stod sagtmodig med et tomt blik i øjnene, og der var overhovedet ikke smil på læberne. Nu blev der ganske stille i saunaen, og det er ikke just noget, der ret ofte sker, men her var ligesom en situation, hvor det var ret vanskeligt at tyde, hvad vi kunne forvente fra fødselaren.

Endelig tog han mod til sig, og nu forventede deltagerne, at fødselaren ville påbegynde den sædvanlige fremgangsmetode ved fødselsdage, men sådan skulle det ikke være. Til stor overraskelse, løftede fødselaren nu hovedet, og med fast stemme bekendtgjorde han, at han havde glemt alt om sin egen fødselsdag, hvilket selvfølgelig havde til følge, at den sædvanlige fremgangsmåde ikke kunne gennemføres.

Denne bekendtgørelse udøste selvfølgelig mange kommentarer fra medlemmerne, og ikke alle kommentarer skønnes egnet til at medtage her. Der var indtil flere medlemmer, der henviste til, at en sådan forglemmelse skulle efterbetales med dobbelt bod. Præsidenten ville muligvis behandle emnet ved den kommende generalforsamling.

Skuffelsen blev dog hurtigt glemt, idet medlemmerne kom ind i en langvarig debat om indkøb af biler, og efter de forskellige indlæg, var det intet der tydede på, at selv pensionister skulle holde sig til indkøb af små og billige biler.

Med hensyn til fødselaren, vil vi selvfølgelig hylde ham ved en senere lejlighed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

foto's optaget den 2. februar 2020 - er foråret virkelig på vej

 

 

 

 

 

Uge 6: torsdag den 6. februar 2020

Emne: kyndelmisse

 

Indlæg af Niels Anton

 

I søndags (d. 2. februar) var det ”Kyndelmisse” – den dag hvor man befinder sig midt mellem den kolde årstids begyndelse og forårets start – altså ganske trøsterigt at tænke på, at vi er halvvejs igennem vinteren.

Kyndelmisse er sammensat af det gamle danske ord ”kyndel”, der betyder lys, samt af ”misse” eller messe - altså en kirkelig handling. På denne dag indviede man i den katolske tid ved en højtidelighed i kirken alle de lys, som skulle benyttes i de næste 12 måneder.

Den 2. februar er der gået præcis 40 dage siden juleaften/Jesu fødselsdag. Og dagens andet navn ”Mariæ renselse” skyldes, at en kvinde i det gamle katolsk prægede bondesamfund – og også i den jødiske verden – blev anset for uren i fyrre dage efter en fødsel – og var altså i denne periode uden for det kirkelige fællesskab. På den fyrretyvende dag blev barselskvinden – for første gang efter fødslen - ledt til kirken, hvor hun gennemgik en symbolsk renselse. Først derefter kunne hun atter deltage i bl.a. gudstjenesten. I symbolsk betydning var hun nu igen ren og hvid – som kyndelmisse-sne.

Der er naturligvis knyttet en masse varsler til Kyndelmisse: Der kommer megen sne efter en solklar kyndelmisse, men er det gråvejr, vil vinteren snart slutte.

Sne og uvejr på denne dag lover også et tidligt forår.

Stærk blæst den 2. februar varsler snarligt vinterslut. Det skal faktisk helst blæse så voldsomt, at ”atten koner ikke kan holde den nittende”.

Hvis I kan huske vejret i søndags, har I altså ganske gode muligheder for at gøre jer kloge på resten af vinteren.

 

 

 

 

 

 

 

 

Skarodde

 

 

 

Uge 5: torsdag den 30. januar 2020

Emne: oprydning

Skrevet af Niels Anton

 

En dag for nogle uger siden, hvor vejret var gråt og fugtigt og langt fra indbydende – eller også var min dovenskab groet meget fast - var jeg klar over, at det absolut ikke var vejr at gå uden for en dør. Den første time efter morgenkaffen gik udmærket med avisen og mailboksen skulle jo også kontrolleres - men efter en tur med støvsugeren kunne jeg se, at Ingrid kikkede på mig med det velkendt bestemt udtryk, der fortalte at jeg hellere måtte foretage mig noget, der i alt fald fornuftigt ud.

Jeg bestemte mig derfor at gennemgå min gamle brune ”boks” med private papirer. Og det blev en rigtig interessant formiddag:

 Jeg fik sorteret en hel del gamle forsikringspolicer væk (dem jeg plejede at lade ligge – for alle tilfældes skyld) og i øvrigt også dem fra det forsikringsselskab, jeg for en hel del år siden havde sagt op.

Nogle andre papirer, der også landede i papirskurven var fra min ”skibsredertid”: I 1984 købte jeg 1/10700 del af et forsyningsskib hos Difko Investeringsfond. Prisen var så latterlig lav som 12500 kr. og jeg ejede derefter en anpart på 50000kr. Foruden nogle skattemæssige fordele de første år, kunne jeg glæde mig over, at jeg var med til at bevare danske arbejdspladser, endvidere ville min investering styrke valutabalancen – ja kort sagt ville jeg min indsats gøre Danmark rigere. Det hele skulle så i 2001 slutte med et smukt overskud til jeres ydmyge fortæller. De første år var rigtig rare – men efterhånden hørte man jo skrækhistorier om efterbetalinger – og jeg blev mere og mere ydmyg og holdt igennem mange år lav profil – det sluttede dog positivt og således at jeg beholdt skindet på næsen – og jeg var derefter klar over, at fremtidige rederiinvesteringer ville jeg overlade til andre.

I min oprydning stødte jeg også på en tidligere investering – nemlig kvitteringen for min første bil – en Lyseblå (brugt og oplakeret) Fiat 1100D årgang 1963 – prisen var så rørende lav som 8200 kr. – men det var mindst dobbelt så meget, som den var værd – allerede på vej hjem fra forhandleren syntes jeg at udstødningsrøgen så alarmerende blåsort ud og efter en måned blev motoren skiftet – senere og efter mange værkstedbesøg - huskede jeg at min mekaniker i Valsgård mente at ”det var noget ……… og her fulgte nogle eder afsluttet med et velkendt fækalieudtryk” – jeg kørte i!

Et fjerde stykke papir – som i øvrigt fik lov at overleve – var fra min læreraspiranttid omkring 1970. Og her kan man rigtigt se, hvilken udvikling, der er i sproget – noget af det ser således ud: ”Det tilkendegives Dem, at De i alle anliggender samvittighedsfuldt skal overholde de for Deres

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erik Kjærs fotosamling

 

 

 

Uge 4: torsdag den 23. januar 2020

Emne: spis dig gammel

Skrevet af Niels Anton

Her i den forløbne weekend har jeg været til selskab 2 gange inden for det samme døgn – et hurtigt blik i spejlet bestyrkede mig i troen på, at det havde medført et let forøget volumen – det ville før i tiden have bekymret mig – men efter at jeg har læst om den doktordisputats, som Jan Kvamme fra universitetet i Tromsø netop har forsvaret, gik mine bekymringer - mindre på livvidden end på - hvorvidt mit tøjbudget ville blive sprængt.

Jan Kvamme har undersøgt forholdet mellem, sygelighed, livskvalitet, dødelighed og ernærings-status på 16.000 personer på 65 år og derover. Undersøgelsen viser at der er en øget dødelighed blandt dem, der har et BMI på under 25. Den laveste dødelighed findes noget overraskende hos overvægtige ældre, som har et BMI på mere end 25.

Den norske doktor antager at det drejer sig om en ”selektiv overlevelseseffekt”. Hvis man først er blevet 65 år med en moderat overvægt, tilhører man en gruppe, som tåler overvægt bedre.    Dertil kommer, at de ældre, som er moderat overvægtige, har ekstra energireserver og relativt mere muskelmasse, som er vigtige faktorer for at bekæmpe sygdom.

Undersøgelsen viser også, at 8 % af de ældre er i risiko for underernæring, og der er fundet øget sygelighed, øget dødelighed og reduceret livskvalitet blandt de underernærede.

Og hvad kan vi så bruge doktordisputatsens resultater til: - hvis man måske er i 50-årsalderen og slank og spændstig kan man selvfølgelig overveje, om man skal fortsætte sit sunde slanke liv og risikere at blive undervægtig – og hvad deraf følger – når man bliver en gammel mand.                              Man kan selvfølgelig også tænke i en anden retning. Spise noget mere – blive muskelstærk – og korpulent – skulle man så være så heldig at fylde 65 uden at få alt for højt et blodtryk, eller for mange alvorlige blodpropper – ja derefter er udsigterne jo lyse – med gode chancer for et langt liv med høj livskvalitet.

Undersøgelsen får dog ikke træerne til at vokse ind i himlen – og har man som mand et BMI på mere end 30 - er risikoen for diabetes 2 og en tidlig død, betydelig større end hvis man holder sig inden for det mere normale, hvad angår motion og vægt.

Og hvad er konklusionen på alt dette – mon ikke vi skal glæde os over – at vi mennesker er så forskellige som vi er – og prøve at leve det liv, vi har fået - på så god en måde som det er muligt.

 

 

   
 

 

 

 

 

 

 

Erik Kjærs fotoserie - her fra Christiansø

 

 

 

Uge 3: torsdag den 16. januar 2020

Emne: præstation

 

Man hører ufattelig meget om præstationer både af den ene og den anden art. Det starter meget tidligt, ja, man er jo dårligt nok blevet født, inden der snakkes om, hvor meget den lille allerede er i stand til at udføre, og hvis ikke forældrene har bemærket denne udvikling hos barnet, ja, så er der bedsteforældre, der nok skal få disse præstationer bekendtgjort hos venner og bekendte.

Præstation er vel resultatet af en bestemt og ofte krævende indsats, hvor en særlig evne eller færdighed sættes på prøve og ofte er genstand for andres bedømmelse. Her er der tit tale om visse former for sportsudøvelse, og det kan være som hold eller som enkeltpræstationer.

Her er det så, at dagens debatemne kommer frem, idet det danske landshold i håndbold i aftes måtte se i øjnene, at deres deltagelse i verdensmesterskaberne nu var slut, og de kunne godt pakke kufferterne og rejse hjem, idet det islandske landshold ikke leverede en præstation, der var nok til, at Danmark kunne fortsætte. Her kan man så godt stille det spørgsmål, om ikke man kan forvente af et dansk landshold, at de selv er i stand til at levere en præstation, der berettige dem til at fortsætte. Dette var de så ikke i stand til, så deres præstation må vi vel betegne som ”under middel”. Nu må de så op på hesten igen, og vi forventer præstationer fra deres side på et helt andet niveau.

Denne diskussion om landsholdets præstation foregik i saunaen inden medlemmerne skulle ud i svømmebassinet, og der blev lidt tavshed, da et medlem – måske lidt uovervejet – gav udtryk for, at han glædede sig til at se medlemmernes præstationer i vandet, og han gik så langt, at han mente, at der godt kunne stilles krav til et vist antal banelængder. Dette forslag vandt dog ikke gehør blandt medlemmerne, og man kan vist også kalde forslaget for noget useriøst.

Mon ikke man skal være lidt forsigtigt med at forvente alt for store præstationer af såvel børn som voksne. Mon ikke børn har det bedst med et ganske normalt barndomsliv, hvor de ikke bliver bedømt på deres præstationer i såvel skole som på sportspladser.

 

 

 

   

Erik Kjærs foto's

 

 

Uge 2: torsdag den 9. januar 2020

Emne: på vej

 

Det med at være på vej til et eller andet, er en ordvending, der ofte bruges. Vi møder det faktisk mange gange i dagligdagen. Man kan vel også bare spørge sig selv, hvor er jeg/vi på vej hen. Der er sådan en travlhed over stort set alle mennesker, at det med at stoppe op, og så bare næsten lade tiden stå stille, det kan næsten ikke lade sig gøre. Man møder mennesker, som man måske godt ville have haft en god snak med, men det løber ud i sandet, da man ret ofte løber ind i ”det var da hyggeligt at møde dig, vi må finde tid en dag, men lige nu er jeg på vej til – et eller andet”. Det er garanteret ikke modvilje fra personens side, men derimod et udtryk for, at travlhed, næsten er blevet en sygdom.

Selv i svømmebassinet, hvor vi hver torsdag udøver fysisk aktivitet, kan man også genkender begrebet ”på vej”. Efter nogle anstrengende minutter er det ikke ualmindeligt at se et medlem, der måske har tilbagelagt 50 meter i bassinet, nu er på vej til det lille bassin, hvor temperaturen er mere tilpasset kropstemperaturen. Eller man møder et medlem, der højlydt bekendtgør, at han er på vej til at slå sin rekord på 100 meter. Det kan også – enkelte gange – ses at et medlem, der kun har været i bassinet i kort tid, er på vej til saunaen for der at være på vej til den store nydelse at få kroppen rigtig gennem varmet.

Selve emnet, at være på vej, opstod, da et medlem gav udtryk for, at foråret var på vej. Hvorvidt denne oplysning er kommet til medlemmets kendskab gennem en faglig vejrprofet, skal være usagt, men han henviste til, at forskellige forårsblomster allerede var en del af hjemmets hygge i hans bolig. Vi må vel se i øjnene, at kalenderen stadig befinder sig i en måned, hvor vi normalt har en rigtig vintermåned, men måske er hele klimaforandringen ved at ændre på alt, så måske kan vores medlem i næste uge vise friske forårsblomster fra haven.

Hvad med Benny Andersens forårssang

Det er forår. Alting klippes ned.
Der beskæres i buskadser og budgetter.
Slut med fordums fede ødselhed.
Vi begynder at træne til skeletter.
Jeg blir fem år ældre
ved hvert indgreb i min pung,
men når forårssolen skinner,
blir jeg ung!

Men husk – være nu ikke sådan på vej, at du glemmer at stoppe op

 
   

 

 

 

 

Uge 1: torsdag den 2. januar 2020

Emne: årsskifte

 

Årsskifte er det tidspunkt, hvor et kalenderår slutter og et nyt begynder. Her er det så meget almindeligt, at man til venner og bekendte sender nytårshilsner med tak for det gamle år og samtidig ønsker man alt godt i det kommende år.

Her i saunaklubben skal der da også lyder tak til medlemmerne for året, der er gået. Tak for de mange gode debatter i saunaen og også tak til alle medlemmerne for selve indsatsen i svømmebassinet og også her med gode samtaler, når der ind imellem skal holdes en lille pause. Her kommer pigerne også med gode indlæg. I sagens natur kan vi jo desværre ikke nyde godt af deres viden i forbindelse med sauna debatterne, da ligestilling endnu ikke er nået til fælles saunaophold.

Nu da julen er overstået, kan det næppe undgås, at man måske har spist lidt mere en det sædvanlige, ja, så er det godt, at vi kan få udøvet fysiske aktiviteter hver torsdag. Det er absolut ikke kun et spørgsmål, hvor mange banelængder man når igennem, nej, det allervigtigste er, at man er med, at man deltager. Alene deltagelsen er jo ikke kun for at få lidt fysisk aktivitet, nej, det at være med i fællesskabet giver et godt socialt samvær, som man absolut ikke skal underkende.

Efter nytår er det helt utroligt, hvor mange tiltag der foretages for at få nogle til at deltage i forskellige aktiviteter, idet man ”trykker” lidt på folks samvittighed med hensyn til sundhed og livskvalitet. Det er da sikket også godt, men mange gange har det vist sig, at efter ganske kort tid, ja, så falder man tilbage til det ”gamle”. Her i saunaklubben fortsætter man sæsonen ud, så vidt muligt, hver torsdag.

Ikke alt har været, som vi godt kunne ønske det i det forgangne år. Vi har desværre måttet tage afsked med vores vicepræsident, Erik Hjortshøj, der ikke længere er blandt os. Vi vil savne Erik meget. Hans rolige og altid velovervejede indlæg i forbindelse med en debat, vil være et stort savn. Vi føler med hans familie.

Godt nytår